Gruppetur i Litchfield og Kakadu Nationalpark

Australien Litchfield og Kakadu Nationalpark

Det overrasker nok ikke nogen, at vi endnu en gang skulle stå tidligt op, da vi skulle afsted med den sidste gruppe. Efter så mange gruppeture var vi efterhånden begyndt at være mærkede. Meget trætte og udkørte, samtidig med, at vi naturligvis glædede os til den sidste gruppetur på 3 dage. Denne gruppetur skulle føre os fra Darwin hen til de omkringliggende nationalparker Litchfield og Kakadu.

Men allerede fra morgenstunden, skete der noget vi helst havde undgået. Der kom et ældre italiensk par ind i bussen, som skulle sidde lige foran os. Og vi sad helt bagerst i bussen, hvor der meget hurtigt bliver varmt! Dette par ikke bare lugtede en smule, de stank forfærdeligt af sved! Gammelt sved kunne vi sidde og lugte til, imens man kunne se deres baghoveder, hvorfra man bare kunne se, hvor ultra fedtet deres hår var. De havde hvertfald ikke været i bad dagene inden den gruppetur her. Udover det så specielt manden utrolig desorienteret ud, når han generelt bare gik rundt. Det kan selvfølgelig skyldes deres utrolig ringe engelsk kvalifikationer? Hvorfor fuck rejser man overhovedet, når man ikke engang kan have en simpel samtale på engelsk, ja det var en gåde for os!

Men vi måtte bare bide i det sure æble, da vi ikke rigtigt kunne gøre noget konkret ved problemet. Vi startede ud med at køre i halvanden time, inden vi holdt et lille stop hos et lille cafelignede sted, hvor man kunne få lavet toast på grillen. Det tilbud benyttede vi os af, da vi allerede var sultne. Morgenmaden var lidt blevet en fiasko, specielt pga., at vi kun havde sådan en lille pose sukker hver(sådan en man altid får på cafeer). Havregrøden er slem nok i sig selv, men når man heller ikke kan få et ordenligt lag sukker på, så er det da helt af helvede til!

Efter den lille pause gik turen videre til Litchfield nationalpark, hvor vi startede turen med at se termit-bo. Kæmpe lignede sten, som var bygget af termitter. Imponerende så høje de var faktisk! Så vidt vi husker var det noget med, at de byggede en meter pr. 10 år, så de højeste blev gerne 6 meter. Dronningen blevet omkring 60 år, og når dronningen døde, så døde resten. Enten flyttede termitterne sig til et andet bo, ellers blev de spist af myrer som overtog ‘bygningen’.

Efterfølgende kørte vi videre (desværre, for det var altid et helvede at skulle ind i bussen, med den stank det ældre par dannede!) for at køre hen til et vandfald, hvor udsigten var virkelig virkelig flot! Vi stod ved et udkigssted, hvorfra man kunne se vandfaldet smadre vand ned over stenen, og sprøjte rundt. Imponerende alle de kræfter vand kan have! Efter dette sted gik turen videre, hvor vi skulle bade ved et vandfald. Det var virkelig ekstremt varmt, så tanken om at komme ned i noget kølende vand, gjorde alle glade! Men inden vi gik i vandet, skulle vores guide først undersøge, om det var åbent således vi kunne bade. Pga. regntiden og derfor de enorme mængder med vand, gjorde at krokodillerne kom højere og højere op, og derfor kunne stedet muligvis være lukket for svømning. Det var desværre tilfældet! Der var blevet set krokodiller i vandet(‘kun’ ferskvandskrokodiller som de sagde) 2 dage forinden, så det var kun muligt at se vandfaldet, og ikke bade.  Det var folk en anelse skuffede over, netop fordi det var så ulideligt varmt, og med en bus hvis aircondition ikke virkede super godt, så kunne alle virkelig godt have brugt et tur i vandet! Men det var der selvfølgelig ikke noget at gøre ved, hellere svede lidt end at blive spist af en krokodille;-).

Det var allerede nu blevet tid til at spise frokost, selvom vi faktisk ikke var blevet så sultne. Man mister lidt appetitten af den varme! Der blevet lavet kyllingeburgere, mums! Alt andet end kolde sandwich er gude. Mathilde skyndte at hjælpe med at skære grøntsager ud, af frygt for at de gamle skulle gøre det. Vi ville nødigt have deres befængte fingre i kontakt med det mad, som vi skulle spise.

Da vi havde spist de lækre burgere gik turen nu videre til de næste vandfald, hvor vi med sikkerhed kunne bade. Begejstringen kunne ikke skjules! Det var virkelig endnu et smukt sted, hvor folk sprang ned fra klipperne og nød det dejlig kolde vand. Stedet var fyldt med folk, så det virkede som et meget populært sted, hvor folk valfartede til for at blive nedkølet.

Skøn følelse faktisk ikke at føle sig klisteret af sved – desværre kom den bare meget hurtigt igen. Nu var næste stop vores Camp, hvor vi skulle overnatte til næste dag. Så vi havde et par timers kørsel, som der skulle fordrives. De blev selvfølgelig brugt på at sove, hvad skulle man ellers? Vores aircondition i bussen var utroligt ringe, og det var først når vi kørte længere ture som disse, at vi faktisk nåede at mærke dens effekt. Det gjorde også, at de små ture indimellem var ulidelig varme og stanken af det ældre ægtepar, gjorde det bestemt ikke bedre! Vi håbede derfor sååå meget på, at det denne aften ville gå i bad!

Maverne var begyndte at være småsultne, da vi kom frem og vores guide startede derfor med at lave mad til os alle, alt imens vi sneg os i bad. Vi havde set værre forhold, men bestemt også bedre! Og takket være vores vidunderlige timeing, var maden klar, da vi kom tilbage fra badet. Middagen stod på lidt ligende kyllingwok ovenpå ris, super lækkert faktisk. Vores guide fortalte om den næste dags planer, hvorefter vi stille tullede tilbage til vores telt(præget af frygt for, at vi ville se en kæmpe edderkop igen!). Heldigvis var der ingen edderkopper, så vi fordrev det sidste af aftenen med at sidde og hyggesnakke i teltet inden vi smuttede ned i vores soveposer, til tanken om, at vi kun havde en nat mere end denne, hvor vi skulle sove udendørs. Det var super sjovt at prøve i starten, men vi var begge ved at nå en grænse for, hvor meget mere vi havde lyst til at sove udendørs – godt præget af den oplevelse vi havde haft med edderkoppen i vores tidligere telt!

 

Heldigvis sov vi begge godt, og kunne vågne op til tanken om, at der kun var en nat tilbage, hvor vi skulle sove udendørs- jubii! Morgenmaden stod på cornflakes og nutellamadder, så der var ikke så meget forandring på det punkt. No surprise så havde det gamle par ikke været i bad, og ej heller skiftet tøj, så det skulle nok blive endnu en herlig bustur!

Bussen blev pakket og vi drog videre. Først gav han os et tilbud om vi havde lyst til at køre en anden vej end planlagt, for at komme et sted hen, hvor man med stor sandsynlighed kunne se krokodiller. Ulempen var dog, at det ville tage en time ekstra, men det var folk ligeglade med, for vi ville gerne se krokodiller! Så vi kørte et stykke, for at komme hen til stedet. Her var fyldt med fiskere (citat fra vores guide:’fucking fishermen’), som både stod i vandkanten samt sejlede ud, for at fange barramundi fisk. Meget imponerende at folk turde stå i vandkanten, for vores guide forklarede, at der i kunne ligge mellem 20-30 krokodiller i vandet, for at æde barramundi fisk – dovent, men effektivt! Desværre så vi ingen krokodiller, så vi måtte skuffede tage tilbage til bussen, for at køre et par timer videre. Her skulle vi endnu en gang bade i ‘Buley Rockhole’, skøøønt! Det et fandme livet når man ligger der i naturens egen pools, og bare nyder det.;-)

Efter så skøn en pause, var det desværre tid til at vi skulle ind i bussen, for at køre videre til næste stop, hvor vi skulle se ‘Nadab lookout’, samt se tegninger på stenene fra aboriginals. Men alle var så sultne, så vi vedtog efter en længere diskussion(sultne Susanne var i front), at vi skulle spise middagsmad inden vi gik den 1,5 time lange tur. Nu tror man måske at turen var lang, men nej! Kun 1,3 km. Grunden til at den tog så pisse lang tid, var fordi vores guide løbende skulle fortælle historier om stedet, dets tegninger og naturen i området, hvilket også var godt nok, men når man står og sveder, så kan man kun tænke på at komme i poolen(skulle vi bagefter). Men inden vi kom afsted fik vi hurtigt fortæret et par wraps og drukket en masse vand! Nu var det tid til at komme op på den flotte sten, for at se den smukke udsigt. Som i nok kan fornemme på billederne, så skuffede udsigten ikke. Den var virkelig flot! Fornemmer lidt at vi hele tiden skriver at tingene vi ser er flotte, men det er de virkelig! Må i kunne give os ret i, når i ser billederne ;-).

Efter hundredevis af billeder blev taget, specielt af ginger mor, gik turen videre for at se de flotte billeder som aboriginals havde tegnet på stenen. Meget interessant at høre, hvordan deres første indtryk af de hvide er afspejlet i tegningerne! Lige midt i, at Susanne var ved at tage et billede, bliver linsen sort i hendes kamera. Brok kom der ud af hendes lille mund, hvilket var forståeligt nok! Selve kameraet virker fint, men det er ikke muligt at tage billeder, da alting er sort, når man forsøger. Så fra nu af, bliver der taget billeder med Mathildes iphone!

Folk var efterhånden godt svedige, og trængte nu for alvor til at komme i poolen. Specielt Susanne glædede sig – hun svedte virkelig og kunne næsten ikke holde varmen ud, hvilket hendes t-shirt også bar præg af;-).

Tilbage i bussen med det dejlige, nu endnu mere svedende, ægtepar foran os, gik turen nu hen til nattens Camp. Her ventede der os en glædelig overraskelse! Det viste sig nemlig, at de telte som vi oprindeligt skulle have sovet i, var præget af vandmasserne pga regntiden og derfor var der også krokodiller meget tæt på. Det betød for vores vedkommende, at vi nu skulle sove i værelser med aircondition! Fuck ja, hele dagen var bare blevet reddet! Nu skulle vi ikke længere bekymre os om edderkopper eller frøer på badeværelset, for her var badeværelset endnu renere end på et hostel. Glade sprang vi ind på værelset, nød vores aircondition, inden vi igen smuttede ud( det føles lidt ligesom en sauna at gå udenfor, efter man har været i et rum med aircondition) for at hoppe i poolen! Og hvor var det lækkert at hoppe i poolen, skønt endnu en gang at blive nedkølet. Vi følte bare, at vi befandt os på et 5 stjernet hotel, efter så mange dage, hvor vi havde sovet i swags og telte. Men hvad manglede vi for at fuldende dagen? En is selvfølgelig ;-). En dejlig magnum med karamel blev nydt inden vi gjorde os klar til bådcruise, hvor vi skulle ud og spotte krokodiller .. Igen – vi håbede på, at vi faktisk ville se en denne gang! Og det gjorde vi dælme, masser faktisk! Mellem 10-20 krokodiller fik vi spottet, nogle større end andre selvfølgelig! Heldigvis så vi flest saltvandskrokodiller – de er sjovest fordi de er størst!;-) Man ville nok ikke ligefrem sige heldigvis, hvis man faktisk mødte sådan en lige pludselig en dag, uden at sidde i sikkerhed i en båd;-). Udover krokodiller så vi en masse flot natur samt sindsygt mange fugle af forskellig art! Alting var så grønt og frodigt, mange af åkanderne var ved at springe ud og alting var så stille. Næsten som et lille paradis! Der var en pige på båden, som løbende fortalte om naturen og dyrene, og hun nævnte at det var det absolut rette tidspunkt at se det hele på, så vi følte os meget heldige!

Endnu en gang var maverne begyndt at rumle, så efter de to timer på båden tog vi tilbage til vores lille luksus Camp. Her havde vores guide tilberedt aftensmaden, som stod på pølser, bøffer(som han desværre ikke formåede at stege, han dræbte dem desværre ved at stege dem så længe), løg og squash som havde været på grillen, salat og hvidløgsbrød. Lækkert! Desværre blev hyggen hurtigt spoleret af de sindsygt mange myg! De var små sammenlignet med de andre vi har mødt på turen, men der var til gengæld alt for mange af dem!! Så maden spiste vi hurtigt, for at søge ly i vores dejligt, kolde værelse.

Fordi vi er anstændige mennesker med forståelse for det at omgåes andre samt en almen forståelse for hygiejne, så gik vi i BAD!! Heldigvis havde vi set ham den ældre mand havde været i poolen, det håbede vi på ville hjælpe, men nej! Måske var de bare ude på at spolere vores tur?! Anyway, vi gik hvert fald i bad for ikke at ende som dem(som om der overhovedet var nogen chance for at vi kunne det, så skulle vi da droppe bad resten af rejsen!). Et koldt bad, for det var alt for varmt for alt andet! Efter badet isolerede vi os på værelset pga af alle de satans myg og temperaturen udenfor, inden vi hoppede i seng.. Og nød faktisk at have en seng på et normalt værelse. Det var opskriften på god søvn det her, det kunne ikke gå galt!

 

Og vi sov vidunderligt, lige med undtagelse af, at Susanne vågnede i chok over et kæmpe tordenbrag! Der var nemlig lettere tordenvejr, da vi gik i seng aftenen før. Men det var kun hyggeligt … Synes Mathilde hvertfald!

Efter morgenmaden kørte vi 1,5 time, for at komme derhen, hvor vi skulle gå 3 km for at komme hen til et vandfald. En hård tur, som føltes meget længere end 3 km – og det er ikke for sjov, når sådan et par seriøse vandrere som os siger det! Heldigvis gennemførte vi det, og fra vi kom frem til vi lå i vandet, gik der ikke mange sekunder! Damn, det er virkelig det, som holder os kørende! Efter en times tid ved dette vandfald, var det blevet tid til at gå tilbage.. 3 km igen. Det var ikke just tiltalende i den hede, men der var ingen vej udenom! Vi var de første, så vi ventede yderligere 20 minutter til vores guide kom, og låste bussen op, så vi kunne få koldt vand. Man drikker så ufatteligt meget vand hernede!

Da alle var samlet igen kørte vi fem minutter ned af vejen, for at stoppe igen. Herfra var der et kvarters gang til det næste vandfald, som vi også skulle bade i. Luksus, ja taaak! Og dette sted, var utroligt nok endnu smukkere end alle de andre steder. Et lille sted, som virkede så uberørt. Ingen andre end os, og vi nød det i fulde drag! Stille kunne vi sidde på en sten under vandfaldet, så alt vandet fra vandfaldet kom direkte ned på os. Wauv, hvorfor har vi ikke sådanne steder i Danmark?!

Heller ikke her gik de gamle i vandet, alt håb var ude, vi blev nok gasset af deres dunst, når vi skulle sidde i bussen i 4 timer!

Efter badeturen gik vi tilbage til bussen, for at køre 40 minutter hen til det sted, hvor vi skulle have frokost. Endnu en gang stod det på wraps.. Det har været godt end wraps, men efter 2 uger med wraps hver dag, så bliver man altså en anelse træt af det! Men hva faen, man kan jo komme noget forskelligt i hver gang.. Eller når de tilbyder en noget andet end skinke(sker ikke så tit). Susanne lavede f.eks. en utrolig… Ikke så typisk.. kombination! I hendes valgte hun nemlig skinke sammen med tun og derefter sur/sød sovs udover hele lortet! Hun hungrede efter at få nok proteiner;-)!

Desværre var der nu ingen vej udenom, 3 timer til vi var i Darwin, med de to klamme gamle mennesker foran os, som ikke havde været i bad i tre dage.. Eller dvs de havde fandme ikke været i bad længe før turen, så sikkert en uge siden! Heldigvis overlevede vi hele turen til Darwin uden at dø! Vi overlevede nok pga pausen, hvor vi fik is;-). Da vi kom til Darwin, var der snak om hvorvidt gruppen skulle ud at spise. Meeen vi var trætte og meget udkørte efter alle de gruppeture, så vi takkede nej! Vi gik i bad og derefter handlede vi ind til aftensmad . Den stod på tortillini. Dejligt billigt og nemt, vi havde simpelthen ikke overskud til noget vildere. Vi trængte derimod til hygge, alene! Uden andre belastende mennesker! Så vi købte vindruer, sodavand, chips og chokolade som skulle frådes på vores dejlige værelse med aircondition. Ja, det var sådan set det resten af aftenen gik med, inden vi smuttede i seng. Dejligt at være tilbage på et normalt hostel :-).

I morgen vil vi bare nyde vores fridag her i Darwin, inden vi flyver til Brisbane om natten.

SAM_3437 SAM_3450 SAM_3469 SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC image image image image image image image image image

Katja-Kaj og Bente-Bent indtager New Zealand og Australien

Hej alle vores stalkere! I anledningen af vores mega, overdrevet, über, kodylt, storslået, uforglemmelige, nice… | Læs mere

Visninger

51

Kommentér

Opret profil