Interview af en dansker i Kathmandu – del 1

Nepal Kathmandu

Skyerne ligger som et vattæppe under flyets vinger. Kun brudt af de høje sneklædte bjergtinder i den fjerne horisont. Dette er synet denne oktober formiddag, umiddelbart inden maskinen dykker ned mod min destination – Kathmandu, Nepal. Jeg har taget denne lange rejse som freelance journalist for at interviewe danske Søren Østergaard, som arbejder i Nepals hovedstad som serviceguide for Jysk Rejsebureau. Interviewet er et led i en serie omkring danskere i arbejde i udlandet.

Allerede ved immigrationen og bagageafhentning går det op for mig, at jeg er langt fra Europas effektivitet og professionalisme. Halvanden time tager det mig at komme igennem immigration og bagageafhentning. Et tidsrum fyldt med råbende lufthavnspersonel i militæruniformer og ugidelige medarbejdere ved skrankerne. Aftalen er, at Søren henter ved ankomsthallen, men inden jeg når så langt, kæmper to taxachauffører allerede om min gunst, mens en tredje person begynder at løfte på min bagage. ”No thank you” siger jeg med et bestemt smil, mens jeg holder fast på kufferten, ”I already got a ride”. Søren havde heldigvis advaret mig mod dette scenarie. I samme øjeblik 25 graders støvet varme rammer mig, får jeg øje på den serviceguiden. Iført en hættetrøje, et par Quicksilver badeshorts og badesandaler er han nemt genkendelig. Ja, altså ud over han er et hoved højere og eneste hvide person blandt personerne, der afventer indrejsende passagerer.

”Namaste og velkommen til Kathmandu”, siger Søren med et smil, mens han ifører mig et Khada – et buddhistisk halsklæde, der vil sørge for held og lykke under min rejse her i landet. ”Ret vanvittig lufthavn, hva? Lad os se at finde en taxa” fortsætter han, mens han pænt hilser farvel til de lokale lykkeriddere, som forsøger at hijacke folk til deres hoteller.

Køreturen til centrum af Kathmandu er mindst lige så spændende som oplevelserne i lufthavnen. Taxaen slingrer ud og ind mellem biler, scootere, fodgængere, geder og gadehunde ”So you drive in the left side?” spørger jeg nervøst taxachaufføren. ”Yes. Except when I am driving in the right side” svarer chaufføren med et stort grin, der afslører et par manglende tænder eller tre. Søren smiler bare og trækker på skuldrende. ”Det er sådan forholdene er, men bare rolig, der er styr på galskaben”. Jeg griner beklemt, mens jeg kigger ud af det beskidte taxavindue. Gaderne afslører en enorm fattigdom, men simrer stadig af liv og glæde. Jeg ser lokale markedshandlende diskutere venskabeligt. En mor giver hendes barn et stykke slik, hvilket skaber øjeblikkelig lykke i pigens øjne. To gamle mænd med armene om hinandens skuldre og sidder og griner på en trappesten. Selv mærker jeg en rus af bekræftelse gennemskylle min krop.

Øjeblikket senere ændres bybilledet totalt og fuldstændigt. Ud forsvinder de små lokale butikker og markeder, som i stedet erstattes af blinkende neonlys, restauranter og skilte, der reklamerer for alt mellem tøjvask, bøger og hoteller. Persongallariet er ikke længere lokale handlende, men i stedet North Face beklædte turister og hippier med rastafrisurer og orange bukser, som kæmper en brav kamp for at undvige aggressive taxaer, scootere og rickshaws.

”Velkommen til Thamel” siger Søren, ”det er her, jeg lever og arbejder”.

Fortsættes…

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19

Nepal i rollen som serviceguide

Min seneste rejse er en såkaldt udstationering i Nepals hovedstad, Kathmandu. Her vil jeg i… | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

281

Kommentér

Opret profil