Livet ombord det gode skiv’ Atair

Tonga Nieafu

Livet langs de sydlige stillehavsoeer!

Nu var vi kommet op til Nuku’alofa og Ellis var ikke hos os laengere. Vi var virkelig udmattede efter 9 dage til soes, og efter alt balladen, saa det var super rart at vaere i havn. Det foerste Klaus gjorde var at bede en taxachauffoer om at koere efter lokal mad, kolde oel og tonganske bananer. Uff, broedfrugt med kylling, kolde Maka og uden tvivl de bedste bananer jeg nogensinde har smagt. Bananerne var kun ca. 1/3 saa store som vi normalt kender dem, men strukturen var meget mere cremet, og der var saa meget mere smag i dem! Jeg savner allerede de tonganske bananer..
Om aftenen tog vi paa en bar der hedder Bilfish Bar, hvor vi hurtigt fandt ud af at her skulle man koebe ”Maka Buckets”. 5 kolde Maka oel for 20 flade Tongan Paanga (60kr). Det eskalerede! Klaus var uden tvivl den fuldeste af os tre, og tilbage paa baaden begyndte han at blande meget staerke rom-drinks til os og ham selv. Dagen efter stod der en af Atairs spande i cockpittet – den havde bestemt ikke vaeret der da vi gik i seng – Og nede i spanden, ja man tror det naeppe, en menneskelort. Klaus foerte sig i den bedste Casper Christensen stil – benaegt, benaegt, benaegt! Men da hverken Andreas eller jeg havde vaeret SAA fulde, maatte Klaus til sidst erkende at det nok var ham. Okay, stilen for festlighederne var lagt!

Vi havde to naetter i Nuku’alofa. Paa andendagen gik Andreas og jeg paa sightseeing i den lille hovedstad. Vi kom blandt andet forbi kongens palads! Her tog Andreas et fint billede af mig og paladset. Tonga er nemlig en kongedoemme. Det eneste i det sydlige Stillehav. Derudover fandt vi ud af de har meget farverige kirkegaarde. Der var naesten en helt glad stemning med alle de farver og flotte ting og sager. Det synes jeg er en god tradition, det beheover ikke altid vaere saa trist.

Efter Nuku’alofa sejlede vi 2 soemil ud til Pangaimotu, en lille hyggelig oe med palmer og et lille koralrev. Den eneste bygning var Big Mama’s Cafe, hvor de solgte lidt mad men hovedsageligt oel. Her fik Andreas og jeg proevet vores harpun vi havde koebt i New Zealand. Jeg skoed to fisk!! Det er meget sjovere at snorkle naar man svoemmer rundt med en ”Gun”, det var jeg helt pjattet med. Ellers drak vi frisk kokosmaelk og spillede volleyball med de lokale.
Efter 5 dage ved Pangaimotu ville vi videre. Desvaerre var der ikke skyggen af vind, saa den stod paa motor op til Vava’u-gruppen. Det var meningen vi ville have besoegt Ha’apai-gruppen, oegruppen mellem Tongatapu og Vava’u, men alle palmerne og de fleste af strandene var fuldstaendigt blaest vaek af en orkan de havde ikke saa laenge siden. Saa vi tog direkte til Vava’u, hvilket tog et doegns tid.

I Vava’u hapsede vi en morring ud for den eneste ”stoerre” landsby, Nieafu. Det er her alle yachtene moedes i Tonga, der var omkring 70-80 baade paa morrings her, og en helt masse restauranter og barer (billeder). Vi fik besoegt alle de forskellige barer og restauranter flere gange, og laerte hurtigt folk at kende. Isaer ejerne af de forskellige steder. Det er udelukkende folk fra den vestlige verden der bestyrer disse steder. Vi fandt ud af at folk fra Tonga helst vil lave saa lidt som overhovedet muligt, men de har jo ogsaa masser af mad fra jorden omkring dem, saa hvorfor stresse?
Udover at vaere paa den dovne side er dem fra Tonga helt pjattede med ham der Gud. De gaar i kirke hele tiden, isaer om soendagen. Det er faktisk saa serioest at det er direkte ulovligt at arbejde paa en soendag, medmindre man har en speciel tilladelse!
Saa sweiziske Gunther der bestyrer Dancing Rooster Bistro arrangerede en filmaften hver soendag, hvor man kunne komme og se film og spise et godt sweizisk maaltid, da alt andet var lukket.

For at goere Andreas og mig selvstaendige fra Klaus paa land brugte Klaus en oppustelig dinghy, mens vi havde Atairs Sailing Dinghy! Det var sjovt! Jeg tog et billede af Andreas der var paa solo-tur, og et billede af dinghyen i havn. Vi havde mange gode ture rundt i den lille baad. Naar man sejlede rundt mellem baadene og raabte ordrer til hinanden ”On the sheet!”, ”Ready to tack? – Lee Oh!” Saa fik vi mange glade tilraab. En dag var der virkelig god vind, og vi sejlede afsted tvaers over bugten (ca. En soemil). Vi var noedt til at sidde paa kanten af dinghyen begge to for at udligne traekket fra sejlet  – man skulle holde tungen lige i munden! Det gik godt indtil riggingen ikke kunne holde til mere, og sejlet pludselig var vandret i stedet for lodret. Vi kaentrede naesten, men heldigvis ikke helt. Saa matte Andreas holde sejlet oprejst mens vi sejlede tilbage over bugten, vi havde efterladt aarerne ombord paa Atair for at give os mere plads. Men vi klarede den, og fik fikset riggingen igen.

Efter en uges tid i Nieafu sejlede vi ud til oeen Vaka Eitu. Her fik vi kravlet i kokospalmer og fandt ogsaa vilde citroner. Her var harpunfiskningen bedre, men desvaerre ikke helt god nok. Vi kunne ikke finde fisk stoerre end 30cm – og de var endda sjaeldne. Klaus sagde at det var helt anderledes sidste gang han var der, der var der store fisk overalt. Men korallerne var stadig smukke, og vi fik set en masse flotte fisk og skildpadder.
Herfra sejlede vi videre og smed ankeret mellem Nuku og Kapa Island. Det var uden tvivl mit favoritsted! Wauw hvor var vandet klart, man kunne snildt se 20 meter ned! (billeder). Her var der ogsaa en lokal landsby, hvor vi byttede toej og skoleting vi havde taget med fra New Zealand for frugt og groentsager. Vores koeleskab gav forresten op paa andendagen fra afrejse fra New Zealand, saa vi savnede kolde oel. Derfor begav vi os tilbage til Nieafu. Naar kolde oel ikke var en mulighed drak vi Grogg i stedet. Det er en fuldstaendigt fantastisk drik jeg er blevet helt pjattet med. Det bestaar nemt og simpelt af varmt vand, roersukker og (masser af) rom. Mmmhh!

Vi brugte en del tid, lidt for lang tid efter min mening, i Nieafu. Men aftalen med Klaus var at han betalte alle omkostninger, hvis vi hjalp ham med at sejle Atair til og fra Tonga, og hjalp ham med vedligeholdelsesarbejde foer vi tog afsted og mens vi var deroppe. Fair deal. Vi arbejdede fra efter morgenmad (ca. 8.45) til frokost (ca. 13.00). Vi sleb hatches og skylights ned og malede dem igen. Vi fjernede rust diverse steder, vi sleb doghouset ned og gav ny maling og varnish, bovsprydet og bumkinnen blev slebet ned og fik ny maling/olie. Ja arbejdet bestod primaert i at slibe ting ned og male dem igen. Det stoerste arbejde var de to master. Her blev Andreas og jeg hejst op i toppen af henholdvis for- og hovedmast, hvor vi sleb masterne ned og gav dem en gang olie. Saa sad man der og dinglede og arbejde med det stykke mast man kunne naa. Naar man var faerdig raabte man ”Klaaaaauuuus!” eller ”Heeellooooo!”, eller ”Herr Gott Margot, hast du ein varme darm!” (hvilket jeg stadig ikke helt ved hvad betyder, men det er i hvert fald noget beskidt og sexuelt med hende Margot). Saa lod Klaus rebet gaa en meter eller halvanden, mens vi arbejdede os nedad, 24 meter, som dagen gik.
En ting jeg har laert om maling, olie og varnish er – one coat is no coat! Man maler gerne alting en 4-5 gange for at det holder ordenligt paa et skib. Det gjalt ogsaa masterne.

D. 24. Juli ankom tyske Fionn. Han floej ind fra New Zealand, da han havde vist interesse for sejlads i Bay of Islands foer vi tog afsted. Flinker fyr. Desvaerre begyndte de at snakke mere tysk, da de var tre tyskere ombord nu. Men heldigvis har jeg ikke fuldstaendigt glemt gode gamle Maris tyske visdomsord fra Sprog Nord-lokalet paa Hoejboskolen, saa jeg kunne forstaa det meste af hvad de sagde. Men de var gode til at skifte til engelsk naar jeg kom inden for hoerevidde, saa det var ikke saa galt.

Fionn, Andreas og jeg gik os nogle gode ture rundt omkring og op paa bjerge i Vava’u (billeder). En soendag tog vi ud til en tongan feast, hvor de serverede helstegt pattegris og andre klassiske tonganske retter med en fremragende udsigt. Der er forresten helt ustyrligt mange grise i Tonga. De er overalt!

Det naermede sig tiden hvor vi skulle til at bevaege os tilbage mod New Zealand igen. Saa vi hang ud i Nieafu mens vi ventede paa det rigtige vejr. Der er forresten tradition i Tonga for at opdrage det foerstfoedte barn som pige – ligegyldigt hvilket koen barnet er. Derfor at der er en del ”Fakaleiti”, drenge klaedt ud som piger. Motello Night Club gjorde endda en dyd i at have Fakaleiti-show hver onsdag aften. Her dansede de feminine drenge (nogle mere yndefuldt end andre) rundt til Gloria Glaynors ”I Will Survive” og andre klassikere. Det var kotumen at stoppe pengesedler ned i deres BH-er eller nederdele mens de dansede. Anderledes var det i hvert fald.
Mens vi ventede paa god vind fandt vi ud af at livet er en anelse trivielt i Nieafu. Man snorkler, sejler eller arbejder i loebet af dagen, og saa drikker man om aftenen. Rent faktisk var alle bestyrerne af de forskellige barer og restauranter mere eller mindre smaaalkoholikere. Og kaederygere. De sad rundt omkring hos hinanden og drak i loebet af dagen. Og saa arbejdede de med aftensmads-servicen hvorefter de drak videre. De var enormt flinke og havde en masse gode historier, men livet et sted som Nieafu er ikke noget for mig. I hvert fald ikke i det lange loeb. Men hver sin smag!

D. 6. August var vejret perfekt, og vi tog afsked med alle dem vi havde moedt og satte sejl sydvestpaa. Paa vej ud saa vi endda pukkelhvaler (billede), de kom senere meget taettere paa, helt op til 10 meter. Wauw, det var vildt at se! Vi havde forresten ogsaa delfiner til at foelge os ud af Bay of Islands da vi forlod New Zealand, det glemte jeg at fortaelle.

Vi havde en god vind force 4-5 beaufort skala (mellem 5,5 og 10,7 m/s) fra sydoest, saa vi floej afsted med 8 knob med Storsejl, Main Staysail, Fore Staysail og den store Jib paa en beam reach. Vinden holdt i fem dage indtil vi naaede et hoejtryksbaelte vi var noedt til at sejle igennem for motor. Men det var vi allerede klar paa, saa det gjorde ikke noget. Efter en uge havde vi tilbagelagt over 1000 soemil (knap 2000km) og alt var strygende. Men saa trak det op til storm i Bay of Islands – vores destination. Saa vi ”hove to” ved at backe Main Staysailet i to dage nord for New Zealand mens vi ventede paa bedre vind. Vi havde gusts op til force 9 (21-25 m/s) til tider, saa vi gyngede frem og tilbage og driftede knap en mil i timen mod noedoest. Vinden blev mere samarbejdsvillig i styrke – men desvaerre fra sydvest, stort set direkte paa naesen. Saa vi tackede os vej ned mod Bay of Islands. Det gik godt det foerste doegn, men saa begyndte vinden at doe endnu mere. Og der var stadig forholdsvist hoeje boelger fra den gamle vind, saa vi kunne ikke bruge motoren mod dem, det ville ikke bringe os nogen steder. Oven i det hele skiftede vinden hele tiden, saa vi tackede og tackede og tackede. Paa 5 timer var vi kommet 10 mil taettere paa Bay of Islands.
Og saa skete det – helvedesnatten! Klokken 20.00 blev vi kaldt paa daek, vinden var doed og sejlene blafrede. Andreas og jeg pakkede jibben ned fra bovsprydet og vi droppede alle sejl – Storsejlet, Fore Staysail og Main Staysail. Motoren blev taendt. Saa blaeste det op! Op med Fore og Main Staysail. Vinden skiftede retning, vi tackede. Vinden droppede, ned med sejlene. Der er stadig lidt vind, op med Main Staysail. Vinden doede, ned med Main Staysail. Mere vind, op med Fore og Main Staysail. Den skifter, vi tacker. 24 manoevrer lavede vi den nat. Saa snart vi gjorde noget skiftede vinden, og der var stadig for store boelger til at vi udelukkende kunne sejle for motor.
Morgenen efter fik vi mere vind, og Andreas og jeg riggede den store jib til igen. Vi sejlede for jib, storsejl, fore og main staysail indtil vinden doede totalt. Vi sejlede for motor resten af vejen ind.

Vi ankom d. 18. August til New Zealand igen, efter 12 dage til soes. Fionn var et naturtalent, det gik super godt med ham saa alle var glade. Vejret var fantastisk den dag, solen skinnede og vi fik sproejtet alt saltet af Atair og fik gjort hende ren og paen igen. Vi sov hos Klaus, hvor hans kone havde lavet fremragende 3-retters middag. D. 20. tog jeg tilbage til Auckland, og jeg nu sidder med en kold Corona i koekkenet hos Pete og Wendy. Det har vaeret et eventyr ud over det saedvanlige, det maa jeg sige. Jeg skal ud at sejle igen, det er der ingen tvivl om. Det er en fantastisk foelelse at ride de store boelger, og jeg er helt tosset med hele atmosfaeren ombord paa et skib. I morgen rejser jeg med Kiwi Experience sydpaa. Det tager knap to uger at komme hele vejen ned til Queenstown, hvor jeg vil give mig i kast med en uges snowboarding og masser af afterski! Herfra flyver jeg op til Auckland, faar alle mine ting samlet og vender snuden hjemad. Jeg lander i Koebenhavn d. 16. September. Jeg glaeder mig til at se jer allesammen igen!

Det var et langt blog-indlaeg, jeg haaber ikke jeg haegtede jer af. Hvis jeg gjorde laeser I alligevel ikke denne del, saa der er faktisk ingen grund til at undskylde. Hmm..

Vi ses om en lille maaned, Danmark!

Herr Gott Margot, hast du ein varme darm,

 

Trygve!

DSCN1639 DSCN1641 DSCN1642 DSCN1679 DSCN1686 DSCN1694 DSCN1697 DSCN1708 DSCN1709 DSCN1713 DSCN1728 DSCN1734 DSCN1737 DSCN1738 DSCN1739 DSCN1754 DSCN1760 DSCN1763 DSCN1765 DSCN1773 DSCN1780 DSCN1782 DSCN1784 DSCN1793 DSCN1795 DSCN1800

Tonga med sejlskib 2014

Afsted med 72-fods square rigger fra New Zealand til The Kingdom of Tonga! | Læs mere

Visninger

36

Kommentér

Opret profil