Med vinden i ryggen på USA’s Highway 1

USA San Francisco

Det var med forventnings glæde og eventyrlyst i kroppen, at min kæreste og jeg i foråret 2014 rejste fra Billund Lufthavn mod den amerikanske vestkyst. Foran os stod et stort og længeventet projekt.

Med i flyets bagagerum lå de to cykler, som vi havde valgt at tage med os på denne tur. På netop disse havde vi nemlig besluttet os at cykle den verdenskendte kyststrækning Highway 1, som går mellem byerne San Francisco og Los Angeles. Relativt uprøvede i cykelferie som rejseform var denne knap 900 kilometers udfordring selvfølgelig noget, vi så frem til med spænding, men også med nogen nervøsitet.

Efter landingen i San Francisco havde vi et par rigtig gode og begivenhedsrige dage i denne spændende metropol. Dage, der naturligvis gik med mange praktiske ting som for eksempel at købe campingudstyr og chokoladebarer til cykelturen, men også til at få samlet cyklerne og få tjekket at materialet ikke havde taget skade under den lange transport. Heldigvis blev der også fin tid til at få oplevet nogle af de mange ting, som byen har at byde på. Vi tog en prøvetur på cyklerne over den knaldrøde bro lidt uden for byen, og sejlede over til fængselsøen Alcatraz for at kigge ind i Al Capones gamle celle. Vi slentrede langs Fishermans Wharf med baggrundslyden af gøende søløver og op af de små, stejle gader med farverige træhuse. The City by the Bay kan stærkt anbefales!

Vi havde lagt en relativt konservativ køreplan inden afrejse. Dette var for at give os selv de bedste muligheder for at komme igennem strabadserne uden skader og anden dårligdom. Derfor var ingen cykeldage med længere distance end 110 km, mens den korteste var på blot 40 km; derudover havde vi indlagt et par hviledage. En rigtig god ide, da ruten viste sig at være endog særdeles kuperet, samt at der hver dag gik meget tid med nedpakning af telt, morgenmads- og frokostarrangementer, pauser til at hvile bentøjet, sightseeing af den underskønne natur og så videre. Overvejer man en lignende tur, kan det derfor stærkt anbefales at give sig selv rigeligt med tid og dage, så der også bliver tid til andet end at svede på jernhesten.

På en halvoverskyet morgen den 20. juni begav vi os endeligt afsted i sydlig retning. Dækkene blev pumpet en sidste gang, og cyklens balancepunkt blev dobbelttjekket efter påmonteringen af vores godt fyldte Ortlieb cykeltasker og et spritnyt telt fra Walmart. Planen var at finde ud af San Francisco og ned til byen Half Moon Bay – en strækning på lige godt 60 km. Allerede denne første dag fik vi et indblik i den pragtfulde kyststrækning; dog uden at vide, hvor meget mere spektakulær det skulle blive længere sydpå. Begge sæt ben kørte problemfrit, men var trætte sidst på dagen – ligesom deres ejere.

I Half Moon Bay ville vi afprøve vores nye telt og liggeunderlag med det samme, og kørte derfor ind på byens tilstødende State Park, der også havde en campingplads. Her blev vi dog mødt med et ’Campground Full’-skilt. Ikke en god start – troede vi. Det viste sig heldigvis, at der i de forskellige State Parks rundt i Californien findes et koncept kaldet ’Hike & Bike’. Kommer du enten på cykel, eller gående med tasken på ryggen, er du altid velkommen og tilmed til en billig penge. Som en ekstra bonus er arealet afsat til bikers and hikers som regel med pladsens bedste beliggenhed. Vi kom af med 7 Dollars per person – en tredjedel af prisen som de campere, der stod længere nede på campingpladsen. Dette fede koncept anvendte vi syv forskellige steder langs den samlede strækning – blandt andet i Big Sur (i den ellers totalt udsolgte Memorial Day weekend) og nede omkring ellers meget dyre steder ved Santa Barbara og Malibu.

Vores aftentur langs stranden ved Half Moon Bay begunstigede os desuden med en flot solnedgang og et par legende hvaler ikke meget længere end et stenkast fra os. En mere perfekt start på vores eventyr kunne vi ikke bede om.

De næste to dage var rigtig hårde med i alt 180 km cykling i stadigt mere kuperet terræn. Det er vanskeligt at komme fra pandekageflade Danmark og direkte ud i Californiens bakkerige landskab, men vi havde de positive briller på. Hvis vi kunne klare disse fysiske udfordringer, så kunne vi klare hele strækningen. Undervejs blev vi til stadighed beriget med fantastiske udsigter samt en friske havduft fra det altid nærliggende Stillehav. Derudover trillede vi igennem interessante byer som eksempelvis laid back Santa Cruz og Monterey, hvis store attraktion er et kæmpe akvarium, som vi naturligvis også fandt tid til at besøge.

Som beskrevet benyttede vi delvist teltløsningen til overnatninger, men samtidig er USA også et land, hvor andre, og mere luksuriøse, overnatningsmuligheder altid er inden for rækkevide. Så når vi havde lyst til et tidsubegrænset varmt bad, måltider der ikke blev lavet på trangia´en og lidt dårlig amerikansk tv, så var det relativt nemt at finde motelovernatninger. Disse lå i prisniveau på Highway 1 mellem 250 til 750 kroner per overnatning for værelset. Samme princip gjorde sig gældende for måltider undervejs. Skulle der spares en aften, så stod den på nudler og grønsager lavet på stormkøkkenet, men skulle der et godt stykke kød til, så smuttede vi ind til en af de mange restauranter eller diners, der ligger på vejen. Eneste ulempe er, at de lokale amerikanere ikke er vant til at se cyklister, og vi måtte derfor finde os i de slet skjulte blikke på puderne omkring skridt og bagdel på vores cykelshorts. Det at vi havde denne fleksibilitet gjorde vores rejse langt nemmere at håndtere både komfort- og budgetmæssigt.

Videre på turen svingede vejen forbi området Big Sur. En strækning på omkring 65 km med de mest fantastiske ’hav-rammer-dramatiske-klipper’-udsigter, samt et stort skovareal dækket af de kæmpemæssige redwood træer. Skal man absolut vælge, så må dette betegnes som det mest fascinerende stykke af Highway 1. Af samme grund valgte vi at tage en ekstra hviledag her. Denne udnyttede vi til at udforske området, og hikede blandt andet ud til et vandfald samt nogle udsigtsposter over hele området. Men der var også tid til at slappe af og læse bøger i skyggen af de massive trætoppe. Et dejligt og velfortjent break fra anstrengelserne på cyklerne.

Big Sur området gav os desuden også den første af i alt tre punkteringer. Højst overraskende var det på min kærestes cykel, hvis splinternye dæk ellers angiveligt var punkterfrie. Dobbelt uheldigt var det, da denne punktering ubelejligt havde valgt at hænde just efter, at vi havde rundet ’Hurricane Point’. Et landpunkt på ruten, der har fået dette navn, da der altid optræder meget kraftige vinde her. En ikke helt nem opgave er det at finde og lappe huller på cykelslanger, når stormen raser omkring dig. Men det lykkedes os heldigvis i sidste ende, og cyklen kørte faktisk adskillig hundrede kilometer mere inden det punkterfrie dæk igen fremstod slap og opgivende.

Efter Big Sur gik turen videre ned af kyststrækningen, og for hver dag ændrede naturen sig til noget nyt. Også som cykelpar ændrede tingene sig. Fra helt uprøvede debutanter kom rutinerne mere og mere på plads, og vi mærkede tydeligt den stadigt forbedrede fysiske form. Stykket syd for Big Sur har ikke det samme turistmæssige tække, hvilket skyldes en mindre spektakulær natur. Dette medfører dog, at kulturen ikke på samme måde er præget af indkomsten fra den internationale turisme. Vi cyklede igennem den lille mexicansk prægede by Guadalupe, som bedst kan beskrives som en af de mest stenede og syrede steder jeg kan erindre. Vi overnattede i Cambria, som er en hyggelig og charmerende lille flække. En by præget af butikker med delikatessevarer og specialvarer i stedet for store supermarkeder, og hvor stemningen var lun og de lokale imødekommende. Vi oplevede strande med solbadende elefantsæler og cyklede på markveje med snesevis af flyvende ørne omkring os i jagt efter mus og slanger. Og sidst, men ikke mindst, så mødte vi hele vejen igennem en lokalbefolkning, som havde en helhjertet interesse i os og vores projekt. Som gav os råd med på vejen – hvilke veje, der var bedst at tage, hvilke steder vi absolut måtte se, og hvilke områder vi ikke nødvendigvis behøvede at bruge vores energi på. Det var en dejlig følelse af føle sig velkommen fra en oprigtig vedkommende lokalbefolkning.

De sidste par hundrede kilometer af turen mod Los Angeles var langs navnemæssigt mere velklingende områder. Her cyklede vi ved de sydvendte kyster omkring Santa Barbara og Malibu. Der blev tid til at få dyppet fødderne i vandet og få sand mellem tæerne. Temperaturerne steg til op imod 30-35 grader, hvilket naturligvis var dejligt, når man stod stille i skyggen og slappede af, men knap så behageligt når der skulle trampes i pedalerne under solens hidsige stråler på de sporadiske, men stejle stigninger. Vi nød de sidste overnatninger i teltet og de sidste langsomt producerede måltider på stormkøkkenet.

Efter i alt 14 dages cykling fandt os selv kørende på strandpromenaderne ved Santa Monica og Venice Beach i Los Angeles. Vi havde nået vores mål efter at have tilbagelagt 885 km’s cykling.

En rejse hvor vi har svedt og været frustreret. Vi har grinet og været ekstatiske.  Vi har haft dårligt timede punkteringer og et sæt skivebremser, der over en distance på 500 km havde besluttet sig afgive en irriterende piven. Vi har gennem fejlnavigering cyklet 4 km ned af en bakke for at måtte lave en u-vending og cykle 4 km op af samme bakke igen. Vi har været i klinch med aggressive måger, og haft dårlige nætter på grund af besøg fra nærgående, nysgerrige slanger på campingpladser.

Netop dette er dog også den store charme ved cykelferien som rejseform. Du får intet serveret, og derfor er enhver sejr og overvundet udfordring også det desto mere givende. Vi kunne sagtens have valgt at sætte os i en stor amerikanerbil og køre samme strækning. Det ville uden tvivl have givet et par gode fotos til kommoden. Men intet slår følelsen og tilfredsstillelsen ved at tage selvsamme billeder, når du ved egen kraft og vilje har kæmpet dig til det. Vi har mærket hver en centimeter af Highway 1 i vores lår, og vi har haft skovens, havets og byernes dufte i næsen hele vejen. Og under hele turen har vi hjulpet hinanden fysisk og moralsk, og sammen har vi klaret alle de uundgåelige og uforudsete problemer. Vi har ikke bare fået os en aldeles fantastisk oplevelsesrig tur, men er kommet ud af det med en viden om, at vi kan overkomme selv de mest strabadsiøse udfordringer.

3 1 2 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18

USA 2014

Turen går til USA. Første afdeling bliver en nogle uger på cykel af Highway 1,… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

182

Kommentér

Opret profil