New York shopping

USA New York City, New York

Vi besluttede at tage på lidt shopping i dag. Mathilde har søgt med lys og lygte efter en Abercrobie &; Fitch – og den skulle findes. Derudover var vi nødt til at shoppe lidt, når vi nu vi er i NY 🙂 Vi havde selvfølgelig også den skumle bagtanke, at turene ind og ud af butikkerne, gav lidt pauser fra den steghede varme, der også har hersket i dag. Pyha – det bliver faktisk helt rart at komme hjem til lidt mindre varmetemperaturer. Tænk at jeg nogensinde skulle sige det – det havde jeg aldrig troet – men vi er faktisk ved at være lidt varme-mættede 🙂

I NY har de opsat nogle vandposter rundt omkring. Der står nogen og styrer vandposterne for at sikre at folk ikke stikker hænder, fødder mv. ned i dem. Meget fint initiativ, og mon ikke også at det hjælper på at nedbringe antallet af dehydrerede….. Hver gang vi møder en vandpost bliver der tanket op. Der er endda sat skamler op, så børn også kan nå 🙂

Mathilde fandt sin A&F og fik erhvervet sig en fed hættetrøje. Derudover gik det til forskellige butikker, så alles behov blev det dækket – herunder også en Disney butik. Vi smuttede ind i en eller anden butik vi ikke lige kendte – egentlig bare for at få tisset 4 piger af – og alt imens shoppede Martin lidt bluser imens…. NU er vi også helt færdige med at shoppe….også Martin…tror vi 🙂

Vores tur i dag omfattede også en meget lille tur omkring Central Park og et smut forbi Empire State Building og Time Square – wow der var farver, skilte og liv på TS. Central park må vi tage en bid af tirsdag eller onsdag – det blev ikke til ret meget i dag. Til gengæld susede tiden af sted, og inden vi havde set os om (har vi mon oplevet det før i et tidligere indlæg fra Orlando…..), var klokken blevet 20 inden vi fandt et sted af spise – en lille hyggelig thai restaurant. Inden vi tog derfra fik vi tisset ungerne af (troede vi!!), så de kunne klare en relativ lang tur hjem med metroen, men allerede på vej til metroen begyndte Luna og tale om, at hun skulle tisse igen. Pjat med dig – nu skal vi bare hjem…. Os ned i metroen og rumle af sted, mens Luna blev mere og mere gul i øjnene. Til sidst måtte vi stå af, fordi staklen simpelthen ikke kunne holde sig længere 🙁 Martin og Luna gik på jagt efter et toilet, så det forsinkede turen 20-25 min….. Ikke lige det fedeste på den tid af dagen. Der var meget mørkt da vi endelig ankom til stationen, og vi var først hjemme i lejligheden kl. 22.30 – trætte, beskidte og svedige.

Varmen er hård, men specielt nætterne har virkelig været strenge her i NY. AC’en larmer helt vildt, så vi har kølet lejligheden ned om aftenen og slukket for den om natten, men det kan vi bare slet ikke holde ud, så nu prøver vi at sove fra larmen i nat og ser hvordan det går…..

Godnat og sov godt 🙂

IMG_2009 IMG_2005 IMG_1267 IMG_1272 IMG_1275 IMG_1278 IMG_1281 IMG_1286 IMG_1287 IMG_1288 IMG_1291 IMG_2021 IMG_2026 IMG_2032 IMG_2040 IMG_2042 IMG_2042

USA

Cirkus Sigaards tur til US | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

19

Kommentér

Opret profil