Christchurch

New Zealand Christchurch

Så kom dagen, hvor turen gik til spøgelsesbyen Christchurch. Vi ankom midt på dagen, hvor enhver storby burde være hektisk at befinde sig i. Men allerede da vi kom kørende med bussen, kunne man mærke, at denne by ikke var som alle andre. Vi blev læsset af ved vores hostel, fik tjekket ind og derefter gik turen ned i byen.. Eller dvs. det, som skal forestille at være midtbyen – i Christchurch’s tilfælde et center og ellers en masse containere, som var små butikker. Når man gik rundt i byen, mærkede man det gå-på-mod som byens beborere har. De kæmper virkelig for, at få denne by på ret køl igen, eksempler herpå var netop, at man havde lavet butikker i containere, citater skrevet på containerne og ting man kunne købe for at støtte opbygningen af byen. Efter vi havde gået rundt i alle de søde butikker, tog vi på et museum om jordskælvene, som henholdsvis havde været der i september 2010 og februar 2011. Det sidste jordskælv var det mest ødelæggende, hvor over 100 måtte bukke under for naturens utilregnelige kræfter. At komme ind på det museum, var meget rørende for os begge, og imens man gik derinde blev man endnu en gang bekræftet i, hvor godt det er at komme fra et lille trygt land som Danmark. Vi hørte bla. interviews fra nogen af byens indbyggere derinde, som delte deres historier. Alle havde den ting til fælles at de efter jordskælvet, aldrig havde følt sig så heldige, som efter det gik op for dem, at de havde overlevet samt at deres nærmeste var overlevet. Man så ligeledes en masse billeder af de første dage efter, hvor en masse frivillige var med til at sørge for, at byens indbyggere fik de fornødne forsyninger. Over halvdelen af alt infrastruktur var ødelagt og måtte genopbyggges. Så tænker man, at byen må være nået langt efter 3 år, men nej! Allerede da vi kørte igennem byen, påpegede vores chauffør, at der hvor der i dag var parkeringspladser ( og det var rigtig mange steder!) havde tidligere været bygninger, som var blevet revet ned. Herudover stod mange bygninger aflukkede og ventede stadig på at blive revet ned. Vores teori om at byen mere eller mindre var et hul, blev bekæftet.. Dog var det et meget interessant, samtidig med det var et meget uhyggeligt, hul!

Efter vores tur på museumet var det ved at være spisetid, så vi handlede ind og gik derefter tilbage til vores hostel, hvor vi iøvrigt havde fået et lille hyggeligt 4 mands værelse med to andre piger, så det var luksus! Menuen stod på gordon bleu og bagte kartofler. De bagte kartofler havde tidligere været en sucess, så det skulle prøves igen – desværre uden så meget held denne gang! Microovnen var så langsom, at vi måtte spise vores mad af to omgange. Først vores gordon bleu og en halvtime senere vores bagte kartofler. Men det smagte godt, dog havde en kombination af det nok været bedst! Men fede som vi er, var det jo ikke nok. Vi måtte have is, og for at få det måtte vi gå på Burger King, hvor vi iøvrigt også kunne få gratis wifi(sandt guf for backpackere!). Men det krævede en tyve minutters gåtur igennem byen, og dét var bestemt ikke guf! Hvis vi synes byen var død først, så vidste vi ikke hvad død var. Man var nærmest heldig, hvis man mødte en bil på vej igennem byen. Og selvom der var mange store huse omkring os, så var alting bare forladt. Der var flere huse uden mennesker, liv og lys end der var med! Man troede næsten man var med i en gyserfilm, og vi blev hurtigt enige om, at vi var glade for, at vi ikke gik der alene, men trods alt havde hinanden til at muntre det hele lidt op..;-) Efter en velfortjent is på Burger King gik turen hjem i seng. Vi havde valgt at tage videre til Kaikoura, selvom Crustchurch egentlig var sidste stop på ruten. Men vi kunne simpelthen ikke holde tanken ud, at vi skulle opholde os i Christchurch i 5 dage! Så i morgen går turen videre til Kaikoura, hvor vi håber på at skulle svømme med delfiner i det fri.
image image image image image image image image image image

Katja-Kaj og Bente-Bent indtager New Zealand og Australien

Hej alle vores stalkere! I anledningen af vores mega, overdrevet, über, kodylt, storslået, uforglemmelige, nice… | Læs mere

Visninger

45

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg