Melbourne

Australien Melbourne

Efter kun 3 timers søvn var det op igen og afsted til lufthavnen. Det kan godt ske, det lyder hårdt, men det var det ikke, det var dødsens, selvmordsforsøg.. Ja, vi ved snart ikke hvilke ord, vi skal beskrive det med. Som i nok godt kan fornemme, var det ikke særlig sjovt, og det blev bestemt ikke bedre, da vi så skulle have vores ægle havregrød til morgenmad ENDNU ENGANG! Ned kom det da og trætte og lettere tåget gik vi ned mod shuttlebussen, som heldigvis ville samle os op lige udenfor vores hostel. Det lyder nok dejligt nemt, og det var det også, lige indtil Susanne 2 minutter før bussen skulle være der finder ud af, at hun ikke kan finde billetten. Sådan noget sker altid kun for os… 

Til vores held spurgte chaufføren ikke efter vores billet, så vi endte med at komme helskindet hen til lufthavnen. Her skulle vi så vente en lille time på, at vi kunne få vores bagage tjekket ind, og når klokken kun var 6:30 om morgenen, så var det ikke ligefrem fordi, at der var super meget at foretage sig. Heldigvis gik den ene time hurtigt, og vi fik vores bagage tjekke ind uden at skulle betale for overvægt, hvilket er et mirakel i sig selv! Det var også første gang Susannes håndbagage gik direkte igennem kontrollen uden at blive hevet til side, det var hun meget slot over. Derimod blev Mathilde hevet til side og tjekket for narko, men ja ja så grimme som vi så ud efter byen og kun 3 timers søvn, så ville vi nok også være lidt mistænkelig, hvis vi stod i sikkerhedskontrollen. 

Da vi endelig var sluppet helskindet igennem nåleøjet, var vi ved at være godt sultne, og hvad spiser man lige Kl 8 om morgenen? De fleste vil nok sige morgenmad, men der tager i dælme fejl. Svaret er sushi fra Susannes side af og Hungry Jacks fra Mathildes side af. Vi ved godt det lyder lækkert, i behøves ikke fortælles os det. Det er helt i orden at være misundelig 🙂

Efter et par overkommelige timer i lufthavnen kom vi smertefrit ombord på flyet. Det vil så sige, at inden vi kom ombord på flyet, blev vi hevet ud af køen og placeret ved siden af sammen med et par få andre mennesker. Vi begyndte at spekulere på, om vi lige præcis denne her dag skulle være ekstra heldige, og de måske havde opgraderet os til en bedre standard… meeen nej, så heldige var vi dog ikke. Efter lidt tid fik vi lov at komme igennem, det var vist bare fordi, vi sad så langt fremme i flyet, at vi ville stå i vejen for alle andre, hvis vi kom først ind… Det var bare deres måde at sige venligt på, at vi er for fede og fylder for meget, men ja ja ‘Big girls don’t cry’, så vi tager det i stiv arm og med flæsket hægende ud over siden!

Efter 3 timers flyvning, hvor tiden mest af alt blev brugt på at sove, ankom vi endelig til Melbourne. Her fik vi uden problemer vores bagage, og vi var nu klar til indtage byen. Det vil så sige, at det var vi så ikke helt alligevel, for da vi kom ud af lufthavnen, slog det os med det samme, hvor sindsygt koldt der var. Det var som at være tilbage i New Zealand, eller som når man kommer hjem til Danmark fra en ferie sydpå. Det er vildt, at der er så stor forskel på trods af, at vi stadig er i det samme land. Temperaturen var gået fra at være 30 grader til omkring 15-20 grader, hvilket er ekstremt koldt, når man i en måned har været vant til noget andet. Selve luften var også meget koldere, så når solen ikke var fremme, føltes det nærmest som at være i et køleskab. Melbourne er generelt bare kendt for at være byen, hvor man oplever 4 årstider på en dag. Det ene øjeblik kan solen skinne, og det er varmt, det næste øjeblik kan det sne. Alting er ret ekstremt på de her kanter. Vi havde også fået fortalt, at der havde været nogle virkelig voldsomme skovbrænde lige udenfor Melbourne blot en måned før vi kom, hvilket var ret svært at tro på, når vi frøs mega meget, men det understreger bare, hvor utilregneligt vejret er hernede.

I lufthavnen fandt vi hurtigt en shuttlebus, og i løbet af en halv times tid stod vi udenfor vores hostel, som denne her gang til en forandring ikke var et hostel men et vaske ægte hotel. Dog skulle vi stadig bo på dorm værelse, til gengæld var standarden noget bedre end, hvad vi ellers har været vant til. Alting var helt nyt, køkkenet var ret og pænt, og derudover var der også fitness, biograf og jacuzzi på tagterassen. Altsammen virkelig luksus, desværre havde vi kun begrænset tid der, så vi nåede slet ikke at bruge nogle af alle de her ekstra ting. Derudover lå det også helt inde i centrum, hvilket gjorde alting dejlig nemt. Allerede kort tid efter vi havde tjekket ind, var vi på farten igen. Selvom vi kun havde sovet 3 timer, og vi var pænt smadret, så var vi alligevel fast besluttede på, at vi ville ud og se byen lidt an. Vi fik en af receptionisterne til at indtegne de vigtigste steder på et kort, også var vi ellers klar til at gå ud i byen. Vores første mission gik på, at vi skulle finde en Vodafone butik, da vi skulle have opstanket vores mobiler. Tidligere på dagen var det nemlig gået op for os, at hver gang vi opfylder vores mobiler, så går der en måned, inden det udløber. Den situation stod vi så i der, og vi var nødt til at ringe for at bekræfte første del af vores gruppetur den dag, så der var ikke andet for end at gå forbi Vodafone og få en refill. Her blev vi til gengæld noget negativt overrasket. Her fik vi at vide, at det ikke var muligt at flytte noget af vores taletid over til data, som vi tidligere har kunne. Førhen havde vi nemlig mulighed for at kunne flytte 16 dollars af vores taletid til 350mb data. Det har derfor tidligere ikke været noget problem for os i forhold til at løbe tør for data, for vi har altid bare kunne flytte noget af vores taletid. Det var så bare ikke muligt længere, hvilket vi var pænt trætte af. Vi besluttede os derfor for at købe en lidt større pakke til 200kr, hvor vi fik 1G data og 750 dollars taletid, hvilket er virkelig usandsynligt meget! Vi ved ikke hvilke menneske, der kan tale for 750 dollars om måneden??! Det er vanvittigt i hvert fald meget mere end, hvad vi nogensinde kommer til at bruge.. Efter noget tid lykkedes det os at få det hele ordnet, så vi igen kunne komme i kontakt med omverdenen. Det kan godt ske, at ham i butikken bare troede, at vi var nogle dumme turister, han kunne bilde hvad som helst ind, men nej nej den går ikke, når man har med to danske vikinger at gøre. Ikke ret lang tid efter vi var kommet ud af butikken og stadig var pænt trætte af at have ofret så mange penge på noget, der nærmest virkede ligegyldigt, besluttede vi os selvfølgelig for, at vi lige ville gå ind på nettet for at efterprøve deres ‘flytte-taletid-til-data-system’, og sjovt nok så virkede det selvfølgelig fint. Det kan godt ske, at den vatnisse til en ekspedient troede, at han kunne snyde os, men dælme nej, så dumme er vi trods alt ikke! Efter at have følt os mega seje i noget tid, fik vi ringet og bekræftet vores tur, inden vi langt om længde kunne tillade os at få noget frokost. Det blev i dagens anledning IGEN den nemme løsning, nemlig maccen. I skal endelig ikke tro, at vi føler os klamme…

Efter et lækkert, godt og nærende måltid (ironi kan forekomme) tøffede vi ellers videre ud for at se Melbournes butikker lidt an. De var generelt utrolig dyre, hvilket bare var godt, for så undgik vi at købe noget, som om vi i forvejen havde mere plads i vores tasker…

Da klokken var mange, og vi var ved være godt gennemfrosset af det kolde vejr, besluttede vi os for, at det nok var tid til at finde på noget aftensmad. Turen gik derfor til det lokale supermarked, hvor der blev handlet ind til pasta og suppe om aftenen og derudover købte vi noget brød og en rulle leverdreng til morgenmad – endelig noget andet end havregrød! Efter supermarkedet gik vi straks tilbage for at lave aftensmad, suppe med pasta eller måske nærmere pasta med suppe. Det svarede mere eller mindre til at spise pasta med tomatsauce. På vores hostel fungerede det sådan, at man skulle ligge 20 dollars i depositum for at få service til 1 person, hvilket var fint nok, det har vi prøvet prøvet før. Problemet på daværende tidspunkt var bare, at da vi skulle spise, havde vi kun 20 dollars kontant på os. Det betød, at vi endte med at sidde og spise aftensmad på noget der minder om bedste Lady og Vagabonden manér med en tallerken og en ske. Vi lignede virkelig nogle fattigrøve, når vi ikke engang havde råd til to tallerkner og to skeer! 

Efter aftensmaden tog vi os et dejligt varmt bad ,inden vi lagde os til at sove…

Vi havde på forhånd besluttet os for at stå tidlig op, da vi ville have så meget ud af vores sidste dag i Melbourne som muligt. Ovenpå en god morgenmad (vores elskede leverdreng), startede vi dagen ud med at tage på Queen Victoria Marked. Det var et kæmpe marked, der lå midt inde i byen, hvor de solgte alt lige fra frugt og grønt til tøj og malerier. Det var virkelig et fedt sted, og vi ærgrede os virkelig over, at vi ikke havde flere dage i Melbourne, for så havde vi helt sikkert købt noget frisk frugt og grøntsager, for det så simpelthen så lækkert ud, og samtidig var det bare meget billigere, end hvad vi ellers har været vant til at se i supermarkederne.

Efter at have vandret rundt på markedet i nogle timer gik vi ned til Federation Square, hvor vi havde aftalt at skulle mødes med Mette, en dansk pige vi tidligere havde mødt i New Zealand, som nu er i praktik og bor i Melbourne. Vi var dog lidt for tidligt op den, så vi benyttede lige de ekstra minutter på at gå en tur langs den flod, der løber gennem byen. Det er virkelig et hyggeligt område, hvor der er masser af lækre cafeer og barer. Alt summede bare af liv og glade dage. Melbourne er i hvert fald en by, vi hurtigt blev glade for. Selvom byen var meget stor, så var den stadig mindre og meget mere hyggelig end Sydney. Hvis man på nogen måde skal sammenligne det med noget, vi har derhjemme, så skulle det være København i forhold til Århus, det beskriver vist forskellene meget godt 🙂 

Da vi var færdig med vores lille gåtur langs floden, var det tid til at mødes med Mette. Det var mega hyggeligt at se hende igen, og hun viste os rundt i byen og fortalte os lidt om alt det, der var værd at vide. Hun viste os blandet nogle små gader, hvor væggene var totalt dækket af graffiti. Det var nogle steder, hvor grafittimalerne havde fået lov til at udfolde deres talenter, og det var rent faktisk et ret imponerende syn! Til frokost tog vi på cafe i en af de hyggelige sidegader, inden vi tog på en større sightseeing tur rundt i byen. Vi tog en af de gratis sporvogne, der løb rundt i byen. Her kom vi både ud til havnen og til en stor outlet-by, hvor det lykkedes os at gå igennem uden at købe noget, vi var meget stolte af os selv. Ellers kørte vi bare det meste af den indre del af Melbourne igennem, inden vi stod af igen og samtidig sagde farvel til Mette. Efterfølgende tog vi lige et smut i en af de store kirker, der dog ikke var noget særligt for så at tage videre på Starbucks og få noget lækkert, varmt at drikke! Det synes vi alligevel, vi havde fortjent ovenpå sådan en herlig dag 🙂

På tilbagevejen var vi lige et smut forbi en af de tidligere butikker, vi havde været i, fordi Mathilde ikke længere kunne modstå presset og var nødt til at købe en pung, som hun havde forelsket sig i. Da vi kom tilbage til vores hostel, var det endnu engang blevet sent og ovenpå en stor frokost, blev det ikke til meget aftensmad, ja det blev faktisk til absolut intet! Slet ikke en stil vi plejer at køre, men en gang skulle jo være den første! Resten af aftenen brugte vi bare på at gå i bad og slappe af, inden vi gik tidlig i seng. Imorgen skal vi nemlig allerde op Kl 5 for at starte første del af vores rejse gennem midten, som er en tre dages tur fra Melbourne til Adelaide. Det glæder vi os vældig meget til 😀 

image image image image image image image image image image image image image image

Katja-Kaj og Bente-Bent indtager New Zealand og Australien

Hej alle vores stalkere! I anledningen af vores mega, overdrevet, über, kodylt, storslået, uforglemmelige, nice… | Læs mere

Visninger

78

Kommentér

Opret profil