Strand, dancing inmates og Kawasan falls

Filippinerne Cebu city

Det har været en begivenhedsrig weekend, med en tur på stranden, en tur i fængsel og en tur til nogle vandfald.

Det med et fast skema på skolerne, og at få aftaler som alle forstår, det kan være lidt en udfordring hernede. Isabella og jeg (Stine) skulle første uge arbejde fra 7-16 alle dage, hvilket vi syntes var lige i overkanten! Det blev så heller ikke en realitet da jeg blev syg, og den ene dag skulle de pludselig have læsetest, så der skulle der ikke undervises. Frederikke og Torben havde så til gengæld det modsatte problem, de kunne slet ikke få det antal timer de havde håbet på, og blev sendt hjem første dag, da der intet var at lave. Det er nok noget vi alle lige skal vænne os til, her tager man tingene som de kommer, og man kan ikke altid lige regne med ellers aftalte planer.

Denne uge har Isabella og jeg heldigvis kun timer fra 7-12 alle dage, evt. med en lang onsdag, så vi kan hjælpe hjælpeorganisationen Rise Above Foundation med deres maduddeling på vores skole (Sapangdaku Elementary).

I fredags var vi på stranden, vi havde troet at vi skulle leve i strand-paradis her på Filippinerne, men der tog vi fejl. Vi har i hvert fald ikke gåafstand til en strand, og det med lige at tage et smut til stranden, blev pludselig en omfattende tur. Over en times kørsel i Taxa til naboøen, hvor veje og bygninger er meget medtaget af tyfonen og jordskælvet, vi skulle ud på et resort, da vi ellers ikke rigtig kan komme til badestrand. De første resort var desværre lukket, så turen gik videre til næste (det tog også kun 20-30 min mere i taxa). Stranden var sådan set fin da vi kom frem, men der var et værre byggerod omring, men det er jo hvad man må tage med, når man rejser til et land der lige er blevet ramt af naturkatastrofer.

Lørdag var til gengæld en helt fantastisk dag! Her i Cebu har de et fængsel, hvor de hver måned stiller et stort danseshow op, “The dancing inmates”, og jeg skal lige love for at de kan danse! Hele fængselsgården var fyldt med fanger i orange dragter (Orange is the new black? 😉 ) og de dansede på livet løs til Michael Jackson, Gangnam style og meget meget. Helt utroligt show.

Søndag gik turen så til Kawasan Falls, tre timer hver vej i bus (puha!). Men det var det hele værd! I første omgang blev vi utroligt skuffede, da det hele var et stort turistkaos!! Heldigvis havde vi læst på lektien, og vidste at der var to vandfald mere, og at de fleste ikke gik længere end det første, da vejen var lidt af en “offroad”. Så vi gik videre nr 2 og 3, og det var simpelthen så flot, og nr 3 var helt tomt for turister 🙂

IMG_3263 IMG_3285 IMG_3289

Filippinerne

Praktik på Filippinerne. Vi er 4 lærerstuderende, som skal i praktik i Cebu på Filippinerne.… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

66

Kommentarer (2)

  1. Det lyder godt nok spændende alt sammen, men ja lidt træls at der er så langt til stranden, men I er jo heller ikke på decideret FERIE ;). Jeg gad godt se hundredevis af indsatte danse gangnam style, det er dælme komisk. “ROBERT GANGNAM STYLE!” 😀

  2. Eller var det “TROELS LUND POULSEN STYLE”?

Kommentér

Opret profil