Dag 4 + 5 + 6 + 7 Halong Bay

Vietnam Trần Quốc Nghiễn, Hồng Hà, tp. Hạ Long, Quảng Ninh Province

Så kom vi endelig til et bord og noget ordentligt internet, og det må betyde en opdatering herfra.

Kort sagt, så har vi det godt. Klokken er omkring 12.30, og vi sidder lige og nyder en kold cola og en sen morgenmad. Her er ulideligt varmt i dag, så lidt aircondition gør godt.

De sidste tre dag har vi været på tur til Halong Bay tre timer nord for Hanoi. Vi blev hentet på vores hostel tidligt torsdag morgen og mast ind i en meget lille bus med en tysker, nogle franskmænd, spanier, amerikanere, hollændere og to piger fra Georgien. Herfra stod den på 3 timers grusvej og dårlig asfalt med vores dårligt engelsktalende guide – Ting.

Ved middagstid ankom vi endelig til havnen ved Halong, hvor vores husbåd ventede. Vi spiste frokost bestående af frisk fisk, stegt kylling og ris på båden med de to franskmænd,  der netop kom fra Kina. Mætte og ved godt mod begik vi os afsted mod eftermidddagens aktiviteter – bestående af grottevandring og kayaksejling i højsol og 31 grader. Vi spiste aftensmad med de andre på båden og gik tidligt i seng.

Dagen efter startede på en lille hyggelig, men beskidt, strand. Herfra stod formiddagen på bjergbestigning – praktisk talt. Vi kravlede nemlig (i 32graders solskin) op ad et bjerg sammen med de franskmænd og tyskeren. Det var lidt af en fysisk udfordring, og det krævede flere kræfter end vi lige troede. Men det var sjov – og ikke mindst hyggeligt at være sammen med nogle andre.

Eftermiddagen gik  sammen med tyskeren (hed han måske Marwin?) på stranden til en velfortjent dukkert. Vi overnattede på Cat Ba Island.

I går gik turen tilbage til Hanoi af samme vej som derud, og vi ankom – noget trætte, til vores 52kr.-per-nat Guesthouse i den anden del af Hanoi end tidligere. Da vi, efter et velfortjent bad, ville finde noget mad,  havde den helt almindelige gade forandret sig til et kaotisk natmarked. Med så mange mennesker, at vi knap kunne komme ud. Det var virkelig trængt, og pludselig virkelig rart at være højere end den gennemsnitlige vietnameser. Men mad var der ikke noget af. Kun legetøjsboder og ting der kan larme. Så efter evigheders vandren endte vi på Vietnams udgave af McDonalds og gik sultne i seng.

I dag har vi sovet længe og checket ud til klokken 12. Vores baggage har vi efterladt på hostlet og derfra har vi tænkt os at dovne eftermiddaggen væk i den gamle bydel med en iste. I aften går turen med nattog til Hue, hvor nye eventyr venter.

20140904_093258 20140905_060939 20140905_060818 20140904_101714

Southeast Asia on a Shoestring

Her kan I læse om vores backpackertur til Sydøstasien i efteråret 2014. | Læs mere

Visninger

162

Kommentér

Opret profil