Whitsundays

Australien Whitsundays

Klokken rundede 18:30, og det var tid til at forlade det gode selskab for at drage mod havnen og den båd, som skulle være vores hjem de næste 3 dage. Afsted gik det, og selvfølgelig begyndte det mod alle odds at stå ned i stænger næsten lige da vi var taget afsted, og på daværende tidspunkt var der stadig 15 minutters gang hen til havnen – mega lækkert! Da vi så endelig nåede havnen, var vi i forvejen lidt sent på den, og derudover kunne vi ikke helt finde rundt dernede, så vi var nødt til at ringe til hovedkontoret, som så kunne guide os i den rigtige retning. Langt om længe, som de aller sidste, kom vi ombord på båden. Her fik vi udleveret vores våddragt (som vi selvfølgelig skulke betale ekstra for..), og derefter blev vi vist ned til vores kahyt. Vi skulle bo på et værelse med to dobbeltsenge sammen med et tysk kærestepar. Derudover var der et lille toilet, som man næsten ikke kunne komme ind i pga dets størrelse. Heldigvis var der dog aircondition på værelset, så det var til at overleve med nød og næppe. Selve båden var mega fedt. Det var en kæmpe sejlbåd med plads til 32 personer, så der var masser af plads både indenfor og udenfor, hvilket også var nødvendigt, når vi var så mange mennesker. Efter vi havde set vores værelse, blev vi vist rundt i resten af båden, hvor vi til sidst fik et glas Goon (meget billig hvidvin, som alle dikker hernede, og tro det eller lad være, noget af det smager faktisk okay). I takt med at vi nød vores Goon sammen med resten af passagerne gik en af de ansatte ellers i gang med at fortælle om alle sikkerhedsforholdene og retningslinjerne og tro os, der var virkelig, virkelig mange! Noget af det vigtigste de pointerede var i forhold til det vand, der var ombord på båden. Der var nemlig kun en begrænset mængde vand, hvilket betød, at vi kun måtte tage bad i 1 minut om dagen!! Vi ved ikke, hvad de bilder sig selv ind, men intet menneske kan tage et bad på 1 minut. Man har jo knap nok få tændt for vandet på den tid!? Det betød også, at vi generelt faktisk endte med ikke at gå i bad de 3 dage – ja, vi følte os virkelig lækre og charmerende, men trods alt lignede vi alle andre ombord på båden, for stort set ingen benyttede sig af deres ‘1 minuts frihed’. Da vi efter en halv evighed endelig var færdige, valfartede alle ovenpå for at nyde udsejlingen og generelt bare for at få noget luft efter briefingen, for 32 mennesker samlet i samme rum på en sejlbåd kan tage livet af selv den bedste! Ovenpå båden sad vi og så det mest fantastiske vejr og nød starten på vores Whitsundays eventyr. Det var allerede blevet fuldstændig mørkt udenfor hvilket betød, at stjerne var kommet frem. Det er virkeligt et imponerende syn. Millionvis af stjerner (man kunne bl.a. helt klart og tydligt se Mælkevejen), der bare lyser op – man kunne blive ved med at kigge på det i evigheder, og sammen med den stille lyd af båden der skar gennem vandet, var det intet mindre en fantastisk! Efter noget tid blev der ringet to gange med klokken på båden, hvilket betød, at der var mad. Denne gang var det aftensnacks, som bestod af gulerods- og selleristænger (seriøst, hvem med respekt for sig selv serverer selleri? Det er jo den værste grøntsag nogensinde) samt kiks og ost. Det var ikke just vildt ophidsede, så vi begyndt at frygte for, vi skulle sulte de næste 3 dage, hvis det var standarden for resten af turen. Med et par gulerødder i maven gik vi tidlig seng, hvilket resten stort set også gjorde. Alle var vist jævnt trætte ovenpå den første dag, og derudover ventede morgenmaden allerede klokken 7 dagen efter (lidt for tidlig efter vores smag!).

Første nat kan mere eller mindre beskrives som et helved i hvert flad, hvis man spørg Susanne. Hun sov inderst, og da vi lå i den nederste seng (vi kørte dobbeltsengs-køjeseng, hvis det ord overhovedet findes?), så var hun totalt afskåret fra alt aircondition. Derudover havde Mathilde sammen med det tyske kærestepar inden de gik i seng besluttet sig for at skrue ned for airconditionen, fordi der var ‘koldt’. Det betød, at Susanne hele natten lå i noget der mindede om en sauna, og som hun selv beskrev det, så har hun sjældent svedt så meget i sit liv! På trods af omstændighederne kom vi alligevel op klokken 7 til morgenmaden og til starten på vores første hele dag på vandet. Selve morgenmaden stod mellem toastbrød, havregryn eller cornflakes, fint men dog ikke noget særligt. Det værste var næsten, at der ikke var noget sukker til vores havregryn. Alle burde vide, at sukker er den eneste vej til at opnå energi om morgenen, især når man ikke er moden nok til at drikke kaffe som osEfter morgenmaden var der fællesmøde ude på dækket, hvor de fortalte lidt om området og det hav, som vi nu skulle til at ud i (vi var ved noget, der hed ‘Blue Pearl Bay’ udenfor Hayman Island). På forhånd havde besætningen inddelt os i hold efter hvornår, vi skulle have vores aller første dykkerlektion. Vi var i gruppe 4, så inden vi begav os i kast med dykningen, tog vi først et smut ud for at snorkel. Det var mega flot. Det krystalklare blå vand gjorde, at man fint kunne se alle de mange flotte koraller og fisk. Nogle af de ansatte havde taget brød med ud, som de fodrede fiskene med, hvilket bare gjorde, at det vrimlede med fisk rundt om os, imens vi snorklede. Vi så også sådan en kæmpe fisk (Elvis var den blevet døbt), der er kendt for at svømme rundt i området. I forhold til den begyndte man pludselig at føle sig en smule lille i vandet.. Efter noget tid med snorkling blev vi kaldt ind til stranden, hvor det nu stod på dykning. Vi fik iltflasken samt ekstra vægte på (som om vi ikke var tunge nok i forvejen!?), også var vi ellers klar til at gå i vandet. Vores instruktør startede med at gennemgå alt det basale over vandet, og efterfølgende skulle vi så lave alle øvelserne under vandet. Det var virkelig en underlig følelse de første par gange man trak vejret under vandet med iltflasken på. Heldigvis gik der ikke ret lang tid, inden vi fandt en tilpas rytme, og derefter var det stort set bare ren afslapning. Da vi var færdig med øvelserne, var det også slutningen på vores første dykkerlektion. Vi tog derfor tilbage på båden, hvor vi slappede af på dækket i solen og spiste frokost, hvilket i dagens anledning mest af alt mindede om fødselsdagsboller med pålæg og salat – fint nok, men ikke noget der fik vores smagsløg til at danse ballet

I mellemtiden var vi også faldet godt i snak med de 3 andre danske drenge der var på båden, Marcus som vi havde mødt tidligere dagen før i Airlie Beach og Martin og Søren, som begge var fra Nordjylland. Som de hårde vikinger fra Danmark vi nu var, følte vi lidt, at det var vores pligt at vise de andre på båden, hvem der bestemte. Det betød også, at vi mere eller mindre overtog hele bordet ved baren for os selv ved alle måltider, og samtidig havde vi det også vældig sjovt med at gå og snakke om alle de andre, især fordi der var så helveds mange tyskere, og de var virkelig belastende. Generelt er vi ved at være godt trætte af tyskere. De er alle steder! Det er som pest, når først det er der, er det ikke til at slippe af med skidtet igen! Vi havde under hele turen især meget sjovt med at observere en tysk dreng, der virkelig var underlig. Vi døbte ham Kongsted (dansk DJ, hvis nogen skulle være i tvivl), fordi de af udseende virkelig lignede hinanden. At sidde og kigge på ham var underholdning nok til flere timer, så er det sagt! Nå, men efter frokosten var der så tid til, at vi igen kunne hoppe i vandet, hvis vi havde lyst. Mathilde blev tilbage, imens Susanne ikke kunne modstå fristelsen, og endnu engang hoppede i sin våddragt for at tage ud og snorkel blandt de utrolig flotte fisk og koraller. Da vi nåede midt på eftermiddagen, og alle var kommet tilbage på båden, satte vi atter sejl, og turen gik nu videre til The Outer Reef eller bedre kendt som Great Barrier Reef. Men inden vi nåede så langt, ventede der os cirka 3 timers sejllads i nogle bølger, der i hvert fald ikke var for børn og sarte sjæle. Det var virkelig ekstrem hård søgang og hele båden gyngede bare frem og tilbage. Alle sad bare udenfor enten bagi eller langs siden ude af stand til at bevæge sig, og hvis man gjorde, så var det med livet som indsats. Den del af turen kunne vi nu godt have undværet, men helskindet og udmattede kom vi dog frem, selvom vi flere gange havde overvejet, om vi nogensinde ville overleve.. Da båden endelig lå bare nogenlunde stille, var det igen snacktid. Og så heldige som vi nu var, så stod den endnu engang på gulerødder og selleri, wuhuuu… Men efter en hel dag, var selv det også spiseligt, og hvis man skal se det fra den positive side af, så fik vi da os et godt grin af detEfter vores ‘herlige’ snack var det allerde ved at være jævnt sent, og igen var vi så heldige at have udsigt til den smukkeste stjernehimmel. Alle os hårde vikinger sad sammen og nød det flotte syn lige indtil klokken ringede. Det betød nemlig, at der var aftensmad, og på noget der minder om et split sekund, stod vi alle sammen i kø som nogen, der ikke havde fået mad i flere dage. I forhold til de tidligere måltider, der ikke havde været så ophidsende, snakker vi nu om en hel anden standard. Kylling, ovnbagte kartofler og pastasalat, det var noget de danske vikinger kunne lide, og som altid fortærede vi vores festmåltid ved vores sædvanlige stambord nede i baren – ja, vi følte os sejere end alle andre, sådan skal det være, når man kommer fra dänen! Efter aftensmaden var alle meget trætte, så efter at have siddet udenfor i et stykke tid og kigget på stjerner, valgte vi at gå i seng, så vi kunne være friske til dagen efter, hvor den helt store oplevelse lå, nemlig dykning på Great Barrier Reef!

Dag 2 startede ud med den sædvanlige morgenmad og fællesmøde på dækket. Da det var overstået, gik der ikke lang tid, før vi stod klar til at tage ud og snorkel. Afsted gik det, og hold nu op hvor var det flot – 100 gange flottere end hvad vi havde set dagen før. Vandet var fuldstændig krystalklart, så man kunne uden problemer se i hver fald 15 meter ned. Alle korallerne og fiskene var meget flottere og mere farverige end tidligere, det var et syn, man aldrig blev træt af! Efter noget tid valgte Mathilde at tage tilbage til båden, imens Susanne fortsatte et godt stykke tid endnu, inden hun også vendt tilbage. Hun var knap nok kommet op af trapperne på båden, før Mathilde og dykkerinstruktøren angreb hende, for nu var det tid til, at vi skulle ud og dykke. Vi fik alt udstyret på (i aner ikke hvor tungt det shit er!?), og efter nogle få minutter var vi allerede ude på vandet igen. Vi var begge to mega spændt, for det var noget, vi virkelig havde set frem til længe, og nu skulle det så endelig ske. Baglæns ud over kanten af gummibåden, også var vi ellers i vandet. Nu var der kun en vej tilbage, og det var nedad! I starten havde Susanne en del problemer med at trykudligne i sit højre øre, hvilket er meget vigtigt, for at man kan gennemføre dykket, men heldigvis lykkedes det efter nogle forsøg, også var alle ellers klar til at gå ned i dybet. Selve oplevelsen kan nok beskrives som en af de fedeste ting, vi overhovedet har gjort på hele turen. Et er at se korallerne oppefra, når man snorkler, men det er bare meget federe at dykke rundt imellem dem. Vi nåede helt ned på 10 meter og så alt lige fra kæmpe fisk til de flotteste søstjerner og vigtigst af alt, så fandt vi nemo!!!Efter godt tre kvarter på bunden af havet, var det til at vende snuden tilbage mod skibet. Her benyttede vi tiden til at slappe af i solen med de andre danske drenge (og brugte måske lidt for lidt solcreme.. Begge vores læber og generelt bare det meste af Susannes krop lignede noget, der var blevet brændt op i helved, ikke noget kønt syn!), indtil der var frokost. Det var som om, at siden frokosten dagen før, så havde køkkenpigen alligevel valgt at oppe sig, for standarden var i hvert fald noget bedre den dag. Vi skulle nemlig have tacoskaller, hvilket virkelig faldt i god jord efter en hel formiddag, hvor man havde tonset rundt som en sindssyg i vandet! Efter måltidet var blevet nydt til fulde nede i baren, gik vi endnu en gang op for at stege i solen. Efter lidt tid hoppede Marcus i vandet og lige da han kom op, kunne Susanne og Mathilde ikke længere modstå fristelsen. Vi fik alt vores grej på, og blev sejlet ud på den anden side af båden end der, hvor vi snorklede om morgenen. Alting her var endnu flottere end der hvor vi havde snorklet tidligere (som om det var muligt?). Det klare vand gjorde sigtbarheden perfekt, så vi kunne se det smukke koralrev og alle de farverige fisk svømme rundt nede i dybet. Ja, alle de oplevelser vi fik under vandet, fik vi desværre ikke billeder af, så vi kan vise jer dem, men vi vil uden tvivl aldrig glemme det (Google det, så vil i vide, hvad vi mener!). Det er det smukkeste, vi nogensinde har set under vand! Efter lidt tid smuttede Mathilde op, imens Susanne snorklede videre. Da Susanne kom op som en af de sidste snorklere, var det ved at være tid til at sætte sejl op og få skuden hen til den stand, hvor vi startede turen. Hvis vi beskrev bølgerne før som store, så vidste vi ikke hvad store var. Nu var bølgerne koloenorme! Mathilde og Marcus lå på en forhøjning på skibet (ja, ved ærlig talt ikke, hvad man kalder det, så i må lige se billederne) imens resten sad længere nede. Lige pludselig kom der den største bølge nogensinde (lyder vildt ik?)! Mathilde og Marcus stod fuldstændig ret op, kun med hældene sat i nogle jernstænger til at holde dem fast. Susanne og resten af drengene sad som sagt længere nede, og pga. Skibet gyngede så meget til den ene side, kom hele den ene side hvor Susanne og drengene sad helt ned under vandet, så de blev drivvåde. Som om det ikke var nok, så kom der en meget overvægtig mand, der lå skråt bagved hvor Marcus lå, rullende ned til der, hvor Susanne og Martin sad. Ja faktisk så landede han lige imellem dem nærmere betegnet delvist ovenpå dem. Susanne fik et meget ømt knæ, eftersom han landede direkte på hendes knæ. I samme sekund, hvor den fede mand(mindst 150 kg!) rullede ned og Mathilde og Marcus ligeledes var ved at falde ned, var en pige ved siden af Mathilde også ved at rulle ned. Dog fik hun ved hendes egen og Mathildes hjælp stoppet hende i tide, så hun ikke lavede samme stunt som hende kæreste, den overvægtige mand. Heldigvis kom crewet på båden os hurtigt til hjælp, de var utrolig professionelle! Ja, ikke så overraskende så var vi meget skræmte af oplevelsen, og besluttede hurtigt at sætte os tilbage på dækket, hvor resten af folket sad. Alle bortset fra Mathilde sad op af en kasse, som blæste varm luft ud fra motoren. Mathilde sad lidt længere ude, da hun synes det var ubehageligt med varmen. Resten af turen var en meget gyngede oplevelse, og man gled da også rundt på dækket. Specielt Mathilde gjorde, da hun ikke sad op af noget, men hun støttede sig til de andre! Efter vi endelig nåede frem nød vi virkelig stilheden på havet, vi var efterhånden nået til et punkt, hvor vi ikke længere troede, det var muligt, så da stilheden kom, sad vi alle på dækket og hyggede os! Ja, vi ventede meget længselsfulgt på, at klokken skulle ringe, og det var madtid. Men maden lod vente på sig pga de forhold, vi havde sejlet i, så vi fik meget sen aftensmad, men da vi så endelig fik det, var det virkelig også god mad! Der blev serveret Baramundi fisk, kartoffelmos, grøntsager og hvidløgsflute. Det var virkelig lækkert, og hold da op, hvor var vi også blevet sultne!! Hertil skal det lige nævnes, at vi selvfølgelig sad ved vores stambord i baren. Allerede under middagen besluttede vi os fo,r at vi lige skulle vise, hvordan danskerne kunne sætte en fest igang, nu var det jo også vores sidste aften på både . Øllene blev sat på bordet og derfra stak aftenen af! Vi gav skiftevis en omgang til alle. Dog var det som om Susanne til tider forsvandt af utilregnelige årsager. Først startede hun med at gå op ovenpå for at kigge på stjerner. Og da hun så endelig kom ned, var hun en halv omgang bagud. Og ja, det var sgu som om hun havde lidt svært ved at hamle op med det tempo resten af vikingerne satte. Da hun efter lidt hjælp af Mathilde og Marcus fik indhentet os, blev hun lige pludselig væk igen. Og ja, efter længere tid tænkte Mathilde, at hun hellere måtte kigge efter hende. Lige dengang hun åbnede værelsesdøren, kunne hun simpelthen ikke lade være med at grine, for der lå Susanne og sov på sengen. Af underlige årsager synes hun, at hendes tæppe var så blødt, at hun da var nødt til at ligge med det…Heldigvis kom der liv i hende, og hun kom ud igen. Nu en omgang bagud, men hva faen, det kan man ikke bebrejde hende for, når hun efterhånden havde været væk en time! Men på dette tidspunkt var resten af selvskabet også ved at være trætte, og klokken var nok (ja vi anede sgu ikke hvad klokken var) også ved at være mange, og vi skulle jo tidligt op igen morgenen efter, så i seng det gik. Vi sov virkelig som små babyer, da vi lettere bedukkede endelig ramte hovedpuden!

Mathilde vågnede ved lyden af klokken der ringede.. Det var allerede tid til at stå op, men alligevel trak hun den lidt og lå lidt længere før hun vækkede Susanne. Der var jo alligevel morgenmad helt til kl 08! Men lige pludselig så stod Marcus fandme og vækkede Susanne, for at sige der var morgenmad.. Vi var allerede sejlet videre, så bølgerne gjorde, at de var nødt til at pakke morgenmaden væk tidligere. Men pyt, op med lettere dunkende hovedpine for at få morgenmad.. Ja, det var nu ikke meget morgenmad det blev til for nogen af os, men lidt gjorde det da! Det var hovedsageligt trætheden, som vi alle var påvirkede af.. Sent i seng og tidligt op, ja den holder fandme ikke. Specielt ikke når man har drukket aftenen inden.. Allerede da vi stod op, var vi endnu en gang på vej. Denne gang var vi på vej hen til ‘White Heaven Beach’, som efter sigende skulle være den mest fantastiske strand. Lækkert blødt, hvidt strandsand, smuk natur og det klareste blå vand (lyder det som noget, vi har oplevet før?). Og ja, det var virkelig sandt. Ingen af os havde nogensinde set så flot en strand før. Vi var alle betaget af det. Nogen mere end andre. Mathilde havde det nemlig ikke så godt, ikke pga af tømmermænd, men af andre utilregnelige årsager (årsager ingen ved, men alle taler om haha). Så hun hang lidt med snuden, heldigvis gjorde det gode selvskab hende hurtigt i godt humør, og der gik ikke mange timer, så havde hun det nogenlunde igen. Vi havde fået afvide, at vi skulle være tilbage på den strand, hvor vi blev sat af på kl 10:30, så de kunne hente os i gummibådene og bringe os tilbage til skibet. Og vi var der selvfølgelig i god tid, som de gode mennesker, vi nu engang er. Men det var der dælme ingen grund til! Fordi klokken blev over 11, før de kom. Og ja, der havde vi stået under træerne for at få læ, for regnen skyllede ned i rå mængder. Da de så endelig fik flyttet deres massive røve hen på den strand for at hente os, så kom der den største regnbye, så alting blev bare vådt inklusiv os selvfølgelig. Heldigvis gik den hurtigt over, og da vi kom på båden, var det kortvarigt tørvejr indtil den næste regnbye kom. Nu var det blevet tid til at tage ankeret op, og vende snuden hjem ad. Det var alligevel nogle timers sejlads, så det var vigtigt, vi kom afsted, så vi kunne komme i havn til aftalt tid. Timerne inden frokost blev brugt på at ligge på dækket, hvor mange valgte at tage en lur. Endelig ringede de med klokken, frokosttid! Vi var alle udsultede, eftersom det ikke var den vilde morgenmad, som vi havde fået indenbors! Frokosten stod på tærte, pastasalat med ærter og salat – mums! Efter frokosten besluttede Martin, Mathilde og Marcus at blive liggende nedenunder, hvor vi spiste frokost. Imens gik Susanne og Søren op for at ligge på dækket.. Ja selvom vi befandt os forskellige steder, så lavede vi alle det samme: sov!! Man bliver virkelig træt af alt den friske luft, nye indtryk og så selvfølgelig den lille mængden af nattesøvn. Lige inden vi nåede ind i havnen, fik vi betalt for turen, eller dvs for de drikkevarer vi havde drukket samt dykkene. Lige inden vi kom ind i havnen, blev der taget en gruppefoto, som vi kunne bruge som minde for den dejlige tur, som vi bestemt havde haft de sidste par dage! En af de bedste ture på vores rejse uden tvivl. Gode oplevelser, omgivelser og fantastiske mennesker. Efter vi kom i havn, havde vi alle én ting i hovedet: Vi skulle bare hurtigst muligt i bad. Puhaa 3 dage uden bad, ja man ser satme ikke for godt ud. Det var egentlig ikke fordi ens hår var fedtet, men det var bare helt stift af alt det saltvand. Og på ens hud kunne man også mærke salten ligge, så det var et tiltrængt bad vi gik i møde. Vi skyndte os derfor tilbage på vores hostel, hvor vi gik med Marcus for at låne det bad, han havde på sit værelse. Efterfølgende fik vi pakket alt vores lort tilbage i vores tasker, ja det er en kamp hver eneste gang. Martin og Søren kom over, og vi benyttede ventetiden (Susanne havde stadig problemer med at pakke hendes taske) med at sludre lidt, og så grinte drengene vældigt af, at Susanne snakker som et vandfald eller som en radio, der var gået i tomgang – ja, det mobbede de hende stort set med hele turen. Hun forstår det godt nok ikke selv, men der er sgu noget om snakken. Vi var efterhånden alle sultne, da Susanne endelig var færdig med at pakke, så vi gik ned på den lokale döner kebab hule, ingen af os magtede at lave mad. Vi tog maden med tilbage på vores hostel, for at sidde der og efterfølgende hyggesnakke. De sidste timer inde vi skulle med bussen til Townsville, blev bare brugt i hyggeligt selskab med de andre drenge. Vi skulle køre i bus i 5 timer, til klokken var 00:40, og vi vidste at det endnu en gang ville blive udfordrende, tidspunktet taget i betragtning. I Townsville har vi planlagt at tage en tur ud på Magnetic Island, hvor vi skal på en guidet tur rundt i en dyrepark. Her får vi lov til at holde en koala, wuhuu det glæder vi os til! Derudover har vi aftalt af mødes med en pige, der hedder Molly, som vi mødte på vores rejse i New Zealand, som nu studerer på universitetet i Townsville
SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC 10009854_682161231824974_1632468616_n

Katja-Kaj og Bente-Bent indtager New Zealand og Australien

Hej alle vores stalkere! I anledningen af vores mega, overdrevet, über, kodylt, storslået, uforglemmelige, nice… | Læs mere

Visninger

76

Kommentér

Opret profil