Så er vi landet!

New Zealand Auckland
Hej alle!
Så kom vi endelig afsted på den længe ventede rejse. Allerede efter den første (og meget korte) flyvetur til Dubai på lidt over 6 timer, følte vi os tæt på døden på trods af, at vi manglede over et døgns rejse endnu, inden vi endelig ankom til Auckland.
De mange timer i et klaustrofobisk flysæde blev fordrevet med med at se disneyfilm, spise lorte flymad, drømme om 1. klasse, og ellers gøre grin med andre passagerer – bl.a. en utrolig udsøgt gammel mand med lækre ildelugtende fødder (dog meget høflig), som vi havde fornøjelsen af at sidde ved siden af. Det gjorde ikke just appetitten større…
Da vi ankom til Dubai 5:30 (2:30 dansk tid), var vi som sagt nær dødens rand indtil det lykkedes os at kapre et par lækre og meget eftertragtede liggestole i lufthavnen. Nu var det lige pludselig ikke så hårdt at være træt og fed i Dubai. De forstår at levere en ordentlig standard! Og når det så er sagt, så var det ikke til at få en flaske vand i den lufthavn uden alkohol i. Dog lykkedes det os efter hårdt slid at finde to flasker, som selvfølgelig blev afvist i security’en -.-
Den næste del af flymareridtet var på 15 timer fra Dubai til Brisbane, og derefter yderligere 3 timer til Auckland. Hvis vi før snakkede om, at vi var døden nær, så var det kun en brøkdel af det helvede, vi gik igennem efterfølgende. Det kan på ingen måde anbefales at flyve så lang tid i streg! Tror vi på den tur har formået at tømme hele Emirates menukort og drinksvogn på til flere gange, men når det så er sagt, så nåede vl helskindet frem til Auckland. Her har vi indtil videre ikke udrettet større mirakler end at bikse lidt spagetti og kødsovs sammen, men vi tager revanche imorgen, hvor vi skal ud og se nærmere på byen 🙂
image image image image image image

Katja-Kaj og Bente-Bent indtager New Zealand og Australien

Hej alle vores stalkere! I anledningen af vores mega, overdrevet, über, kodylt, storslået, uforglemmelige, nice… | Læs mere

Visninger

143

Kommentér

Opret profil