Gruppetur fra Alice Springs til Darwin

Australien Alice Springs til Darwin

Endnu engang stod vi op, før fanden fik sko på for at tage på vores næste og sidste gruppetur (vi fandt så senere hen ud af, at det faktisk ikke var den sidste, da den tur vi troede var den sidste var delt op i to mindre ture. Det viser bare noget om, hvor grundigt vi har læst vores papirer). For en gang skyld valgte vi ikke at spise havregrød til morgenmad, da vi havde en rest pasta og kødsovs tilbage fra dagen før, og den skulle da ikke gå til spilde. Folk kiggede dog også lidt mærkeligt på os, da vi stod og varmede pasta og kødsovs Kl 6 om morgenen, meeen hvaa faaen forandring fryder, som man plejer at sige 🙂

Efter en halv times forsinkelse og lidt forvirring kom vi endelig afsted på vores tur, men det var næsten for godt til at være sandt. Vi var knap nok lige kommet ud på motorvejen, da vores guide fik en opringning, og selvfølgelig havde vi da glemt en person! Vi måtte derfor vende om og køre hele vejen tilbage igen. Nu var vi ved at være næsten en time efter tidsplanen, men sådan noget sker jo altid for os. Heldigvis gik resten efterfølgende uden de store problemer, og efter et godt stykke tids kørsel ankom vi endelig til det første stop på ruten, nemlig the Devils Marbels. Det kan kort og godt beskrives som nogle kæmpe store runde granitsten, der lå spredt ud over et øde landskab. Ud over stenen fik vi også fortalt om de forskellige træer og planter. Der var blandt andet et træ, hvor man kunne høre sådan en sjov rislen indeni stammen, hvis man satte øret ind til den. Det var lyden af træet, der sugede vand op fra undergrunden. Vi fik at vide, at hvis det var en meget tør dag, så kunne lyden være så kraftig, at det lød ligesom en bruser.

Ud over chauffør som var den rutinerede guide (han lignede seriøst Jack Sparrow på en prik!), så var der derudover også en ung guide med, som var under oplæring. Han var fra Tyskland (ja, flere af de satans tyskere), også var han jævnaldrende med os. Han skulle under hele turen være vores primær guide, så det var ham der viste os rundt og fortalte os om alle de forskellige ting, hvilket var ret sjovt, da han jo var på alder med os og bare brugte sit sabbatår på at arbejde, imens vi andre bare feder den af og nyder livet haha!

Efter vi have set the Devils Marbels, kørte vi videre mod næste stop, som var en gammel telegrafstation. Dog havde vi lavet et stop inden da, hvor vi benyttede lejligheden til at få vores daglige is. På den her tur blev vi da også hurtigt kendt som ispigerne, hvorfor mon?

Da vi havde set telegrafstation, kørte vi videre, indtil vi ankom til vores camp (Banka Banka Cattle Station). Her skulle vi for en gang skyld ikke sove i swags under åben himmel men i telte med rigtige senge! Det var oven i købet to-mands telte, så vi burde ikke klage, men tanken om alle de klamme dyr, der kunne gemme sig i teltet, gjorde nu alligvel, at vi ikke var helt trygge ved situationen.

Efter et hurtigt bad var det ved at være tid til aftensmad, som bestod af BBQ og salat. Det lyder måske til at være meget godt, men tværtimod. Spørg man i hvert fald Susanne, så begik de én stor fejl, der var nemlig ikke mad nok. Heldigvis var der også dessert, så det hjalp da lidt på det. Den unge af guiderne havde nemlig lavet noget, der meget simpelt bare bestod af ananas og knuste chokolade-cookies og på trods af dets enkelthed, smagte det virkelig godt!

Efter aftensmaden var vi alle sammen ude for at kigge på stjerner. Endnu engang var himlen helt fantastisk, og vi fik fortalt om nogle af de mange stjernebilleder og planeter, som var til at se. Herefter gik vi direkte i seng, da vi skulle tidlig op dagen efter. Dog var vi stadig ikke helt trygge ved alle de mange dyr (især edderkopper), men faldt i søvn det gjorde vi da. 

Dag 2 startede ud kl 5:20. Morgenmaden var ligesom aftensmaden heller ikke noget at råbe hurra over. Der var hverken nutella eller Coco Pops, hvad er så værd at æde? Alle ved da, at sukker er den eneste vej frem, hvis man bare skal have en lille chance for at overleve så tidligt om morgenen! Nåå, men det blev da til lidt cornflakes, havregryn (begge dele uden sukker, føj altså) og toastbrød.

Da morgenenmaden var overstået, kørte vi ellers bare derudaf, og vores første egentlige stop var efter en del timer. Vi holdt ind ved en lille pub, der hed Daly Water Pub. Det er en ret kendt pub, da den lå i et område, Daly Water, der rent historisk har haft en ret stor betydning både for opdagelsesrejsende og kvægdrivere. Selve pubben var også virkelig speciel. Overalt hang der sjove ting og sager. Alt lige fra nummerplader til kørekort til underbukser. Her spiste vi også frokost i form af burgere, lidt bedre end dagen før, hvor vi IGEN bare havde fået kedelige sandwich.

Efter frokosten kørte vi videre til Malaranka Thermal Pools (naturligt fremkomne termiske pools – uff lyder vildt var?). De lå ude i skoven, og det var virkelig lækkert efter at have svedt en hel dag at kunne hoppe i det forfriskende vand. Det vil så sige, at helt vildt forfriskende, var det nu ikke, for vandet var 30 grader varmt, men dog var det stadig en del koldere end lufttemperaturen 🙂

I sidder nok alle sammen og tænker, hvaa skal vi slet ikke høre om nogle irriterende personer fra gruppen, som vi plejer? Her er svaret: JO SELVFØLGELIG! I skal bestemt ikke snydes. Under hele turen havde vi det særligt stramt med en utrolig irriterende rødhåret tysk midaldrende dame. Hun blev pga alderen og håret derfor døbt ‘ginger-mor’. Ud over at hun aldrig fattede en brik af, hvad der foregik omkring hende, så skulle hun altid tage flere tusind billeder af alt og alle. Selv kl 5:30 om morgenen, når vi sad og lignede lort, skulle hun da lige have et billede, og ved hvert sted vi holdt, skulle vi altid vente 20 år ekstra, fordi hun skulle tage billeder. Vi var heller ikke de eneste, der var trætte af hende, nej det var stort set alle, selv vores guides! Uheldigvis for os skulle hun selvfølgelig også med videre på den næste 3 dages gruppetur, så vi måtte leve med hende helt til den bitre ende. Det var en kamp i sig selv, vil vi godt lige have lov at sige!

Da vi var færdige med vores lækre svømmetur kørte vi videre til vores camp, som ikke lå så langt væk derfra. Her skulle vi igen sove i telte, hvilket vi faktisk var okay friske på efter den sidste nat, hvor alt forløb smertefri. Til aftensmad fik vi spagetti cabonna med stegte grøntsager, hvilket faktisk var ret godt. I fællesskab besluttede vi os i gruppen for, at vi denne dag heller ikke ville snydes for dessert, så vi skar selv en masse frugt ud og knuste chokolade-cookies til at komme ovenpå. Det var læk-læk-lækkert!

Ovenpå en god aftensmad sad nogle af os tilbage og hørte på alle de historier, som ‘Jack Sparrow’ kunne fortælle os sin tid som guide. Dog forsvandt Susanne ikke så lang tid efter, da hun fandt ud af, at der var bål og ristede skumfiduser udenfor. Mathilde blev siddende inde i køkkenet resten af aftenen, imens Susanne åd sig mæt i skumfiduser ude ved bålet sammen med de andre, lige indtil vi begge besluttede os for at gå i seng..

Det skulle så vise sig at blive en skæbnesvanger afsted med vores telt, for da vi kom ind i teltet igen, kom Susanne lige pludselig til at kigge op på væggen lige over, hvor hun skulle sove. Her sad såmænd den mest ækle edderkop, vi længe havde set. På størrelse med en hånd også var den helt hvid – fy for satan siger vi bare! Men så skal vi da ellers lige love for, at vi kom ud af det telt i en helveds fart, og det var ikke lydløst kan vi godt garantere. Vi var begge totalt i panik, og resten af gruppen synes bare det var sjovt. De strømmede alle sammen til som om, at det var en turistattraktion.. Vi farende bare rundt som nogle idioter for at finde vores guides, så de kunne fjerne den, men de var selvfølgelig gået i seng, så der var der ingen hjælp at hente. Selvom det rent faktisk lykkedes nogle fra gruppen at få den fjernet, kunne vi stort set stadig ikke få os selv til at gå ind i teltet af bare skræk, så vi besluttede os for, at vi i det mindste lige ville børste tænder, inden vi besluttede os for, hvad vi ville gøre ved vores liv. Som om at edderkoppen ikke var nok, så blev det hele endnu værre på toilettet. Efter Mathilde havde været på toilet og skyllede ud, kom der pludselig en kæmpe frø kravlende op ad kummen. Det var godt nok lige dråben, der fik bægret til at flyde over, så vi besluttede os for, at det eneste rigtige ville være at sove i bussen. Vi flyttede derfor alt vores lort for så at sove i bussen, hvor Mathilde sov hen over nogle af sæderne, imens Susanne sov på gulvet. Det var faktisk okay efter omstændighederne, selvom Susanne frøs forfærdeligt ved at ligge på gulvet, men hellere det end at ligge i telt med klamme edderkopper. Vi må bare indse, at de vilde naturmennesker bliver vi nok aldrig..

Dag 3 startede med, at vi hele morgenen skulle høre for, at vi havde sovet i bussen, men hvaa faaen vi var da ligeglade. Vi var da bare glade for, at det ikke var os, der blev spist af en edderkop!

Endnu engang tog vi tidlig afsted, hvor først stop var ved Katherine Gorge National Park. Her gik vi en lille tur op ad af nogle af de enorme standsten, som har været med til at forme det meste af parken. Oppe fra toppe havde vi en virkelig flot udsigt ud over hele nationalparken, og vi brugte da også lidt tid på at se, om vi kunne spotte nogle krokodiller ved floden, men det kunne vi dog desværre ikke..

På vejen videre til næste stop, som var Edith Falls, besluttede vi os for, at vi hellere måtte få spist den sidste rest af guldbamser, som vi havde gemt. Vi havde lagt dem i den æske, som vi et par dage før havde haft pasta og kødsovs i. Da vi åbnede æsken var det derfor som en røgsky af lugten af kødsovs (med ekstra meget hvidløg) blandet med guldbamser. Sagt meget kort, så lugtede det mildest talt af bræk. Der gik da heller ikke mere end et par sekunder, før folk rundt om i bussen begyndt at spørge om, hvad det var, der lugtede sådan. Her kunne det nok være, at vi fik lukket den æske igen i en fart og smed den langt væk ned på gulvet. Vi kunne selvfølgelig ikke lade være med at flække af grin, og de to personer, der sad foran os spurgte da også, om det var os, som havde noget, der lugtede, men så uskyldig som Susanne er, så svarede hun var ‘nej, nej, vi spiser bare guldbamser’. Herefter fortsatte vi ellers i lang tid bare med at grine, så måske at vi nok afslørede os selv lidt? 😉

Det skal også lige siges, at bræk-æsken endte direkte i skraldespanden som det første, da turen var færdig, for føj hvor den dog stank!

Efter lang tids kørsel ankom vi endelig til Edith Falls, hvor vi igen fik mulighed for at tage en dukkert. Det var virkelig skønt, og vandfaldene var mega flotte, bestemt den bedste oplevelse på den gruppetur! På vejen tilbage til bussen fra vandfaldene valgte Susanne selvfølgelig at vrikke om på sin fod. Alt skal bare gå galt for hende, men det kommer heller ikke som nogen overraskelse, når hun er så klodset. Heldigvis var det dog ikke værre end, at hun selv kunne gå tilbage til bussen. Dog ændrede situationen sig lidt efterhånden som tiden gik i bussen. Susanne fod begyndte at gøre mere og mere ondt, og ved det sidste toiletstop inden vi nåede Darwin, kunne hun kun humpe afsted. Det var bare perfekt timing, nu hvor vi allerede skulle afsted på den næste gruppetur dagen efter…

Da vi ankom til Darwin fik Susanne efter noget tid langt om længe slæbt sig hen til det hostel, hvor vi skulle bo på. Her tjekkede vi ind, og efter at have slappet af i en halv times tid var det tid til at komme i bad, inden vi skulle mødes med resten af gruppen på en af de lokale barer for at spise aftensmad sammen. Det var virkelig også hurigt noget, man fandt ud af om Darwin. Her sker stort set intet om dagen, men om aftenen er det bare en stor partyby. Det skyldes nok også mere eller mindre, at det er så sindssygt ulideligt varmt om dagen, at det ikke er til at foretage sig noget fornuftigt!

Inden vi tog afsted for at møde de andre, valgte Susanne da også lige at snøre sin hævede fod ind i bandage, så nu lignede hun rent faktisk den handicappet person, vi altid har haft hende mistænkt for at være 🙂

På baren skete der ikke det vilde. Vi valgte bare at spise vores mad (kyllingesnitzel og rump steak), og derefter forlod vi hurtigt selvskabet, da vi var virkelig trætte, og samtidig skulle vi op allerede 5:30 dagen efter for at starte på vores næsten og denne her gang SIDSTE gruppetur 😉

Derudover kunne vi heller ikke holde ud at være sammen med ginger-mor længere. Vi havde godt nok sagt, at hun var belastende under turen, men det var piece of shit ved siden af, hvor irriterende hun var på baren om aftenen. Hun blev ved med at tage billeder af alt og alle (respekt til den person der kan holde ud at se alle de billeder igennem sammen med hende! Det er der nok heller ikke nogen der kan, de er sikkert bare blevet bestukket – korruption, ja det er typisk sådan nogle tyskere), også opførte hun sig generelt bare som en på 17, selvom hun mindst var 30…

Tilbage på værelset lagde vi os hurtigt til at sove. Vi skulle udnytte hvert et sekund, vi havde i en ordentlig seng på et ordentligt værelse, for ovenpå de sidste dagens oplevelser var vi jævnt skræmte over, hvad der ville vente os på den næste gruppetur! Det er nemlig en tre dages tur rundt i nationalparkerne omkring Darwin. Noget vi glæder os til, men som vi sædvanligvis ikke har nogen anelse om, hvad går ud på haha 😀

SAM_3387 SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAMSUNG CSC SAM_3432

Katja-Kaj og Bente-Bent indtager New Zealand og Australien

Hej alle vores stalkere! I anledningen af vores mega, overdrevet, über, kodylt, storslået, uforglemmelige, nice… | Læs mere

Visninger

124

Kommentér

Opret profil