Brisbane

Australien Brisbane

Så kom dagen, hvor vi ramte Brisbane og derfor også skulle til Eminem koncert! Vi glædede os alt for meget, og var sikker på det nok skulle blive en fed aften! Men før det blev tid til koncert, startede vi med at besøge den del af byen, som kunne yde vores kære shoppinginstinkter tilfredshed! Et par timer blev der brugt på lidt hurtige kig i diverse butikker, inden det var tid til en hurtig frokost. ‘Frokosten’ blev fortæret på ‘Hungry jacks’ (australske udgave af Burger King. De tror bare, de er meget sejere end alle andre hernede), inden vi drog henimod station, hvor vi skulle mødes med de to danske drenge, som vi havde kørt i bus med. Et par kolde Sommersby blev nydt til fulde i skyggen. Det var virkelig skønt med lidt koldt i ganen i hedens stund. De blev nydt i bedste crimeriderstil, da man jo ikke må drikke offentligt hernede .. Meen det skal jo ikke stoppe sådan et par vikinger som os! Varmen bliver jo kun tiltagende i takt med, vi bevæger os længere op ad østkysten! Men det er nu også dejligt med varme, vi må endelig ikke klage! Derefter var det tid til at stille os i kø for at kunne komme ind på station. Overraskende hurtigt gik det, og snart sad vi forventningsfulde på stolene klar til at blive underholdt! Der var bare lige én detalje, og det var at der stadig var 4 timer til Eminem gik på .. Heldigvis var der masser af gode (og dårlige) opvarmningsband inden han kom på. I takt med vi kom tættere på, des bedre blev de! Faktisk kendte selv vi dem til sidst! Navnene på opvarmningsbandsene var Kendrick Lamar, J. Cole, 360 og Action Bronson hvis det kan vække jeres interesse ?:-)

Efter mange timers ventetid, fordrevet med snak, hygge og lidt mellemmåltider skete det endeligt! Eminem kom ind med et brag på scenen! Og han gav den virkeligt gas – man kan godt forstå, hvis man behøver at være på noget, for at holde det tempo! Sangene kom promte, og alle (omkring 40.000 mennesker) havde den vildeste fest sammen med ham! Koncerten levede på alle måder op til forventningerne, og det blev afsluttet med maner – masser af fyrværkeri! Trætte og sultne slæbte vi os hen til ‘Hungry Jacks’ … Igen .. Ja det var en meget usund dag, men vi havde i det mindste ikke fået is! Da vi kom tilbage på vores hostel, var det tid til at finde vores værelse, da vi ankom kl 10 om morgenen, var det nemlig for tidligt at tjekke ind, så 12 timer efter vendte vi tilbage! Ind på værelset og i bad med os! Inden vi gik i seng besluttede vi os for, at vi lige ville booke hostel til den by, som vi skulle til næste morgen, nemlig Noosa. Vi havde tidligere fundet ud af, at der var gayparade samtidig med, vi kom, så der ville nok være fyldt rundt om på diverse hostels! Og ja, der var virkelig fyldt!! Faktisk var der slet ikke plads nogensteder, med mindre man ville give 800kr for et dobbeltværelse, så vi besluttede at blive en ekstra dag i Brisbane og sove længe dagen efter, fremfor at skulle op kl 05:30! Det var nu også ved at være godt over midnat (nærmere 2:30), så det var nok fornuftigt nok at få lidt søvn, selvom det ikke blev til meget i varmen, men pyt vi vender os nok snart til det… Håber vi ..

Den næste dag i Brisbane blev endnu en gang tilbragt på strøget. Den første dag blev kun brugt til at få et overfladisk overblik, men nu skulle vi virkelig gennemse, hvad butikkerne tilbød. Lækre ting og sager blev der købt, specielt af den shoppingafhængige Susanne. Efter shoppingturen gik vi atter tilbage på vores hostel for at skifte værelse. Overraskende nok, selvom vi troede det var umuligt, fik vi et endnu varmere værelse. Efter vi havde prøvet at få vores svedniveau ned, var det tid til at få ordnet indkøbet til aftensmaden. Vi havde aftalt at spise med de danske drenge, som vi var til koncert med dagen før. Ambitionerne var høje, og vi gik efter bøf bearnaise! Efter besøg i flere supermarkeder og en større eftersøgning i butikken fandt vi det endeligt … Bearnaisensovsen, som vi så længe havde savnet! Salat med feta, kartofler som skulle tilberedes på panden som bådekartofler og 4 gode bøffer blev købt ind! Takket være Susanne og Mathildes fine kvalifikationer i et køkken var maden udsøgt! Det bedste måltid hidtil! Eftersom vi havde lavet maden, fik drengene lov til at ordne opvasken, fair fordeling synes vi! For lige at slå maven inden vi skulle ned at have is … Igen ( vi havde allerede tidligere fået en is, men hvad kan man gøre, når der er en isbutik med rigtig italiensk is? ABSOLUT INTET!)… Spillede vi lidt kort. Efter en times tid gik vi målrettede ned i isbutikken, som tilbød italiensk is på bedste vis. Isene blev nydt til fulde og efter lidt hyggesnak satte vi snuden hjem mod vores hostel for at snuppe et bad inden vi endnu en gang skulle op, og med bussen næste dag. De anbefaler mange steder, at man forkorter længden af badet, her var anbefalingen 4 min?! De må da have spist søm for at tro at piger kan tage et bad på 4 min?! Det kommer aldrig til at ske – slet ikke når vi kommer hjem, desværre mor og far!;-)

Næste stop på vores eventyrsrejse er Hervey Bey, hvor vi skal på vores 3 dags tur til Fraser Island fra. Et sted men endeløse hvide sandstrande og flot natur, det glæder vi os til!

image image image image image image

Katja-Kaj og Bente-Bent indtager New Zealand og Australien

Hej alle vores stalkere! I anledningen af vores mega, overdrevet, über, kodylt, storslået, uforglemmelige, nice… | Læs mere

Visninger

53

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg