Taupo

New Zealand Taupo
Efter Rotorua var næste stop Taupo! Men nogle af oplevelserne kom allerede på vej derhen. Vi startede morgenen med en frisk gåtur igennem en fantastisk flot skov, som hovedsageligt bestod af kæmpe grantræer, hvilket er atypisk hernede, sammenlignet med hvad vi tidligere har set. Men der gik ikke længe, så stoppede vi ved Huka Falls, hvor vi så de smukkeste vandfald! Her fik man virkelig vandets sande kræfter at se, når vandmasserne stødte ind i hinanden med enorm fart. Efterfølgende kørte vi stille videre, og inden vi nåede Taupo, stoppede vi ved et sted, hvor der var varme mudderhuller – og ikke bare lune! De var så varme, at de boblede! Et nasty sted, hvor man tydeligt kunne både lugte og høre boblerne inden vi faktisk fik øje på stedet! Endelig drog vi så videre til Taupo, hvor vi endnu engang fik tildelt et værelse… Dog var vi lidt mindre heldige denne gang, da vi havde et diskotek som baghave og 2 mega stive fyre, hvis ting flød overalt på værelset.. Men det er noget man må tage med i tilværelsen som backpacker 😉
Heldigvis havde vi under turen skrevet os op til skydiving, hvilket vi slet ikke kunne få armene ned over! Vi blev endda hentet med maner i en limosine! Imens vi ventede på, at skulle have outfittet på, begyndte vi at skrive på vores hænder- og nej, det gjorde vi ikke bare fordi ved kedede os, men fordi vi oppe i luften så kunne vise vores hænder og få taget nogle episke billeder! Vi valgte nemlig udgaven, hvor man havde en ekstra mand med, som hoppede med en ud udelukkende for at tage billeder og optage en, når vi var på vej ned fra de 4500m, som vi skulle hoppe ud fra! Susanne fik indeni sine hænder skrevet ‘ I did it’ , Mathilde fik skrevet ‘cuz I can’ , og udenpå vores hænder fik vi begge skrevet ‘# yolo’! Desværre blev ventetiden længere end forventet, da vinden blev kraftigere hvilket gjorde at de stoppede med at tage folk med op, før vinden lagde sig igen… Efter vi havde ventet 2,5 time, måtte de bringe os den sørgelige nyhed, at de stoppede alle ture for den dag. Vinden så ikke ud til at ligge sig.. Susanne måtte derfor bedrøvet kigge ned på hendes hænder, og erkende at hun alligevel ikke havde gjort det. En smule ironisk, synes vi hvertfald! Derudover var det også skrevet med en permanent tusch, så det kunne ikke engang komme af igen.
Turen gik derfor tilbage til vores hostel, og det eneste positive var, at vi i det mindste have fået to gratis ture i limosine! Bedrøvede som vi var, besluttede vi os for, at vi ikke kunne leve med pasta endnu en aften! Vi endte derfor med at købe kartofler, som vi lavede til kartofelbåde på panden samt en flankesteak! Måltidet var udsøgt, og der blev også set på maden med sultne øjne fra de andre backpackere! Sikke en standard vi sætter her i New Zealand!
Heldigvis var vi blevet skrevet øverste på ventelisten til skydiving dagen efter, så allerede ved middagstid næste dag, blev vi hentet! Det blæste stadig en del, men dog ikke nok til, at vi ikke kunne gøre det, så på med tøjet og alt udstyret, og afsted det gik. Selve flyveturen derop tog omkring 20 minutter, hvor vi havde tid til at nyde den fantastiske udsigt over både Lanke Taupo og det store landskab omkring, inden det var tid til at hoppe ud. Selve oplevelsen kan kun beskrives som nok det bedste og vildeste vi nogensinde har gjort. Vi vil til enhver tid gøre det igen, og det kan bestemt anbefaldes alle andre at gøre det!
Da vi kom hjem og stadig var helt høje på, hvor fantastisk skydiving havde været, besluttede vi os for at gå en stille og rolig tur i byen, og samtidig nyde det fantastiske vejr på trods af, at det blæste temmelig meget. Resten af dagen gik bare med afslapning og mental forberedelse til den 15 km gåtur i Tongariro nationalparken, vi skal gå imorgen. Vi er så småt begyndt at overveje, om vores fede kroppe kan klare så hård en tur, eller om vi overhovedet kommer afsted til tiden. Vi skal nemlig allerede afsted 5:30 -.-
image IMG_9660 IMG_9666 image image image image image image image

Katja-Kaj og Bente-Bent indtager New Zealand og Australien

Hej alle vores stalkere! I anledningen af vores mega, overdrevet, über, kodylt, storslået, uforglemmelige, nice… | Læs mere

Visninger

87

Kommentér

Opret profil