Chiang mai

Thailand Chiang Mai, Mueang Chiang Mai District, Chiang Mai
Vi ankommer til eco Resort hen på eftermiddagen og hopper som det første i den kæmpestore solopvarmede pool. Helt vildt lækkert at blive ordentligt nedkølede og spille lidt badebold. Herefter går den store planlægning af Thailanddagene igang.
Hjemmefra tænkte jeg ikke at Thailand nødvendigvis lige var et land for mig, men nu er jeg lidt stresset over alt det jeg gerne vil nå her. Jeg har slet ikke nok tid. Jeg vil gerne se mere af chiang Mai og jeg vil gerne nordpå og se det og jeg vil gerne øhoppe og dase sydpå. 
Jeg havde en helt masse tanker, som GoBeyondpersonalet var vildt gode til at hjælpe med at få samling på. 
For det første har jeg besluttet at flyve de lange distancer for at spare tid. Det er godt nok lidt dyrt, men det er jo bare prioritering for at få lidt ekstra dage 😊. 
Derudover var jeg lidt forvirret over hvilke øer jeg skulle visite. Der fik vi lidt guidelines til især hvordan vi kommer mellem dem og hvor lang det er nødvendigt at være der.
I Bangkok havde vi allerede booket to ture til vores dage i Chiang Mai (cookingclass og Happy Elephant), derfor var vi nødt til at tage en ekstra overnatning på resortet.
Vi blev indlogeret på vores værelse. 1 stk værelse til 14 mennesker. Det eneste gulvplads der var, var blevet optaget af to madrasser, hvor to af os skulle ligge. Jeg kunne fra start af godt forudsige at det muligvis ville skabe issues at sove SÅ kompakt. Jeg fik den ene midterplads, og da jeg jo er helt latterlig meget tålmodig, så var det nok ikke den bedste løsning.
Hotellet fik prakket os en BBQbuffet på. Ikke helt pengene værd, men det var ikke total elendig mad. Om aftenen tog vi på natmarked. Megafedt. Alle boder havde noget nyt  og meget brugbart souvenirs og ikke-souvenirs. På natmarkedet var der selvfølgelig også en madafdeling. Der mindede om lidt torvehallerne/farmers market/food court. De havde alt fra burger og burritos til fisk og skaldyr. Ikke rigtigt vildt meget indisk mad andet end det lidt mere moderne streetfood som spyd med diverse kød og grøntsager. Der var selvfølgelig også en hip bar og fin vinvogn. Udover madboderne var der musik hver aften og diverse handelsboder, blandt andet en smykkehandler, med virkelig flotte øreringe. Det er virkelig det bedste (nat)marked vi overhovedet har været på. Så hyggeligt og hipt og turistet på den fede måde. Et virvar af turister og thaier.
Efter en hård nat, hvor jeg var blevet vækket af de der var taget i byen og jogget i hovedet på grund af manglende gulvplads og vågnede på grund af kapsler i sengen tog jeg med Helene på hospitalet. Tilbage i Chitwan (nepal) havde hun fået et tægebid, som stadig var lidt rødt. Vi ankommer til et kæmpe (og næsten helt sikkert privat) hospital. Det mindede mest om et stort fancy hotel. Vi blev modtaget af intet mindre end tre sygeplejersker iført sygeplejeskeuniform taget direkte ud af ‘Mad Men’. Helenes forsikringspapirer blev sendt dagen i forvejen til hospitalet, som bekræftede straks. Alligevel var der et kæmpe problem med at finde papirerne og få dem ind i systemet. Vi ventede forever i læderstolene. Til sidst blev vi ført over i en anden bygning af en sygeplejerske. Her var der så igen tre sygeplejersker. Som sagt skulle Helene have tjekket et flåtbid og alligevel ville de da lige tage hendes puls og temperatur. De målte også højde og vægt…? Det giver ikke så meget mening, men fedt, at de er grundige 😕. Det private sygehusvæsen her i Thailand kunne muligvis have godt af lidt dansk effektivisering. Der var virkelig mange sygeplejersker, som bare stod og ventede og ingenting lavede. Måske derfor, at der bliver tjekket sære og ligegyldige ting inden MB kunne komme ind til lægen.
Hun fik noget creme fra lægen og vi tog videre ind til old Chiang Mai. Her gik vi helt forkert flere gange og der var ikke det store at se, så vi endte med bare at gå hjemad. På vejen smuttede vi lige forbi et dagsmarked, som mest var med mad og for thaierne. Det var dog ret sjovt at se hvad der befandt sig her: alle mulige slags klædestoffer, levende tudser, slanger, catfish og selvfølgelig de stakkels babyskildpadder, der blev solgt alle mulige tørvarer og der var kæmpe guldbutikker. Udenfor stod frugthandlerne og en mand solgte stegte insekter… Men nu var det altså blevet varmt og vi trængte til at komme hjem til poolen.
Vi skulle på cookingclass i dag og selvom jeg først havde tænkt, at det gider jeg ikke, så var jeg begyndt at glæde mig lidt meget. Det skulle blive ret fedt at lære at lave en curry og tilberede retterne, som jeg kan lide dem. Efter ca 30 minutters venten på den der skulle hente os blev vi utålmodige og fandt vi ud af at go beyond havde glemt at bestille det til os… de prøvede dog lynende hurtig at få fat i en erstatning til os, men vi havde dog alle på en måde mistet gejsten til det. Det endte med, at nogen fik pengene tilbage og andre kom på cookingclass dagen efter. Istedet brugte vi aftenen på sammen at gå på nightmarkedet og spise. Jeg fik sammen med nogle andre en kæmpe skalddyrstallerken med snegle og blå- og hjertemuslinger og qkrabber og lidt forskellig blæksprutte og rejer. Sindsygt lækkert og sindsygt  svært at spise. Det grisede os alle helt til. Efter maden var det tid til aftenens højdepunkt; Ladyboyshow! Vi kommer ind på denne her bøssebar, Ram bar, og så går showet ellers igang. Det var gratis at komme ind, man skulle bare købe en drink. De her vanvittig flotte kvinder synger (mimer til musikken) og danser i glitrende kjoler. Det er svært at forestille sig, at under al make up’en gemmer der sig enten en mand eller en kvinde, som engang var en mand. Vi havde drukket nogle cocktails og var i godt humør, hvilket kun gjorde showet bedre. Vi hujede og klappede, så hænderne gjorde ondt (og sendte lidt misundelige blikke til kvindernes kroppe). Af og til kom leadsangeren ned blandt publikum og dansede tæt op af nogle af drengene og gav dem et tantekys lige på munden. Det var totalt underholdende og livsbekræftende. Der var bare så fyldt med glade mennesker i baren. Det eneste, der var lidt underligt, var at pigerne havde totalt flotte palietkjoler på og kæmpe hovedbeklædninger, som ved karnevallet i Rio, men så havde de til gengæld nogle gamle, beskidte, grimme og lurvede parykker på. De var totalt cheap at se på.
Der var ikke nogen tvivl om, at de her ladyboys var nogle kæmpe opmærksomhedskrævende divaer. Det virkede som om der hele tiden var en uudtalt fejd imellem pigerne. Det gjaldt nok lidt om at være den der stod forrest og have sine acts og ikke være en af de kvindelig backupsangere. Men de lappede virkelig opmærksomheden i sig.
Udover de umiddelbart klare stjerner på scenen var der fire drenge som var backup på alle numre. De var aftenens stjerner, fordi de var med hele vejen og gav den max gas hvert eneste øjeblik. Henrik og jeg var virkelig nysgerrige på dem og fandt dem derfor på Instagram. Vi ville gerne følge deres udvikling i fremtiden. Det var ret sjovt at se deres billeder. Jeg havde nok lidt forventet at alle dem, der optrådte som kvinder også levede som kvinder, men vi kunne se på deres instaprofiler at flere af dem (udover selvfølgelig drengene) lever som mænd. Det var virkelig en god og vild oplevelse. Og skønt at se hvor glade de var for at stå på scenen. Efter Ram bar tog vi videre til et diskotek, Mandalay. Det var et kæmpestort sted med band og ægte sangere (også ladyboys). Katrine, Louise og jeg tog med vores thailandske tuktuk hjem, hvor folk ligeså stille kom dryssende.
Efter et par timers søvn (for det er jo nok) stod vi op for at tage på Happy Elephant. Vejret var selvfølgelig dejligt og naturen op igennem ‘bjergene’ var ubeskrivelig flot og frodig. Med det samme vi ankom til elefanthjemmet blev vi mødt af to voksenelefanter og en baby (1 år gammel). Guiden advarer os om at vi ikke skal være bange for de store, men Milo, den lille, er farlig, fordi den endnu ikke har lært kommandoer og respekt overfor sine egne kræfter. Den vil bare lege og spise hele tiden. Det fandt vi hurtigt ud af var sandt.
Vi blev iklædt et ganske forfærdeligt mexicanerlignende outfit, fordi elefanterne åbenbart ‘kender’ dette tøj (lugt og udseende). Vi snakker en god stor blebuks, som blev foldet ind og bundet. Udover dem en farverig stribet/zigzagget bluse, som mindede lidt om en ægte mexicanerponcho uden ærmer. Derudover skulle vi da også lige have en hat på. En stråhat lidt i cowboystil… meget skizofrent outfit. Men nu var vi virkelig også klar til at lege elefantpassere. Ude bagved skulle vi selv finde nogle sukkerrør og hugge dem i passende størrelser til dyrene. Vi fik en machete og så var det ellers bare at gå igang. Det var klart hårdere end jeg havde regnet med. Vi smagte selv på sukkerrørene. Man tager en bid, tygger alt sukkeret ud af biden og spytter alt det faste ‘træ’ ud igen. Det smagte helt vildt godt, og meget sødere end vi havde regnet med. Vi fodrede elefanterne med de huggede rør. De tog det selv med snablen. Milo kom hele tiden løbende imod os for at hapse bidderne fra os, så jeg følte lidt at jeg konstant løb for livet. Efter fodringen var det tid til afkøling i form af et mudderbad til elefanterne. Elefanterne bevæger sig meget i flokke, som så bliver deres (nye) familier. De tre elefanter vi havde mødt her var en familie og nu kom der tre mere (to voksne og en lidt ældre unge), som også var en familie.
De to små elefanter gik amok i mudderet. Især den lille var mega legesyg. De rullede rundt og skubbede til hinanden og Laudrup ovenpå hinanden. De lagde sig helt ned under mudderet og lod så bare snablen stikke op. Den mindste elefant var total lillebror-irriterende og drillede konstant. På vej tilbage til frokost slap Milo fra de andre og løb direkte mod mig og Louise. Louise smed sit kamera og løb og jeg løb med elefanten i hælene rundt om muddersøen, mens passerne prøvede at fange dens opmærksomhed. Frokosten bestod af suppe som vi skulle lave selv. Alle ingredienser blev stillet foran os og så hældte vi bare det i, som vi havde lyst til (nudler, kød, salat, spirer, grøntsager) og varmede det op i en si i en gryde. Efter frokost lavede vi nogle snacks til elefanterne. Vi blandede nogle saltklumper med snackene for at ‘snyde’ salten i elefanten. Vi gik ned til floden med dem og det føltes lidt som om vi gik med livet i hænderne, fordi vi gik foran elefanterne uden øjne i nakken. Især den lille Milo ville meget gerne have snablen i vores poser.
Nede ved floden var det badetid og elefanterne rullede rundt i vandet. Elefantpasserne skrubbede elefanterne hårdt og grundigt. De havde skildt de to små ad, så der ikke gik leg i den igen og de blev farlige. Louise og jeg holdt os på god afstand af den lille, som dog alligevel kom faretruende tæt på og vi måtte løbe lidt rundt. Pludselig kom en kæmpe elefantflok gående med turisterne ridende på ryggen.
Vores guide skyndte sig at få os op af vandet fordi de ikke kender de her elefanter og med rette. Kort efter løber en af deres elefanter mod hvor vi stod før. En mand på en elefant kommer ridende i fuld fart, men måtte give op og lade den løbe. Vi stod lidt i baggrunden og snakkede med elefanterne og gemte os sikkert bag træerne. Katrine endte med at blive overrendt af Milo. Til sidst blev Milo så legesyg, at vi var nødt til at gå tilbage til gården og skifte tøj og gøre klar til at tage hjemad.
Jeg føler lidt at jeg har løbet lidt for livet et par gange denne her dag. Milo havde nok også lidt onde øjne synes Louise og jeg (må/kan man sige det om en babyelefant).
De elefanter de har her, har Happy Elephantstedet reddet fra et cirkus og lært dem nogle basale sikkerhedskommandoer, som stop og gå tilbage og kom med. De er aldrig bundet, bliver aldrig reddet på eller slået og prikket til med diverse instrumenter. Babyelefanterne er født her og alle elefanterne skal/kan være her resten af deres liv.
Det var et ret interessant besøg her hos elefanterne. De er både et skræmmende og meget fascinerende dyr. Hele turen hjem blev i den grad brugt på en god lang lur. Vi slog lige et smut forbi søndagswalkingstreet, hvilket var ret fedt og proppet, men ikke i nærheden af så lokalt som vi havde hørt.
Fra nu starter mit eget planlagte Thailandseventyr. Alt hvad der har været preplanlagt af jysk i Thailand har været lidt en skuffelse undtaget cykelturen og til dels ecoresort, som var ren luksus. 
Efter en hyggelige fælles au revoir-morgenmad hoppede jeg på en bus til det lidt nordligere Mae Hong Son nær grænsen til Myanmar.

Eventyr i Asien

Indien, Nepal, Thailand og Vietnam. | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

54

Kommentér

Opret profil