Wanaka – Frans Josef

New Zealand Frans Josef

D. 15.02.14 Lørdag. Turen i dag er gået fra Wanaka til Frans Josef. Vi valgte den konservative vej over Cromwell, op langs Lake Dunstan, over og op langs Lake Hawea, videre langs Lake Wanaka, op over Haast Pas åbnet i 1965, hvor vejen lige havde været spærret, da en del af bjerget under vejen var styrtet sammen. Efter en lang bjergkørsel nåede vi endelig ud til the West Coast eller som den også kaldes the Wet Coast, da regnen falder i meter her – ca. 5 m om året. Vi gjorde holdt ved Shippers Creek, hvor vi for alvor stiftede bekendtskab med the Sandfly ( små fluer der stikker ligesom myg). Heldigvis har vi købt en rigtig god spray, som effektivt holder dem væk. Vi så bølgerne fra det Tasmanske Hav rulle ind på stranden, og bølgerne var store. Vi kørte videre til Knights Point, hvor der var flot udsigt ud over havet. Selve udsigtpunktet var spærret af, da jorden under var eroderet. Videre op ad highway’en – som er Unesco Heritage – over små broer med kørsel i en retning ad gangen, kørte vi ind til Frans Josef Glacier, for at se  gletsjeren. Der var 1,5 times gang – først gennem en tæt skov og dernæst ud over en flodseng. Det var en lang tur, men vi var heldige, at solen skinnede på gletsjeren, så vi fik nogle gode billeder. Gletsjeren er navngivet efter den østrigske kejser af den første europæer, der kom til området Julius von Haast i 1865.  Vi kørte ud til campingpladsen, og fik en velfortjent kold øl.

image image

New Zealand 2014

Rundrejse i New Zealand februar 2014 | Læs mere

Visninger

67

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg