Den kinesiske mur

Kina Beijing

Sidste år blev min kæreste inviteret til at deltage i en konference i Nanjing i den østlige del af Kina og selvfølgelig spurgte han, om jeg ville med. Jeg havde sparet sammen fra mit arbejde hos Mikonomi.dk, og vi kunne således udnytte muligheden for at afsætte to uger til at opleve Kina.

 

Turen fandt sin begyndelse i pulserende og livlige Shanghai, der emmer af business og travle mennesker. En seværdighed her er The Bund, som er en fantastisk måde at opleve Shanghais skyline på. Vi gik en tur der om aftenen og kiggede på alle de utrolige bygninger og flotte lys, der genspejles i Huangpu-floden.

 

Efter et par dage i Shanghai kørte vi med lyntog (hvilket i sig selv er en oplevelse) til feriebyen Hangzhou. Her boede vi på et super hyggeligt youth hostel og nød mange, lange gå- og cykelture rundt i det sceniske landskab. Byen er centreret om en kæmpe sø og omkranset af bjerge, hvilket skaber fantastiske udsigtspunkter. Derudover er byen fyldt af templer, smukke parker og markeder fyldt med alverdens dimser og souvenirs.

 

Herpå rejste vi til Nanjing, hvor min kærestes konference fandt sted, hvilket gav mig masser af tid til at opleve byen og den omkringliggende natur på egen hånd. Vi boede på et flot hotel, der lå inde i en national park et lille stykke oppe af bjerg. Oppe på toppen af bjerget var der et gammel tempel med flotte gamle statuer omkring sig, så jeg kedede mig bestemt ikke.

 

Da konferencen var slut var det på tide at drage længere mod nord og vi nåede til Beijing, som byder på mange seværdigheder. Vi brugte bl.a. en hel dag på at opleve Den Forbudte By. En hel dag blev også brugt på Sommerpaladset, som er fantastisk smukt og virkelig velbesøgt. Til slut fik vi sat hele to dage af til at opleve Den Kinesiske Mur, som var en helt utrolig oplevelse. Vi havde pakket vores rygsække og vandrede fra morgen til aften. Virkelig et must see.

 

Alt i alt en helt vildt fantastisk tur, som bød på mange utrolige oplevelser.

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

42

Kommentér

Opret profil