Hvalhajer, Moalboal, Malapascua og koralrev

Filippinerne Cebu city

Nu har vi efterhånden været på Filippinerne noget tid, og fået oplevet en masse.

Vi har fået undervist en hel del, og er efterhånden blevet ret seje til at klare udfordringerne på den lille skole i bjergene. Vi har både set kæmpe firben, rotter, mus og en aaaaaalt for stor edderkop i klasseværelset!! Så nu kan vi snart klare alt 😉
Turen på vej til skole, kan også være lidt skæmmende. Først skal vi med jeepney (en slagsblanding mellem en hjemmelavet minibus og en jeep), derefter med motorcykel op ad bjerget, og så gå ned ad en skråning og krydse en flod. Men det er da en oplevelse!

I weekenderne får vi set alt muligt. Forrige weekend  tog vi til sydenden af øen Cebu, her ligger en lille by, Oslob, som er berømt for sine hvalhajer. Vi ankom om aftenen, og det var helt mørkt, så vi skulle bare finde et sted af sove. Vi endte på et lille hostel/lodge på et meget lille enkeltmands værelse, hvor vi lige fik smidt en ekstra dobbeltmadras ind og så var der ellers ikke mere gulvplads, og badeværelse havde vi heller ikke. Dog var alle andre faciliteter i helt top, det lå lige ud til vandet og havde swimmingpool! Vi fik arrangeret en tur ud til hvalhajerne næste morgen, og kl 6 stod vores motorcykel chauffør der.
Det var en helt fantastisk (og grænseoverskidende!!) oplevelse at svømme rundt med så store dyr, som de hvalhajer! Det var virkelig spændende. Efter turen med hvalhajer skulle vi videre op til et rigtig flot vandfald. Dette faldt dog lidt i skyggen af den oplevelse vi lige havde haft.
Hjemmet på lodgen faldt vi i snak med et par canadiere, der skulle videre til Moalboal til kinesisk nytår (det er en helligdag hernede). Og vi endte med at rejse med dem videre. I Moalboal blev vejret mere og mere blæsende, og regnen stod ned i stride strømme. Men vi skulle nu alligevel en tur i byen og ønske hinanden godt kinesisk nytår. Vi kunne dog ikke komme hjem igen, før tidlig morgen da blæsten var blevet til tyfon, og vejen tilbage til vores hostel var alt for farlig. Det var lidt uhyggeligt, men så fik vi da også oplevet det. Dagen efter var vejret rigtig godt og klart, vi brugte det meste af dagen på stranden, og om aftenen gik turen til det lokale diskotek. Her blev den helt store “dille” at spotte alle de shemales, der dansede rundt og lagde an på middelaldrende vesterlændinge. Dagen efter gik turen så tilbage til Cebu City, vi skulle jo forberede os og blive klar til undervisning mandag.

Ugen gik og endnu en weekend kom. Denne weekend gik turen så nordpå istedet. Op til en lille ø, Malapascua, som ligger lige nord for Cebu øen. Her skulle de være kendt for deres helt hvide sandstrande, men øen blev desværre meget hårdt ramt af tyfonen Haiyan, i november, så standende og meget andet var meget medtaget. Det var både spændende og trist at se ødelæggelserne, og det var meget tydeligt at mærke på stemningen. Hver gang vi snakkede med lokale omhandlede det Haiyan, og hvordan de var lykkelige for at der kun var sket materielle skader, og ingen døde på deres ø.
Selvom strandene ikke var helt hvide, var de nu dejlige alligevel. I Cebu kan vi ikke komme til stranden, så det er så dejligt med en dukkert i det varme vand i weekenderne. Vi skulle også ud at snorkle, der er nogle rigtig flotte koralrev omkring øen. Det var virkelig flot, og alle mulige fisk i alverdens farver. Frederikke var meget bange for at støde ind i en haj, da Malapascua er kendt for deres thresher sharks. Det skete dog ikke, til gengæld så hun en havslange, hvilket heller ikke lige var øverst på hendes ønskeliste. Desværre var vejret heller ikke så godt denne lørdag, det var gråvejr med regnbyger ind i mellem. Søndag blev det dog (endnu engang) rigtig godt vejr igen, og vi endte alle med at blive helt forbrændte, på trods af solcreme med faktor 30!

Nu er der så snart gået endnu en uge, og i morgen går vi på weekend igen. Denne gang går turen til Bohol, så må vi se hvad den ø har at byde på 🙂

IMG_3295 IMG_3311 IMG_3357 IMG_3402 IMG_3346 IMG_3382 IMG_3394

Filippinerne

Praktik på Filippinerne. Vi er 4 lærerstuderende, som skal i praktik i Cebu på Filippinerne.… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

297

Kommentér

Opret profil