Frans Josef – Westport

New Zealand Westport

D. 16.02.14 Søndag. Allerede kl. 7.30 kunne man se og høre helikoptere på vej til gletsjervandring sværme som humlebier på en blomstermark. Træls at høre på for turister – men indtjening for de lokale. Vi startede fra Frans Josef i tindrende solskin med udsigt til bjergtoppe med gletsjere og sne. Turen gik videre op af kysten, gennem frugtbare dale dannet af gletsjere med rivende smeltevandsfloder, og gennem tæt regnskov også kaldet bush’en samt op og ned af serpentinerveje for at passere høje bjerge. Første stop var i Ross, hvor vi besøgte en udstilling om guldgravere fra 1870’erne. Man kunne gå en tur i området, og se hvordan man fandt guld, ved hjælp af sindrige konstruktioner med bl.a vand. Der var også er lille hus fra en familie De Bakker, som var de første på stedet. Huset var indrettet med møbler, og man kunne let sætte sig ind i deres liv. Det har virkelig været et slidsomt liv – nogle med større held end andre. Foran politihuset stod en gabestok, den har sikkert været i brug mange gange, da dagligdagen ofte bød på slagsmål og tyveri.

Vi fortsatte til Hokitika, hvor vi slentrede gennem badebyen og ned til vandet, hvor vi igen overraskedes over bølgernes størrelse. Da vi havde spist en gang Fish and Chips, som nærmest er New Zealandsk nationalret, og kigget på fine jadesmykker, fortsatte vi mod Punakaiki. Her så vi Pancake Rocks og deres Blow-Holes. Klipperne består af lagdelte kalksten og ligner pandekager lagt i stabler. Bølgerne presses op i huller og sprækker, og ligner en hvals åndehul. Det var en stor oplevelse at se og høre naturens rasen.

Videre langs kysten med panorama udsigter, kørsel op og ned af serpentinerveje og med advarselsskilte om krydsende pingviner nåede vi Westport, hvor holder for i dag.

image image image image image

New Zealand 2014

Rundrejse i New Zealand februar 2014 | Læs mere

Visninger

32

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg