Support

Herunder finder du en række ofte stillede spørgsmål. Finder du ikke svar på dine spørgsmål, kan du altid kontakte os via kontaktformularen nederst på siden.

1. Hvad er forskellen på en “Rejse” og en “Blog” her på siden?

Du kan oprette flere rejser under din profil, fx “Indien 2016” eller “Mexico med Mads 2017”.

På den måde skal du ikke oprette en profil pr. rejse, men blot en ny rejse, når du skal af sted igen. Når du så skriver et blogindlæg, skal du tilknytte indlægget til en allerede eksisterende rejse, eller oprette en ny rejse som du tilknytter blogindlægget til. Derfor bliver du bedt under hvert indlæg at tilknytte indlægget til en rejse. Hvis ikke du har en eller vil oprette en ny rejse, kan du gøre det med det samme.

Grunden til at vi gør det på denne måde, er vi ved, at har man først været på en rejse – vil man af sted igen. På dette blogsite kan du så samle alle dine rejser i en og samme profil og ikke oprette en ny blog hver gang.

2. Er min blog offentlig?

Ja, din blog, rejsetips, rejser og kommentarer kan alle se og få inspiration og glæde af. Men dine noter og mange af de oplysninger du har angivet i din profil kan kun du se. Jysk Rejsebureau har dog adgang til disse informationer.

3. Hvordan ved man om nogen kommenterer mit indlæg?

Du får en mail når der er nogen, der kommenterer dine indlæg. Hvis du vel at mærke har vinget af, at dine indlæg må kommenteres.

4. Hvorfor vil den ikke godtage mit brugernavn?

Det kan være fordi du dit brugernavn er taget. Tjek at det er minimum fire karakterer langt og at der ikke er mellemrum i.

5. Hvad er et tag? – Og hvad skal jeg bruge det til?

Et tag er ord, der beskriver dit rejsetip eller blogindlæg. Det kan fx være landets navn, byen, seværdigheden eller noget helt andet der beskriver dit indlæg. Du kan sagtens skrive flere tag til samme indlæg – adskil med kommaer. Tags bliver bl.a. brugt i søgeresultaterne.

6. Hvorfor kan jeg kun uploade ét billede på blog og rejsetips fra ipad’en?

Der er desværre en bug i WordPress, som er det system bloggen er lavet i, der gør, at man kun kan uploade et billede fra en ipad. Vi beklager meget – og afventer snarest en update, der løser dette problem.

Android tablets brugere kan opleve samme fejl. Vi søger naturligvis at finde en løsning  på dette straks.
På helt nye Android tablets kan forekomme andre begrænsninger – eksempelvis har vi fået tilbagemeldinger på at man ikke kan lave linjeafstand i blogindlæggene.

Meld gerne tilbage til os, hvis der er yderligere begrænsninger. (Brug kontaktformularen eller feed back formularen)

7. Jeg kan ikke pinne på kortet på min Ipad?

Der ser ud til at være en fejl i googlemaps til iOS 6.0. Google fjerner så at sige alle events, så du ikke kan klikke på noget når du er zoomet ind til et hvis niveau. Prøv at lade være med at søge efter en destination i første omgang og så bare zoome, det kan være lettere på den måde. Vi er naturligvis opmærksomme på det og retter bloggen, så snart google er klar med en opdateret version.

8. Hvad skal jeg bruge Noter til?

Det er helt frit for, hvad du bruger Noter til. Du kan skrive kontaktadresser her, som du ved du skal bruge på rejsen. Men en anden – og meget oplagt mulighed – er at tage et billede af dit pas og andre rejsedokumenter og uploade til Noter. På den måde har du altid dokumentationen med – også i tilfælde af at de skulle blive væk.

 

Kontaktformular

captcha