Wellington

New Zealand Wellington

D. 19.02.14 Onsdag. Vi tog bybussen ind til Wellington City. Det første vi gjorde, var at skynde os hen til Te Papa, museet. Vi kom på en guidet rundtur, og det var rigtig spændende og interessant. Museet viser den geologiske udvikling fra da New Zealand var en del af Gondwana kontinentet, og for 130 mill. år siden begyndte at løsrive sig. For bare 60 mill. år siden fik NZ sin nuværende afstand til Australien ca. 1.500 km. En af udstillingerne viste også udviklingen af dyr og planter gennem millioner af år. Der var også en 4,5 m lang dybhavsblæksprutte, som var konserveret i noget væske, samt kæmpestore forstenede konkylier.

År 800 kommer den første polyneser til landet. Han tager dog hjem igen, og først i 1300 tallet kommer der igen polynesere til øerne. I 1642 ser Abel Tasman som den første europæer New Zealand, og i 1769 går James Cook som den første i land og udforsker landet. I 1840 underskrives Waitangitraktaten, som giver Maorierne ejendomsret til land, skov og fiskeri og underlægges den engelske dronning. 1867 opnår Maorierne stemmeret. Efter mange år med ufred og krige mellem Maori’er og indvandrerne især englændere gjorde parlamentet i 1975 Waitangitraktaten til et legalt dokument, og i 1987 bliver Maori et officielt sprog.

Maoriernes legende om jordens tilblivelse, er et fantastisk eventyr om moder Papatuanuka og faderen Ranginui, som blev afskilt af deres egne børn for at give liv og lys til jorden. Moderen blev derfor til jorden og faderen til himlen. Imidlertid var faderen så ked af at være adskilt fra moderen, så hans tårer blev til have og søer på jorden.

En af udstillingerne var nogle store hellige Maorisamlingssteder med typiske udskæringer.

Videre så vi om indvandringen af fattige fra Europa, som håbede på bedre kår, men som oftest kom til ufattelige prøvelser i det nye land.

Der var også et spændende afsnit om jordskælv og vulkaner. Vi prøvede at stå i et hus, hvor der pludselig udløstes et jordskælv. Det var ikke sjovt. Vi så samtidig en film, hvordan ting faldt ned og blev smadret, og huse og fabrikker blev ødelagte. Der var også en film om de tektoniske pladers bevægelser, og hvordan de udløser jordskælv. Der var også fantastiske film fra vulkanudbrud og tsunamier – ja, så er det jo ikke særligt betryggende at se, at Kermandec Plateau og Pacific Plateau støder sammen lige op langs den linie, vi skal køre i de næste dage. Vi håber, der ikke sker noget.

Der var også en flot udsigt over Wellington havn oppe fra øverste etage på museet.

Vi slentrede rundt i byen, og gik op ad Cuba Street, som er en anderledes indkøbsgade ligesom Nørrebro i København med små butikker og anderledes påklædte unge, samt et utal af gadesangere. Vi spiste frokost – og netop som vi skulle til at spise, begyndte en af de utallige gadesangere at synge “Halleluja” af Leonard Cohen. Tankerne gik straks til Magnus og nogle dejlige aftener i Ravenna.

Vi kørte en tur med kabelbanen op til et flot udsigtspunkt. Banen har været i brug i over 100 år, og populær også hos de lokale, da der er store højdeforskelle i byen.

Vi gik tilbage langs kajerne, og tog bussen tilbage til campingpladsen. En rigtig spændende dag.

image image image image image

New Zealand 2014

Rundrejse i New Zealand februar 2014 | Læs mere

Visninger

38

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg