Rotorua

New Zealand Rotorua

Efter Waitomo gik turen til Rotorua, hvor vi tilbragte to dage. Første dag var vi ude og river rafte, hvilket var alt for fedt. Turen bestod af tre vandfald på henholdsvis 1, 2,5 og 7 meter. Vores instruktør var også mega nice, han var den sygeste adrenalinjunkie og lavede alle mulige fucked up tricks. Han bad os også på et tidspunkt om at springe ud af båden og drive ned af et mindre vandfald, hvorefter vi så blev samlet op igen. Flere steder skulle vi lave fotopose, hvor instruktøren bl.a. bad os to om at stille os foran i båden og lege Titanic, hvilket resulterede i nogle yderst mærkelig billeder. Da vi var kommet ned af det sidste vandfald og var kommet i land, var det endnu ikke gået op for Susanne, at turen var slut. Hun blev ved med at snakke om, hvordan hun bare var mega klar på det sidste vandfald, hvor mathilde så måtte skuffe og sige, at vi lige var kommet ned af det sidste vandfald, og at turen altså var slut. Når det så er sagt, så var det alt for nice, bestemt værd at prøve igen!

Om aftenen var vi til sådan et arrangement, hvor vi fik et indblik i de indfødtes, Maorierne, livsstil og traditioner. Det startede med, at vi blev hentet på vores hostel af en bus, hvor chaufføren selv var en Maori. Han fortalte på vejen derhen om, hvad der skulle ske i løbet af aftenen, og derudover tog han bare pis på alt og alle, hvilket var virkelig sjovt. Han fortalte, at til åbningscermonien var det meget vigtigt, at vi udviste stor respekt og ikke grinte eller lavede for meget uro. Det var noget Maorierne tog meget alvorligt, og vi fik fortalt, at de engang havde tæsket en gæst, som brækkede sin næse, fordi han havde grint for meget. Da vi så kom frem og åbningscermonien gik i gang sprang der en masse mærkelig mænd frem og lavede en underlige fagter og danse. Vi var begge to godt klar over, at hvis vi så hinanden i øjnene, så ville vi flække af grin, men heldigvis overlevede vi begge uden nogen brækkede lemmer. Efter åbningscermonien blev vi så vist ind i deres landsby, hvor de fortalt om deres historie, og hvordan de levede. Det inkluderede blandt andet, hvordan de lavede mad, som i dagens anledning også var det, vi skulle have at spise. Efter noget sang og underholdning blev vi vist ind i spisesalen, hvor der ellers bare var kæmpe tag-selv bord. Der var helt julelys i Susannes øjne, endelig var der masser af mad, som var andet end pasta og toastbrød. Hun savner meget sit kød og kartofler, og derfor blev der i dagens anledning bare skovlet ind. Derefter gik turen hjemad, hvor der var fællessang i bussen, problemet var bare, at vi nok var de eneste to, der overhovedet ikke kendte sangene, men hva fanden så sparede vi de andre for at blive misundelig på vores sangtalent, som alle jo godt ved er enormt!

Dag to stod i besparelsens tegn. De sidste par dages oplevelser havde nær brændt vores kreditkort op, så vi valgte selv at begive os ud på byvandring. Udstyret med kort drog vi ellers afsted. Destinationen hed Lake Rotorua, og ud fra kortet så det meget enkelt ud, vi skulle bare gå lige ud ad vejen. Efter en times gang var vi næsten ude af byen, og vi havde endnu ikke set søen, og tanken slog os, at det kunne jo være, at vi var gået forkert. Vi gik så tilbage igen, hvor vi valgte at gå ind i et supermarked for at spørge om, hvor søen var. Ekspedienten så helt opgivende på os og sagde, at søen lå 4 timers gang væk. Vi gik derefter tomme tilbage til vores hostel for at spise frokost. Mathilde var lidt døsig, så hun ville slappe af, imens Susanne hårdnakket insisterede på at finde søen. Hun troede ikke på, at den lå så langt væk. Derfor gik hun selv på eventyr, imens Mathilde blev tilbage. Udstyret med et nyt kort lykkedes det hende at finde søen, og den viste sig kun at være 10 minutters gang væk, bare i den modsatte retning, end vi havde startet med at gå. Efter lidt over 2 timers byvandring på egen hånd vendte Susanne tilbage, og resten af dagen blev brugt på madlavning og afslapning indtil turen imorgen går til Taupo, hvor vi skal være i 3 dage.

 

image image image image image image image New Image New Image1 New Image2 New Image2 New Image3

Katja-Kaj og Bente-Bent indtager New Zealand og Australien

Hej alle vores stalkere! I anledningen af vores mega, overdrevet, über, kodylt, storslået, uforglemmelige, nice… | Læs mere

Visninger

112

Kommentér

Opret profil