Waitomo

New Zealand Waitomo
Fra ‘Hot Water Beach’ drog vi videre til en lille flække ved navn ‘Waitomo’! Køreturen her var lidt længere end i går, dog med et stop ved Karangahake. En by som engang var kendt for sine guldminer. Også her skulle vi da opleve New Zealand på tæt hånd, som selfølgelig foregik til fods! Denne tur var dog intet sammenlignet med det vi har været udsat for tidligere! En rask lille gåtur førte os ind i de tidligere guldminer, hvor vi så skinnerne som tidligere fragtede guldet rundt og grodterne hvor det hele foregik i.. Men mere så vi heller ikke! Ikke just den bedste turistattraktion;-). Herefter kørte bussen videre, hvor vi endte i Waitomo. Et par fritimer blev brugt på bla afslapning i solen( det fortrød vi senere… og nej, vi havde ikke solcreme på!), inden vi tog på adventuretur i noget, der hedder Balck Water Rafting. Det konceptet gik ud på var, at vi skulle gå, svømme og springe ud fra vandfald – det specielle var bare, at det hele foregik i drypstenshuler inde i bjergene. Udstyret med både hjelm, lygte og våddragt fra top til tå, var vi klar til at gå i krig. Med på hele turen havde vi hver især en stor badering, som vi nogle gange skulle sidde/ligge i og padle os frem, fordi forholdene gjorde, at det var nødvendigt. Med på turen havde vi også to unge guides, som virkelig var gode til at fortælle og lave en masse sjov undervejs. Vi har lidt den ene mistænkt for at have været med i Pop Stars eller noget lignende, for han begyndte at synge boyband-sange inde i hulerne og at dømme efter hans udseende, så kunne han snildt være den nye Jon. Samlet set var det virkelig en utrolig fed oplevelse. Vi overskred både grænser, og samtidig så vi de fantastiske huler, hvor der mange steder var en masse små blå lys, hvilket kommer fra nogle dyr, der lever i hulerne. Nogle steder gjorde mørket og de lysende dyr, at det næsten var som om at kigge på en stjernehimmel, ret imponerende. Efter et par timer i vandet, som for øvrigt var pisse koldt, var det tid til at komme tilbage, hvor vi fik en varm bagel og en kop suppe til at styrke os på!
Da vi kom rent sent tilbage til vores hostel og samtidig næsten lige havde spist både bagel og suppe det andet sted, blev aftensmaden ikke til det helt store. Det blev til en nutellamad.. Ja, ja vi har flottes os og har købt nutella, lidt godt skal der til engang imellem! Susanne bliver også ved med at snakke om alt det mad, hun savner derhjemme, hun lever et liv på skrump nu, det er meget hårdt psykisk for hende 😉
Imorgen går turen til Rotorua, hvor vi både skal river rafte og om aftene skal vi på en tur ud og opleve det rigtige indfødte folk og lære om deres traditioner. Begge ting glæder vi os for sygt til!

Katja-Kaj og Bente-Bent indtager New Zealand og Australien

Hej alle vores stalkere! I anledningen af vores mega, overdrevet, über, kodylt, storslået, uforglemmelige, nice… | Læs mere

Visninger

83

Kommentér

Opret profil