På kør-selv tur på Samoa

Samoa Samoa

”Skal vi se, hvor langt kan vi komme væk hjemmefra denne sommer?”

Spørgsmålet stillede jeg min kæreste med slet skjulte bagtanker. For jævnligt har jeg i flere år drejet globussen 180 grader fra Danmark og fundet svaret på mit eget spørgsmål. Stillehavsøerne. Heldigvis var kæresten med på legen og efter en smule diskussion landede beslutningen helt konkret på Fiji og Samoa.

Med dette blogindlæg vil jeg koncentrere mig om sidstnævnte i håb om, at kunne inspirere andre, som drømmer sig mod de fjerneste horisonter med de muligheder og udfordringer, der ligger i en rejse netop hertil.

Varmen! Den rammer som en mur, når man lander på sydlige himmelstrøg og stiger ud fra sit fly pumpet med air condition. Et dejligt ubehag er denne fornemmelse, hvor kroppen ikke er parat til det markante temperaturskifte, men hovedet fortæller dig, at du endelig er på ferie. Immigrationen, som normalt er et irriterende, men nødvendigt onde, er på Samoa en anderledes positiv oplevelse. I hjørnet af lokalet sidder nemlig et lokalt firemandsband i blomstrede skjorter. Med ukulele, guitarer og fantastiske stemmer spiller de den særegne musik fra Stillehavsområdet for at give besøgende et solidt og godt førstehåndsindtryk af landet – det lykkedes.

Samoa er et lille land med cirka 180.000 indbyggere, som hovedsagligt er fordelt på de to største øer Upolu og Savai’i. En femtedel af dem er bosat i hovedstaden Apia, mens resten af befolkningen primært er bosat i et utal af små landsbyer rundt langs landets lange kyststrækning.

Apia – en by på størrelse med Holstebro – byder derfor naturligvis ikke på en klassisk storbyoplevelse. Alligevel er den næsten uundværlig i forhold til mange af de praktiske ting, man bliver nødt til at forholde sig til med en tur til Samoa. Vi brugte selvfølgelig tiden til at få fjernet det værste jetlag, men Apia er også stedet, hvor du finder ATM’s, egentlige butikker med en nogenlunde bredde af varer samt langt det største udvalg af biludlejningsselskaber. I min optik er netop bilferien den mest fordelagtige og interessante måde at opleve landet.

På tredjedagen af vores elleve dages ophold i landet drog vi så ud på de samoanske veje; fuldt koncentreret i vores lettere ramponerede, men meget billige, udlejningsbil. For koncentration skal der til, når der køres i den ’forkerte’ side af vejen, når vejenes beskaffenhed er af meget tvivlsom karakter, samt når du i tide og utide skal styre uden om de utallige voksne, børn, grise, høns og hunde, som åbenbart alle tænker, at vejbanen er et allemandseje. Trods man lige skal vænne sig til dette virvar, er alle disse omstændigheder naturligvis med til at give en sådan kør-selv tur lidt ekstra kolorit.

Vores første mål for køreturen var naboøen Savai’i. Denne kan nås med en færgetur på omkring halvanden time, hvor bilen nemt kan tages med over. Vores oprindelige idé var faktisk at gå på vores to ben på færgen for at spare gebyret for at tage bilen med over. Derefter ville vi leje en bil på Savai’i for de dage, vi skulle være der, men alle biludlejningsselskaber på Savai’i meldte udsolgt. Så har man en kør-selv tur på Samoa i tankerne, så er det en rigtig god ide at lave noget forhåndsarbejde på dette område inden afrejse fra Danmark.

Da der på Savai’i er meget lidt tungt trafik er kvaliteten af vejene langt bedre end på Upolu. Vejen følger desuden kysten næsten hele vejen rundt om øen, så turen byder på fantastisk smukke udsigter over Stillehavets azurblå vand samt endeløse hvide strande på din ene side, mens den anden side af vejen er spækket med de mange små lokale landsbyer. Det var fantastisk at køre forbi disse mange samfund og se det liv, der foregår her. Samoa er et meget fattigt land, men livsglæden er stor. Landsbyernes børn og unge samles især omkring nationalsporten rugby, som bliver spillet på alle større græsstykker. De ældre mænd hælder mere til cricket, som gerne bliver spillet iført farvestrålende kjoler/saronger (som er et helt legalt beklædningsstykke for mænd). Der er altid liv og glade dage her.

Husene er små og farverige, men meget basale. Enhver landsby har tilkoblet en skole til bysbørnene, og de fleste byer har desuden sin helt egen katolske kirke, som med sin pomp og pragt, samt enorme størrelse, ser decideret malplaceret ud mellem landsbyens ellers lave bygninger.

Netop landsbyerne har en helt anden betydning og rolle, end det vi kender fra vores eget samfundssystem. For selvfølgelig har de en regering, som tager sig af en sin del af magten, men i landsbyen er det stadig høvdingen, som har den egentlige magt. Som i andre stærkt traditionsbundne lande er det også her således, at den enkeltes rolle i landsbyen, og livet generelt, bliver defineret af dets families status, køn, alder og civilstatus. Som besøgende i landet lægger man straks mærke til, at der er nogle markant andre samfundsmæssige mekanismer, normer og traditioner i spil, end det vi kender fra vores egen vestlige verden.

Netop dette gør, at Samoa kan være enormt svær at navigere i som turist. Dette skal ikke forstås således, at de lokale ikke er imødekommende, eller ikke ønsker at gøre din tur så mindeværdig som muligt, men simpelthen på grund af de ovenstående samfundsmæssige omstændigheder. Samoa er på ingen måder designet til eller for turisten.

Eksempelvis kan du ikke bare smide klipklapperne og løbe ned for at bade på enhver strand, du kommer forbi på Samoa. For stranden er ejet af en landsby, og inden du benytter dig af den, bliver du nødt til at finde den person, som har fået ansvaret for stranden og spørge om lov til benytte dig af den.

Det samme er gældende for selv de deciderede turistattraktioner. Eksempelvis besluttede vi os for at se Tafua Savai’i Crater. Et vulkankrater, som nu er helt tæt bevokset med jungle. En fremragende naturoplevelse, som i ethvert andet land ville være lavet relativt let tilgængelig – men ikke på Samoa.

For igen var krateret ’ejet’ af en landsby, så første mål var at finde den bestemte person i byen, som kunne åbne den aflåste metalport, som spærrede for grusvejen op mod krateret. For at komme op til selve kanten af krateret, skulle vi finde en vandresti, som lå i nærheden af selvsamme grusvej. Anvisningen vi fik af manden til at finde denne sti, var som følger: ”I skal køre et stykke op af denne vej indtil I ser et stort træ på venstre side (det var som sagt i jungleområde, så der var relativt mange træer). Her vil I se en træstub på højre side, som I skal gå forbi og ind i skoven. I kan ikke se nogen sti til at starte med, men I finder den sikkert hurtigt”. Og det lykkedes da. Godt nok efter at have kørt lidt frem og tilbage for at være sikre på, hvilket træ vi synes, der var størst, for derefter at gå forbi den forkerte stub, inden vi også her, i andet forsøg, fandt den rette vej.

I samtlige andre lande jeg har besøgt, ville der været skiltning til at hjælpe turisten på vej, men Samoa er bare anderledes. Samfundet er lavet for dets indbyggere og ikke udenlandske besøgende, så generel hjælp til turisten er meget mangelfuld. Du ser ikke mange restauranter, så når du ser én, så skynd dig at bestil en sandwich, mens vejskilte er mere sjældne end 30 grader på en dansk sommer.

En forudsætning for at du får en god tur på Samoa, er derfor, at du sammen med dine badeshorts og solhat sørger for at pakke en god portion tålmodighed og eventyrlyst. Selv synes jeg, at det er dejligt at få lov til at ’arbejde’ lidt for seværdighederne, men hvis du ikke tænder på den form for ferie, så skal du måske ikke vælge Samoa, men i stedet kigge mod eksempelvis Fiji, hvor infrastrukturen og tilgængeligheden for oplevelserne er meget bedre. Personligt synes jeg, at begge modeller kan have sin charme, så det kommer i sidste ende helt an på dit temperament.

På Savai’i havde vi desuden fornøjelsen af at sove på den mest unikke og fantastiske måde, man kan forestille sig. Nemlig i en såkaldt beach falé (se billede). Dette er meget simple pælehytter beliggende helt nede ved vandkanten. De er uden strøm og egentlige mure, som i stedet er erstattet af sammenbundne palmeblade, mens sengen er en simpel madras på gulvet. Det er meget basic og helt uden de luksusgoder, man kender fra et hotelophold, men alligevel var det vores dejligste nætter på hele ferien. Det er rent balsam for sjælen at blive lullet i søvn af havets brusen under sig, mens den sydlige hemisfæres imponerende stjernehimmel ligger som et kæmpemæssigt tæppe over sig. En fantastisk mulighed, som overraskende nok er til en meget lav pris – cirka 200 kroner per nat, hvilket endda inkluderer morgen- og aftensmad.

I det hele taget var Savai’i en stor naturoplevelse. Med flere flotte udsigter over Stillehavet, masser af vandfald, bjerge i midten samt store ’lavamarker’ fra tidligere vulkanudbrud. De fem dage vi havde her, var bestemt ikke for lidt.

Efter opholdet på Savai’i tog vi færgen tilbage til Upolu for vores resterende periode i landet. Her havde vi besluttet, at gøre det lidt lækkert for os selv, så havde booket et værelse på et resort på øen sydkyst. Turen derhen var ganske frygtelig, da vejforholdene her er langt værre end resten af landet. Meget af vejen var enten grusbelagt eller på meget hullet asfalt, men den lange, bumpede køretur var virkelig det hele værd. For selvom vores tid her delvist blev præget af en del blæst, var det virkelig et paradis med flotte palmestrande, lækkert mad og masser af sol. Så er du villig til at lægge lidt ekstra penge for dine overnatninger, så er det virkelige en god og dejlig oplevelse på Upolu’s sydkyst.

På vej tilbage mod lufthavnen ved Apia, gjorde min kæreste og jeg vores egne konklusioner over turen på Samoa. Befolkningen havde, som forventet, være utrolig imødekommende, hjælpsomme såvel som interesserede i os, men oplevelsen som helhed havde været markant anderledes end vi havde regnet med. Vi havde på forhånd forestillet os et land, som ville være nemt og ligetil, og det faktum at det ikke var tilfældet, havde undervejs givet anledning til en smule frustration. Men omvendt var det netop også dette, som havde gjort oplevelsen anderledes og unik i forhold til alle vores andre ture.

Samoa er bestemt et meget interessant, anderledes og spændende land at besøge, men man skal bare vide, at det ikke er et decideret nemt rejseland at opleve på egen hånd. Hvis man kan leve med det faktum, så vil jeg anbefale enhver, som tager mod Oceanien, at slå et smut forbi denne lille stillehavsperle.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA 3 4 5 OLYMPUS DIGITAL CAMERA 7 OLYMPUS DIGITAL CAMERA 9 10 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Stillehavstur 2015

Denne gang går turen så langt væk som overhovedet muligt. Som de livsnydere vi er… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

88

Kommentér

Opret profil