Picton – Wellington

New Zealand Wellington

D. 18.02.14 Tirsdag. I dag kunne vi sove længe, da vi først skal med færgen kl. 14.00, og havde fået lov til at blive på campingpladsen til middag. Vi vågnede dog kl. 7.30, som vi plejede. Ved middagstid kørte vi ned til Picton Harbour, hvor vi slentrede lidt rundt i byen. Vi købte Fish and Chips, og kørte ned til færgen og checkede ind, og så satte vi os ind bagi camperen og nød vores mad, mens vi alligevel skulle vente på at køre ombord. Vi sejlede ud gennem Queen Charlotte Sound, og det var rigtig flot skærgård, der blev knipset mange billeder af folk, som stod allerøverst oppe på skibet. Pludselig kom en stime af delfiner svømmende forbi skibet, og solen brød frem. En rigtig flot udsejling.

Det var en rolig tur over Cook Street, som ellers kan være en hård tur, både fordi Cook Street virker som en vindtragt, og fordi tidevandet fra Det Tasmanske Hav og Stillehavet ikke passer særlig god tidsmæssigt. Vi kunne også se på en planche, at når man sejler fra Picton til Wellington, så er man på samme breddegrad, dvs at man ikke er kommet hverken sydligere eller nordligere. Det var lidt sjovt at opdage.

Da vi kørte fra borde, var der en kæmpe kø det meste af vejen ud til campingpladsen. Da vi havde check’et ind satte vi os med et glas kølig Riesling fra Nelson. Til aftensmad spiste vi bl.a Kumaru, der er søde kartofler.

 

image image image image

New Zealand 2014

Rundrejse i New Zealand februar 2014 | Læs mere

Visninger

20

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg