Toppen af Sydøen!

New Zealand Hokitika

Goddag, eller Kia ora som man siger som maori!

Hvad, er det allerede tid til et nyt blog-indlæg? Men Trygve det sidste var jo i forgårs! – Det ved jeg godt, men vejret er en anelse gråt i dag, så nu får jeg indhentet det sidste!

Jeg ankom med færgen (billede) d. 15. Januar til Picton. Kiwi Experience kørte mig til Nelson, hvor jeg hoppede af og mødtes med søde og flinke Asta og Sofia. De havde allerede arrangeret 2-dages tramping tur i nationalparken Abel Tasman, med water taxi, teltplads og hele molevitten. Sødere tøser skal man altså lede længe efter! Så aftenen stod på hyggesnak og pakning. Vi checkede ud kl. 7 om morgenen dagen efter, og kørte op til Marahau. Her parkede vi Justin (bilen), og tog med water taxi op til Onetahuti Bay. Dagen gik med 6 timers tramp med telt, liggeunderlag, sovepose, tøj, mad og hvad der nu ellers hører sig til på ryggen i rygsækken. Turen var så smuk! (billeder). Vi overnattede ved Anchorage Camp Site, hvor jeg stødte ind i Paul Goldsmith, Marks lillebror, og hans familie. Small world, ae? Eftermiddagen tilbragte vi på stranden. Dagen efter pakkede vi sammen, og var ellers klar til 5½ times tramping sydpå til Marahau (billede). Ved en fire-tiden ankom vi til Justin igen, og vi kørte til Tanaka i Golden Bay, hvor vi overnattede på Barefoot Hostel.

D. 18. Kørte vi videre op til Collingwood, hvor vi samlede Frida Gindahl op. Jeg mødte Frida på flyet på vej herned for 3 måneder siden, hvor vi snakkede en del sammen. Siden hen mødte hun Sofia og Asta i Taupo, hvor hun så deres billeder og kunne genkende mig. Igen en lille verden! Så selvfølgelig skulle hun rejse med os fra Collingwood. Vi kørte helt op på toppen af Sydøen, op til Whakariki Beach Holiday Park. Her var utrooligt smukt, og vi gik en lang tur på stranden (billede – med Frida).
Vi overnattede i campingpladsen i telt, og parkede bilen tæt på Farewell Spit – New Zealands svar på Skagen.En knap 40 km lang smal strand hvor to have mødes. Vi gik en 4 timers tramp rundt i bjergene og på stranden, og vi udsigten var fantastisk.

Okay – jeg skal bruge jeres vurdering her. Billedet med de hvide klipper, er det ikke herre meget her The Fellowship gemmer sig fra kraverne i Lord the the Rings?! JEG ELSKER NEW ZEALAND!

Herefter kørte vi sydpå ud af Golden Bay til Motueka. På vejen stoppede vi ved en af verdens reneste søer (billede). Det var helt ustyrligt smukt!

D. 20. fik jeg stillet mit adrenalin-sult for et godt stykke tid. Skydive fra 16,500 ft / 5km over Abel Tasman National Park (billeder)! Det var for sindssygt! 200km/t frit fald i 75 sekunder. Jeg kan love jer for at jeg kunne alt da jeg havde fast grund under fødderne igen! Der var en fyr der sprang fra 13,000ft i samme fly, så døren åbnede, han sprang ud, og vi fløj højere op. For at vi ikke skulle få højdesyge fik vi oxygen i iltmasker. Det er altså seriøst det her!
Man kan tilkøbe video og billeder, men det koster 900kr ekstra, da en fotograf skal springe sammen med dig. Så det sagde jeg pænt nej tak til. Men lige før jeg skulle op i flyet kom der en fyr og spurgte om han måtte filme mig, da han skulle øve sig til de rigtige kunder. Det havde jeg ikke noget problem med, og bagefter fik jeg mandeflirtet mig til udsprings-delen på USB. Så vi lavede vores egen video, ganske gratis. Hvor heldig har man lov at være? Filmen kan findes på min facebook profil, hvis det har interesse.

Vi kørte til Get Real Backpackers lige syd for Richmond bagefter. Det er lige startet, og ligger på toppen af en bakke med en skøn udsigt (billede). Ejeren Brent var super flink, og han tog os med ud i hans bil og viste os grunden. Vi prøvede at fange en baby-ged, men de er satans hurtige de små bæster! Vi besluttede os hurtigt for at blive endnu en nat. Dagen efter tog vi ud og skød med skarpladte geværer efter kartofler. Er du gal der er knald på sådan en riffel!

D. 22. tog vi sydøst på til Nelson Lakes National Park. Her overnattede vi ved Lake Rotoiti. Der var sand flies OVERALT. Og de bider. Og det klør. Så vi gik en 3½ times tramp, hvor vi besteg Mt. Robert (billede). Søerne var smukke, men der var lidt koldt da det var oppe i bjergene. Dagen efter kørte vi til Bazil’s Hostel i Westport på vestkysten. Her blev vi 4 nætter og surfede! Det er også her Kiwi Experience overnatter, så der var knald på fra 17.30, hvor de checkede ind, til 8.30 da de kørte igen. Hver dag. Men de lavede bål på stranden om aftenen, så det var helt okay (billede).
Lørdag stod jeg op og sad klar foran computeren med skype kl. 8 og morgenen. Klar til julefrokost med 4.Y! De havde endda givet mig en plads ved bordet, jeg kom helt til at savne dem. Det var rart at se den gamle klasse igen.

D. 27. Stod vi tidligt op og kørte 2 timer op til Karamera, hvor vi efterlod Justin og begav os ud på to dage på The Heaphy Track (billeder). Vi gik i 5 timer til The Heaphy Hut, halvt langs stranden og halvt i junglen – smuk tur! Om aftenen så vi solnedgangen (billede), det er nok den smukkeste solnedgang jeg nogensinde har set, wauw det var vildt! Stedet er dog voldsomt plaget af sand flies, så det var med at smøre sig godt ind i gå-væk-myg! Dagen efter stod vi op, pakkede sammen og gik tilbage til Justin den vej vi var kommet. Vi kørte tilbage til Westport og tilbragte endnu to dage på Bazil’s med surfing og hygge!

D. 30. forlod vi Westport of kørte til Punakaiki. Her overnattede vi en enkelt nat, og gik nogle småture ned af Truman Track med en vandfald på stranden (billede), og op langs Inland Pack Track (billeder). Vi så også The Pancake Rocks. Det ligner pandekager stablet ovenpå hinanden, det var rimelig syret.
Vi tilbragte 3 dage i Greymouth, hvor Asta fik lavet en tattoo af en ballerina på hendes ankel, og vi fik besøgt the lokale Bryggeri Montieth’s. Én af tatovørerne var tilfældigvis taekwondoudøver, og klubben havde jubilæum om søndagen. Han inviterede mig med, og det kunne jeg jo dårligt sige nej til. De havde gæsteinstruktør Kurt Graham på besøg (billede), og han var virkelig seriøs! Han har boet hos 3 forskellige grand masters rundt omkring i verden, været bodyguard for Michael Jackson og Playboy og har lavet sin egen stilart han udøver i hans eget hus i Blenheim, med tilbygget dojang. Han var virkelig sej!

Lige nu er vi i Hokitika på Drifting Sands Hostel (billeder). Jeg hopper på Kiwi Experience i morgen, og lader pigerne rejse rundt alene. Det var lidt presset med fire personer i lille Justin! Men et fantastisk eventyr har det været!

Jeg har ansøgt om job som sømand på skibet ATAIR der sejler til Tonga og evt. Fiji i 2½ måned i slutningen af maj. Så jeg skal til samtale i slutningen af Marts på toppen af Nordøen. Det kunne være for vildt at sejle rundt i 2½ måned, så jeg håber virkelig jeg får jobbet!

Gud altså, hvis det bare var lige så nemt at skrive dansk afleveringer som det er at skrive blog-indlæg.. Det er svært at holde det kort! Jeg håber ikke jeg hægtede jer af med denne roman at et indlæg. Nye eventyr venter forude, og jeg glæder mig til at komme afsted!

Kærlig hilsen,

 

Trygve!

DSCN0692 DSCN0720 DSCN0731 DSCN0738 DSCN0739 DSCN0756 DSCN0762 DSCN0770 DSCN0784 DSCN0795 DSCN0798 DSCN0799 DSCN0801 DSCN0633 DSCN0635 DSCN0652 DSCN0654 DSCN0659 DSCN0670 DSCN0677 DSCN0683

New Zealand!

Jeg rejser til New Zealand på et Working Holiday Visa i knap 9 måneder. Det… | Læs mere

Visninger

83

Kommentér

Opret profil