Umphang

Thailand Umphang District, Tak

Okay, så var det tid til umphangtrek. Efter at have kørt i vildt luksusbus henover natten blev vi hentet af mr. T, som kørte os til hans hotel, hvor vi kunne pakke eller sove et par timer. Om morgenen efter pandekage med banan og nutella fordelte vi os på bænke på lade af to biler og så var der ellers en lang tur foran os (ca 1219 sving gennem bakkerne). I bilerne var der en del, der var blevet ret så køresyge. Vi fik tiden til at gå med noget fake Mads & monopolet aka pigerne i monopolet. Der blev drøftet mange spændende emner. Køreturen blev især lang på grund af mange pauser, hvilket var fint nok, men vi ville også gerne frem. I frokostpausen besøgte vi turens første vandfald. Det var ret smukt. Det er måske lidt dumt, men heg blev egentlig ret overrasket over hvor stenet vandfaldet var og at der ikke umiddelbart var nogen nem måde at gå rundt i det på. 

Det var egentlig ret skønt at sidde og øfå luft ind på ladet af vognen, men også en lidt hård og rystet køretur. Endelig kom vi frem til Umphang, hvor vi overnattede. Det var så dag 1 af turens 6 dage. I Umphang fik vi mad og introduktion til trekket af vores thailandske guide, Kurt. Det viste sig i løbet af de næste par dage, at Kurt kunne flere danske usammenhængende ord end engelsk i det hele taget, super sært.
Mie og jeg havde fået det store værelse. Desværre ikke for os selv. Vi delte det med et par skovsnegle og en stor behåret edderkop. Egentlig ligner det dem der af og til dukker op hos min far, hvis man så bare lige forestiller sig, at den er kommet i den magiske forstørrelsesmaskine og blevet transformeret til dobbelt størrelse. Så nej, vi brugte ikke vores toilet. Og ja, jeg lukkede og låste døren til toilettet, velvidende at det er totalt irrationelt.
I Umphang mødte vi et hold danske piger, som også gennem Jysk rejser på den samme Thailandstur som os, de er bare en dag foran os. Derfor fik vi at vide af dem, at der var en brand i junglen (ret skal være ret; det er en skov). Branden har gjort at man ikke kan gå den sædvanlige rute rundt i skoven på den første trekkingdag. Derfor havde de valgt at aflyse hele deres Umphangtur. De blev dog alligevel kørt til vandfaldet dagen efter, hvilket betød, at vores rygsække kunne køre med, Jackpot.
Næste morgen skulle vi afsted med gummibåde ned af floden. De kalder det hos jysk en raftingtur, men det er da vist en joke. Jeg er med på, at vi ikke er i Thailand i vandsæsonen, men jeg tror næppe, at det her stykke flod er i stand til at nå reelle raftinghøjder… Dermed ikke sagt, at det ikke var en smuk tur, for det var det. Det var helt vildt flot at flyde ned gennem junglen med træer og klipper omkring os. Til tider sejlede vi da også under klippeudspringende og blev overraskede af kæmpe tudser. Efter frokostpausen kom vi nok til at sove lidt i gummibåden, men det var også flot at ligge på ryggen og kigge op i kronerne.
Da vi blev sat af båden skulle vi gå de første 10 kilometer i varmen. Vi måtte jo ikke gå i skoven, så vi fulgte vejen. Den var stejl og det var ret hårdt på grund af varmen, men vi kom da alle hele frem til vores teltlejr. Vi var kun os, men fik at vide at i løbet af højsæsonen i december kommer der over 1000 backpackere forbi. Derfor virker det lidt fjollet at jysk nævnet at turen ikke er så turistet. Vi havde i den grad brug for nedkøling og sjovt nok var der da lige et lille vandfald 100 meter væk, som man kunne bade i. På toilettet på campingpladsen sad den største edderkop jeg nogensinde har set og forhåbentlig kommer til at se. Når man så den fra siden gik den 2,5 cm udfra sit spind og kroppen (med bøjede ben vel og mærke) fyldte ca det samme som en almindelig gammeldags underkop. Kroppen havde størrelse som et vagtelæg. Det fascinerende var, at både kroppen og det øverste af benene var helt guld som alle Thailands templer.
På dag 3 stod vi tidligt op og vækkede Marcus med fødselsdagssang (som ingen af os kunne huske; shame on us). 20 år, hvilken alder :). Det skulle da fejres med en morgentur til Thailands højeste og største vandfald (og verdens 6. største). Vi ankom til vandfaldet, Thi lo su. Jojo, det var da flot, men ikke videre sammenhængende. De modige (ikke mig) sprang fra det nederste stykke, som er ca 7 meter, mens guiden sad som en anden livredder og pustede i en fløjte. Efter at have badet her gik vi længere op til de nogen højere vandfald, hvor der var en kæmpe ’sø’ og klipper man kunne sidde på. Man kunne selvfølgelig også svømme ind under vandfaldet. Det var totalt dejligt at bade her. Efter frokost gik vi de næste 8 kilometer på turens trek. Dagen endte i en lille landsby, hvor vi skulle sove. Der var ikke ret mange mennesker, men der boede efter sigende alligevel ca 400 mennesker. Vi fik en hurtig rundvisning hen til børnehaven, skolen og nogle af husene. Det hele var meget mere primitivt en man kunne forestille sig. Frugttræerne (pomelo, mango og self bananpalmer) stod sådan lidt tilfældigt rundt omkring. Alle andre dyr end grisene gik løse omkring. Vores sovesal/hytte var praktisk talt bygget oven på griseburene og de snorkede højere eller mere end de lugtede… Klokken ca 4 blev vi vækket af hanerne der galede til hinanden (den ene gik under vores senge). Da vi rigtigt vågnede op skulle vi afsted på de sidste 10 kilometer af trekket. Det gik nedad, men var mægtig hårdt på grund af varmen. Det var lidt uinteressant og formålsløs at gå bare for at gå. Der var på en måde ikke noget særligt at kigge på. I Nepal gik vi for at nå toppen af et bjerg, hvilken gulerod. Jovist vi gik mod vandfald og landsby, men det kunne vi have gået på en dag. Og så virkede det lidt fjollet at gå inde i skoven lige bed siden af vejen. Lige inden endestationen skulle vi lige krydse en sidste bambushængebro. Jeg har et eller andet med de her broer. På en måde føler jeg lidt at jeg er med i en film og lever lidt på kanten. Det er sjovt/interessant at krydse de hersens ‘hjemmegjorte’ broer. Det var så bare ikke lige tilfældet med denne her… Den var lige lidt for spændende og lidt for hjemmelavet. Vi måtte som det første kun befinde os to på den ad gangen. For det andet var bambusstammerne, som udgjorde selve broen ganske løse og det eneste man kunne holde fast i var to wirer, som dog havde sit eget liv der ikke nødvendigvis hang særligt sammen med broens. I stedet for at holde fast i begge wirer valgte jeg den ene og gik så som en gammel kone ned i knæ (hvilket da også blev påtalt) og flyttede en hånd eller fod ad gangen. Da man endelig nåede broens afslutning stoppede wirerne ca 1,5 meter før broen gjorde og herfra var der så bare ikke noget at holde fast i. Men så stod chaufførerne også med kolde colaer og partymusik i bilerne da vi kom ned på landjorden. Herfra kunne jeg se at jeg langt fra var den eneste der passerede broen som en ældre pensionist med bæ bleen.
Da alle var kommet sikkert ned kørt vi til Umphang og spiste frokost. Pausen var lige til den lange side, da vi alle egentlig bare gerne ville nå frem til endestationen. Efter irriterende 5 timer på ladet af bilerne ankom vi til mr. T’s i Mae Sot. Vi kunne nål gå et turbobad inden aftensmaden på den lokale restaurant. Vi sluttede dagen og turen af med en øl på taget af hotellet, selvom der virkede en smule lukket af på etagen lige under. Endnu engang skulle vi tidligt op for at nå en bus til chiang Mai dagen efter.
Endnu engang pandekager med nutella (og bananer) til morgenmad. Og pludselig går det op for mig, at jeg pt har spist mere nutella og drukket mere sodavand på denne ferie end i hele 2016… 😱😳😱

 

Eventyr i Asien

Indien, Nepal, Thailand og Vietnam. | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

23

Kommentér

Opret profil