The Big Apple

Amerikas Forenede Stater 97th Street Transverse, New York, 10029

En fantastisk jordomrejse sluttede af med en uge i New York – The Big Apple! Jeg kunne ikke undgå at have en del forestillinger om New York i forvejen, da det er en by man ser og hør om utrolig tit. Min forventning var at det var en storby med charme, de forventninger blev indfriet. Det er utroligt at en storby kan være så lidt kaotisk og bibeholde så meget charme. Her finder man alle former for nationaliteter alle former for typer mennesker. Byen er delt op i masse forskellige områder, Harlem, Manhattan, Brooklyn, Queens, Central Park bare for at nævne nogle få, som hver især har sin helt egen personlighed.

Vi havde booket hotel i Queens, men set i bakspejlet havde det nok været smartere at finde et hotel på Manhattan, da det var i det område vi var det meste af tiden. Men vi købte metro kort til en uge, så det var nemt at komme fra sted til sted, og det gik også fint. Vi startede første dag ud med at tage til Times Square, hvor der er fyldt med mennesker mellem højhuse med kæmpe digitale reklamer, gule taxa’er og alle de mest populære butikker. Vi var også inde og se en forestilling med The Lion King, det var en utrolig fed oplevelse.

Vi var ude at se Ground Zero, hvor World Trade Center lå før terrorangrebene. Nu er de ved at bygge 2 nye højhuse, men stedet er stadig samlingspunkt for tusindvis af mennesker hver dag. Det er da også en speciel følelse, at vide at så mange mennesker mistede livet lige netop på det sted man befinder sig.

Statue of Liberty er et must see når man er i New York, vi tog med metroen til Battery Park, hvor vi tog færgen til Staten Island. Man kan ikke længere komme op i Frihedsgudinden, så den billigste måde at opleve den på er at tage færgen til Staten Island og så sætte sig i højre side, så har man frit udsyn til den. Samtidig kan man så vælge om man vil stå af på Staten Island og bruge nogle timer her. Det er også en fed måde at se N.Y. når man sejler tilbage og har udsigt ind mod byen.

Empire State Building er også en fed måde at se New York på. Man skal godt nok stå lidt i kø, for at komme op til toppen. Men når man så når toppen, har man til gengæld byens bedste udsigt. Det er igen blevet N.Y. højeste bygning, så man kan se ud over hele byen. Det er sjovt at se hvordan højhusenes tagterrasser bliver udnyttet, både til swimmingpools, haver, folk der ligger og soler sig osv. Det er newyorkernes bedste mulighed for at få et strejf sol, uden at skulle gå i en af parkerne, da de mange højhuse skygger på gaderne. Hvis man kigger ned på gaden oppe fra Empire State Building, kan man se en masse gule pletter, som selvfølgelig er alle taxaerne. Når man står oppe på 86. etage kan man gå en runde så man kan se alle hjørner af New York, det er noget af et syn.

Vi så Rockefeller Centre, Chrysler Building og tog bagefter til 5th avenue hvor vi shoppede, dog mest vinduesshopping, her er alle de kendte mærker og dyre mærker. Men tager men lidt væk fra 5th avenue, kommer der tusindvis af forskellige butikker, som måske passer lidt bedre til os ikke-millionærer. Men man kan nu hurtigt få tømt sparegrisen når man er i N.Y.

Little Italy er bestemt også et besøg værd, det er næsten som at være i Italien når man er der. De har alle de italienske specialiteter, og stemningen er helt speciel. Om man så bare tager ud for at få en kop kaffe eller en lækker italiensk pasta, så det et besøg værd. I den forbindelse var vi også forbi Chinatown, som minder om de fleste Chinatowns rundt om i verden.

En dag købte vi en kaffe i Starbucks(<3) og gik i Central Park, hvor vi sad og nød det og brugte tiden på at kigge på mennesker. Det kan man bruge mange timer på i N.Y, der sker hele tiden noget.

Selv om man har set Madison Square Garden om dagen, bør man absolut også opleve den om aftenen. Her kommer lysene fra reklameskiltene virkelig til sin ret, der er liv og masser af mennesker i højt humør:)

Efter min mening er New York en fantastisk storby med masser af charme, som jeg holder mere og mere af jo bedre jeg lærer at den at kende!

CIMG1306 CIMG1329 CIMG1331 CIMG1338 CIMG1342

Jordomrejse

I 2010 gik drømmerejsen jorden rundt til Thailand, Filippinerne, Hawaii, det vestlige USA og New… | Læs mere

Ratings

1 vote, average: 4 out of 61 vote, average: 4 out of 61 vote, average: 4 out of 61 vote, average: 4 out of 61 vote, average: 4 out of 61 vote, average: 4 out of 6 (1 votes, average: 4 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

51

Kommentér

Opret profil