Jaipur, kameler jaisalmer

Rajasthan Jaipur, jaisalmer

Efter at have kørt rigtig meget, var det dejligt, endelig at ankomme til hotellet i jaipur.

Nu er vi kommet lidt mere uden for byen. Jaipur er Rajasthans største by, men der er helt tydeligt flere kvinder her end der sås i Delhi. Og de er så smukke i deres farverige og glitrende sarier.

Jaipur, den såkaldt lyserøde by, er der for mit vedkommende ikke meget at berette om. Det er ikke tilladt at renovere, så den lyserøde farve var lidt svær at få øje på. Jaipur er Rajasthanprovinsens største by  og de byder da virkelig også turisterne klar med blandt andet utallige gadesælgere.

Vi besøgte Jantar mantar, et observatorium, hvor man blandt andet holdt øje med astrologien og så diverse solure. Det er ikke fordi, der var noget man ikke kendte, men det var sjovt at se de store redskaber de brugte den gang til at tidsbestemme med.
På hotellets tagterrasse havde vi første parket til et indisk (2dages) bryllup. Det var ret sjovt at se hvor mange mennesker der var og hvor flotte og farverige de alle var klædt. Jeg er virkelig imponeret over de indiske kvinders beklædning i alle regnbuens farver til fest men også til hverdag.
På vej til Bikaner lavede vi et pitstop ved et tempel… Rottetempel. True.
Jeg kan komme i tanke om et par mennesker som havde været på hjertestoppets rand i dette tempel. Simone: læs ikke videre før nyt afsnit!
Vi fik hver især udleveret et par slippers til vores sarte, vantro europæerfødder. Og tak for det! Der var rotter overalt (og dermed også lort). Små rotter, jovist, men rotter. De fes over gulvet, de sad på vægge og diverse hylder eller hegn, de kravlede ud og ind af huller og rør i vægge og gulv. De var overalt! Var der en død rotte, så var det ganske vist at de andre havde et feast af staklen. Vi så tilmed en lille hårløs og øjenløs unge blive tygget i af en rotte. Benene bevægede sig stadig. Modbydeligt.
Det der er SÅ bemærkelsesværdigt er jo at rotterne er der fordi de bliver tilbedt af de hinduer, der, barfodede, færdes i templet og kommer netop for at tilbede de hellige rotter. Selvsagt lugtede der rimelig fælt.
Set i lyset at stanken, rotternes kannibalisme, ekskrementerne og affaldsbunkerne i hjørnerne er det lidt svært at se det hellige ved dette, lad mig sige det som det er, skadedyr.
En anden ting er jo ligesom også, at byen hvori templet ligger må da være helt rottebefængt. Rotterne forstår jo ikke at de skal holde sig inden for murene.
Det var bestemt en voldsomt grænseoverskridende oplevelse, som jeg nok ikke havde regnet med at jeg skulle have, men hey, jeg overlevede.
Nu tid til et ægte indisk eventyr. Ingen tvivl om at følgende er sat i verden for turisternes skyld, men alt taget i betragtning er det turens hidtil mest behagelig og største oplevelse.
Fra den ene km til den anden gik landskabet fra by og træer til ørken med sand, sten og hvad der ellers høre sig til. Her mødte vi ind på kamelfarmen og fandt os hver et kæmpestort kameldyr. Puh, hvor ville det have være nemt at falde af, da kamelen rejste sig. Og uuh, hvor er der langt ned fra sådan en kamelryg. Men nu gik det altså bare over stok og sten ud i ørkenens imponerende sandbanker. Jeg prøvede at tage et par billeder, men det krævede en mængde overmod, da jeg så skulle slippe mit meget hårde tag i sadlen. Efter et par kilometer var vi på toppen af en sandbanke. Her steg vi klodset af kamelerne efter fotosessions. GoPro-drengene satte deres kameraer op, klar til at fange en smuk solnedgang som timelapse. Vi købte en øl og satte os klar i sandet. Det var bare helt perfekt og megasmukt. Og aftenen var kun lige begyndt…
Da vi omsider var klar til at forlade den pinkviolette himmel steg vi ombord på hver vores kamel igen og red tilbage til hovedhuset med ømme numser.
Her stod den på musik og dans inden aftensmaden, som lod vente på sig. Efter at have pakket en lille rygsæk med det mest basale til en enkelt overnatning, iklædte vi os alt vores tøj for at tage ud i den kolde ørken igen. Kamelerne havde fået en vogn eller kærre bag på. Denne var fyldt med madrasser og dyner. Ved hjælp af en stol hoppede vi op på tæpperne og så gik turen ellers ud i ørkenen igen. Det var ret sjovt at køre på de dersens vogne. Det var lidt farmerlike. Efter ankomst i ørkenen blev madrasser og tæpper fordelt og vi hoppede i de uundværlige lagenposer. Vi lå tæt og i en kæmpe bunke, for at forsøge at holde lidt på varmen.  Herefter blev der læst fælles ‘godnathistorie’ højt (kriminalhistorien om amagermanden), imens lå vi andre og kiggede op i en skyfri stjernehimmel med en fantastisk lysende måne. Og så var der ellers bare den mest fantastiske stilhed omkring os. Jeg havde næsten ikke lyst til at lukke øjnene og sove i frygt for at gå glip af noget…
Halv syv næste morgen vågnede vi. Stadig mørkt. Og stadig den mest utrolige stjernehimmel. Vi svøbte os i tæpperne og gik op til et højere punkt for at se solopgangen. Da vi var klar hoppede vi bag på kamelerne igen og kørte tilbage til lerhytterne for morgenmad inden turen gik mod jaisalmer.
Efter denne fantastiske oplevelse kan jeg ikke lade være med at tænke, at de her kameler er født til at være trætte trækdyr. De har ikke muligheden for at sige fra. De er der for at knokle og tjene penge ind…
Efter ankomst til Jaisalmer var det tid til at skifte chauffør. Vores (afgående) chauffør var så venlig at fortælle os ordret at vi selv måtte snakke om og beslutte hvor tilfredse vi havde været med ham og dermed hvor mange tips vi syntes han skulle have…
Alle de byer vi har været i, har der været et befolkningstal på minimum en halv million mennesker. I Jaisalmer (djesalmeer) bor der 55 tusind. Det kunne klart mærkes. Det er klart den mest behagelige by vi har været i. Faktisk gik der ikke mange minutter inden jeg var mere eller mindre forelsket i byen. Jeg kan ikke sige præcist hvad det er, men folk var bare langt mere afslappede og vi kunne nyde byens ro og lidt gå i fred.
Køerne i gadebilledet var vi efterhånden ved at have vendt os til, men her i Jaisalmer var der bare helt utroligt mange over det hele. Det betyder jo selvfølgelig også at der er ret meget kolort over det hele.
Om eftermiddagen tog vi til byens fort. Rigtig flot, men også dejligt bare at tulle lidt rundt. Vi gik langsomt ned mod byen. Der var fyldt med boder og nogle af pigerne fik shoppet igennem. Lige præcis den dag vi var i byen var der kamelfestival. Desværre ramte vi lige ind midt imellem aktiviteterne, som blandt andet bestod af turbanbindingskonkurrence og skægkonkurrence (det længste).
Dagen, hvor vi skulle afsted, var der kamelpolo. Det ville man gerne have set!!!
men hey, so long.

Eventyr i Asien

Indien, Nepal, Thailand og Vietnam. | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

36

Kommentér

Opret profil