Los Angeles

USA Los Angeles

Så er 5 dage i Los Angeles varme snart overstået. Der har været ca. 22-25 grader og skyfrit hver dag, så efter at være ankommet fredag aften og afhentet vores lejebil i lufthavnen, og spist hurtig aftensmad, smuttede vi på stranden lørdag. Vi valgte Venice Beach, hvor noget af serien Baywatch er optaget.

Søndag var vi i Premium Outlets 50 km udenfor L.A. Her var der anlagt en lille “by” som kun indeholder butikker. Ca. 200 af slagsen med alle de kendte mærker – og ekstremt mange tilbud, så baggagerummet blev fyldt op som i kan se på billedet!

Mandag tog vi i Warner Brothers Studio, som er det eneste filmstudie hvor der stadigt bliver optaget i Hollywood. Dette var en fed oplevelse, og flere af de kendte scener står der stadigt, såsom Central Park fra serien “Friends”. Efterfølgende kørte vi op til det kendte Hollywood-skilt og sluttede af med at gå på stjernernes navne på “Hollywood walk of fame”.

I dag, tirsdag, har vi igen været på stranden – denne gang i Malibu. Det var et surferparadis, så der var masser med bræt i vandet, som forsøgte at fange den perfekte bølge. Vi spiste frokost på et lækkert sted med udsigt ud over Stillehavet.

Så nu er klokken 20.30 og vi vil til at ud og spise aftensmad – for sidste gang i Los Angeles. I morgen tidlig henter vi autocamperen, og kører derefter ind i landet, mod Grand Canyon.

1 IMG_1656 IMG_1690 IMG_1698 IMG_1702 P1000335 P1000354 P1000361 P1000364 P1000389 P1000392 P1000411 P1000417 P1000423

USA 11. april 2014 til 23. maj 2014.

Hej Alle Vi har oprettet denne blog så i kan følge med på vores rejse.… | Læs mere

Visninger

62

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg