Agra og Taj Mahal

Indien Agra, Uttar Pradesh
Så var turen nået til Agra. Sidste stop i Indien inden vi flyver videre fra Delhi.
Vi ankom sen eftermiddag og blev mødt af en der kaldte sig vores guide, hvilket vi blev super forvirrede over, da der ifølge programmet ikke var planlagt noget. Men anyways, vi hoppede ind i tre tuktuker og kørte mod Agras gamle bydel.
Det var en megacool rundtur, hvor vi startede ved huset, hvor Gandhi holdt sine taler… ? Det var lidt svært at holde fokus, fordi der var så mange aber over det hele. Derefter tog vi videre til et par streetfoodboder. Det var i det her tilfælde frisklavet streetfood. Den bedste samosa jeg nogensinde har smagt. Med karry og kartoffel. Så fik vi noget rundt madagtigt noget og noget meget sødt spaghettilignende noget dybet eller steget i honning.
Vi lavede et kort stop ved et kagested, hvor hinduerne køber kage som ofring til deres guder (kun halvdelen og så spiser de resten selv). Det smagte ok.
Videre gik det til et tempel inde midt i byen. Det var egentlig ret stort og svært at finde ind i. Der var mange indgange. Det var flotte kokusolielamper over det hele.
Der var proppet af mennesker (ingen turister). Vores guide fortalte at der hver aften går ca 50 tusind mennesker gennem templet.
Jeg ved ikkelige hvorfor, men vores guide ville gerne tage os til en butik der sælger alskens brudeudstyr, hovedbeklædninger især. Aller yderst tættest på vejen hænger en brynjelignende ting lavet af steder ligner pengesedler og vi tænker at det også må være noget ofrings noget, men nej. Det er for 50.000 rubies ægte sedler, som man kan købe i gave til gommen. De må virkelig stole meget på hinanden i Indien, når ‘brynjerne’ hænger så tæt ved vejen.
Sidste stop ret tilfældigt lige en gadebod mere. Ja han lavede det frisk fra varme gryder, men dog med fingrer man ikke lige kunne gætte hvor havde været sidst. Et par drengene fik da også lidt funky af det. Herfra var det så i fuld fart hjemad med tuktukerne. Selvfølgelig skulle vi give denne virkelig søde og sjove drikkepenge, men hvor mange? Det er bare så helt afsindigt svært…
Taj Mahal… What to say.
Ja, stedet er voldsomt turistet, men det er kun forståeligt.
Det er et af de smukkeste bygningsværker jeg nogensinde har set og jeg kunne sidde hele dagen og fortabe mig i det… Det er så smukt og rent i sin udførelse når du står langt fra og får hele paladset (eller ret beset gravmonumentet) med. Tæt på kan man se alle detaljerne. Et uendeligt antal forskellige slags sten, som er forarbejdet i diverse former og karvet ind overalt i de hvide sten, så når solen rammer lyser de i alle verdens farver. Der er tænkt over hver en lille detalje overalt på det store monument.
Bagved Taj Mahal er der en have tilhørende monumentet; kun for at der ikke nogensinde skal kunne bygges noget højt bagved, som ødelægger udsigten til Taj Mahal og det er det går ind i himlen.
Hverken billeder eller ord vil nogensinde komme gravmonumentet til gode det er ubeskriveligt smukt.
Havde det set ud som den ufærdige kirke i Barcelona indvendigt havde det været perfekt.
Taj Mahal bliver også kaldt et monument of love og det er virkelig den ultimative kærlighedsgave.
Da vi alle lettere vemodige forlod området om Taj Mahal gik turen videre til et lille stenkarveri og ja, det var da klart for at vi skulle bruge penge der. Jeg faldt i og købte en lille æske. Det var dog ret sjovt at se hvordan de udarbejdede de sten, der så skulle passes ned i eksempelvis en bordplade.
Herefter skulle vi have morgenmad. Og her løb jeg lidt ind i en mur. Jeg var helt træt at der ikke er noget imødekommenhed hos det indiske servicevæsen. De er ikke som sådan alle sure. Det er bare så tydeligt at de bare skal have deres penge og de strækker sig ikke særligt langt for at få situationer til at gå op.
Tilbage i Delhi… Det er som om alt og intet har ændret sig.
Delhi er sin helt egen et virvar af diverse køretøjer der kører der hvor det nu passer dem bedst. Hornene er som altid helt i bund konstant og affaldet flyder. Men alligevel, er det som om man ved anden syn på byen ser ting og personer man ikke tidligere har lagt mærke til midt i sin dødsangst. Det var faktisk dejligt at få sådan en slags second opinion på Delhi.
Efter en enkelt ‘overnatning’ blev vi hentet klokken 4 og kørt til lufthavnen. De helt utroligt søde og glade chauffører fik deres drikkepenge og vi tjekkede ud af Indien.
image

Eventyr i Asien

Indien, Nepal, Thailand og Vietnam. | Læs mere

Visninger

22

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg