Spot X

Australien Spot X

Efter Port Macquarie hed næste stop Spot X, bedre kendt som en af Australiens bedste surfcamps!! Her skulle vi tilbringe de næste 5 nætter af vores rejse. I Port Macquarie var vi faldet ret godt i snak med 2 andre danske drenge, og i bussen på vej til Spot X fandt vi efter en lidt længere og langt ude samtale ud af, at Eminem skulle give koncert i Brisbane en uges tid efter. Det heldige er så, at det tilfældigvis er præcis den samme dag, som vi er i Brisbane, så uden alt for meget diskussion blev det lige impulsivt besluttet i bussen, at vi da skal til Eminem koncert D. 20., hvilket vi glæder os for sygt til! Inden vi skiltes med de danske drenge, aftalte vi, at vi til den tid skal mødes og tage til koncerten sammen 🙂 

Efter cirka 3 timers kørsel i bus blev vi så sat af ved Spot X. Denne gang havde køreturen slet ikke virket nær så lang, for vores bus var udstyret med gratis wifi – totalt bonus! De busser ser i frem til at få flere af 😀

Da vi ankom til Spot X om fredagen, blev vi hurtigt tjekket ind og vist hen til det lille hus, der skulle være vores hjem for de næste 5 dage. Det var ret sent på dagen, så vi fik kun lige sat vores ting, inden der var aftensmad.

Generelt hvis man skal beskrive selve stedet, så var det bare 100% et surfer paradis. Stor, lækker strand og selve området var virkelig bygget op omkring surfertemaet. Alle huse og bygninger var udsmykket med surfboards, og selvfølgelig var der ligeledes masser af sand (lidt for meget efter vores smag. Det var seriøst overalt – i sengen, i taskerne, på gulvet… men ja, man blev da en smule vant til det med tiden).

Selve maden var alle dage mega god. Til morgenmad var der varm havregrød, som vi jo er så glade for (not!), til eftermiddag var der wraps med både salat, pasta og kartofelsalat som tilbehør og til aftensmad varierede det så hver dag, hvor vi fik alt lige fra burger og pommes frittes til torsk til pølser og kartoffelmos. Det var virkelig lækkert for en gang skyld ikke selv at skulle lave maden og heller ikke skulle vaske op efter sig bagefter – gratis mad uden at skulle bevæge sig, det noget vi kan li’ 😉

Første aften gik meget stille og roligt for sig. Vi var ret trætte efter busturen, så vi gik tidlig i seng for at være bare nogenlunde veludhvilet til vores første surflektion, som startede Kl 8:30 næste morgen.

Første rigtige dag i vores surferparadis startede så rigtig lørdag morgen, hvor vi havde vores første lektion. Som i en rigtig lille skole fik vi gennemgået alt det basale indenfor både sikkerhed, hvordan man læser bølgerne og selvfølge, hvordan man rent faktisk står på et surfboard. Derefter gik vi ellers mod stranden iført våndragt (som på alle måder stank forfærdeligt!) og med surfboard under armen. Som med alt andet er alt begyndelse svær, og det tog lang tid, før vi endelig fik ordentlig føling med boardet. Men efter utallige stunds og lidt skræmmer hist og her, så lykkedes det da os begge to at få tæmmet det svin af et surfboard. Den første dag havde vi kun en lektion, men resten af dagene havde vi to lektioner, da vi valgte at købe en ekstrapakke, der gav os en ekstra lektion hver dag, samt gratis download af de billeder, som blev taget under vores surflektioner. Det blev altså samlet set til 7 lektioner over de 4 dage, vi havde, og selvom vi ikke blev professionelle, så var det alligevel nok. Vores kroppe var til sidste på randen til at falde fra hinanden af ømhed. Især ens arme er fuldstændig smadret efter fire dage med surfing, hvor man ikke har lavet andet end at padle og padle (det er nødvendigt for at få noget fart under surfboardet), men til gengæld var det god træning, så nu har vi de sygeste guns…. eller not…

Om aftenen stod den for det meste bare på noget hygge og afslapning med især to danske dreng og to norske piger, som vi snakkede meget med, for efter en hel dag med surfing var vi pænt trætte og udmattede. Det var kun lørdag aften, hvor det sådan var den ’store’ fest (sygt upraktisk, når vores første surflektion dagen efter lå kl 7 -.-). Det var beachparty (selvfølgelig, hvad havde ellers været mere oplagt?), men desværre sejlede det lidt væk, da der lige kom en ordentlig mængde regn forbi. På trods af det, var det stadig en mega god aften, og samlet set var hele vores jomfrutur som surferchicks mega fed. Det var virkelig sjovt at prøve, og vi nød hvert et sekund. Det er bestemt noget vi kan anbefale andre. Selvom man ofte halvt er ved at drukne i de store bølger og er tæt på at få smækket et surfboard i fjæset, så er det stadig det hele værd! 🙂

Imorgen går turen til Byron Bay, som er et sted, der især er kendt for sine lækre strande (dem har vi jo ikke set nogen af før..) og nattelivet. Her har vi ikke planlagt noget særligt, så vi regner bare med at skulle fede den af på stranden og ellers bare prøve at få en nogenlunde normal krop igen, da den på nuværende tidspunkt er totalt ødelagt ovenpå surfingen…

 

image image

Katja-Kaj og Bente-Bent indtager New Zealand og Australien

Hej alle vores stalkere! I anledningen af vores mega, overdrevet, über, kodylt, storslået, uforglemmelige, nice… | Læs mere

Visninger

58

Kommentér

Opret profil