Christchurch – Oamaru – Dunedin

New Zealand Dunedin

D. 10.02.14 Vi kørte fra Akaroa til Christchurch, parkerede bilen og gik mod centrum. Snart gik vi gennem en hel bydel, hvor husene var mere eller mindre faldet sammen og spærret af. Vi spurgte om vej til The Cathedral, og hun kunne dårligt vise vej, selvom hun var lokal. Da mange vartegn var væk, mistede selv de lokale orienteringen. En af gæsterne fra Karens fest fortalte, at mange fra Christchurch flytter fra byen – dels på grund af det psykiske pres med over 10.000 efterskælv, og håbløsheden ved at se de ødelagte bygninger, som man langsomt er i gang med at renovere.

Det var et overvældende indtryk at se de ødelagte bygninger, nogle stadig med arbejdstegninger liggende i vinduet, og et hotel med gardiner der flagrede ud af de sprængte ruder. Folk har simpelthen forladt alt i største hast – og så er bygningerne blevet spærret af. Nogle steder har man bevaret facader, der er støttet af store containere. Resten af huset er revet ned. Katedralen var også slemt skadet, og man diskuterer stadig, om den skal rives ned eller genopbygges. Udenfor ruinerne var der pyntet op til blomsterfest, og var et tegn på, at livet trods alt går videre. Lige så smuk naturen er på NZ lige ond og meningsløs kan den være.

Det gjorde er stort og dybt indtryk på os, først langt senere på dagen, da vi var kommet til Oamaru, slap følelsen af vemod.

 

D. 11.02.14  I dag er vi kørt videre mod Dunedin. Ved Moeraki Boulders gjorde vi holdt, for at se de mystiske sten på stranden. De kuglerunde sten er dannede af geologiske materialer for 60 mill. år siden i et stillestående lavvand. Da landet hævede sig gennem millioner af år, er de store formationer blevet slebet af vand og luft – og nu ligger de tilgængelig på strandbredden. De kan være op til 4 m i diameter. Meget spændende. Da vi tog billeder af noget kæmpetang, der var skyllet op på strandet, kom et ægtepar og fortalte, at deres forfædre brugte de store stykker tang til små poser, som de tørrede og derefter opbevarede mad i – op til 3 år, da der var salt i tangen, og derfor konserverede maden. Manden arbejdede hos Mærsk, så det kendte vi jo godt.

 

Da vi havde sikret os en plads på campingpladsen, tog vi videre over på Otago Peninsula – via en vej på højderyggen (med fantastisk udsigt ud over Stillehavet) til Taiaroa Head, hvor the Royal Albatross Center ligger. Vi ville kigge efter albatrosser og pingviner. Vi så en fin udstilling, men ikke nogen dyr i virkeligheden. De guidede ture er meget dyre, og man kan risikere at skulle vente 2 timer til næste rundvisning. Dog vi så store sæler og søløver tumle sig i vandet eller ligge i solen og snue. Der var en fantastisk (igen) udsigt.

 

image image image image image

New Zealand 2014

Rundrejse i New Zealand februar 2014 | Læs mere

Visninger

70

Kommentér

Opret profil