Miami – South Beach

USA Miami, Florida

Vi fik sagt pænt farvel til Sanibel Island – og vinkede gennem regnen…. Christ for en gang regn vi fik onsdag morgen igen…… Der er noget med vores familie og regnvejr. Alle de steder vi har været, er vi ankommet i og med regn- og tordenvejr og har også typisk haft regn og torden undervejs. Til gengæld har det været varmt og dejligt 🙂 Og således kom vi altså også til Miami.

Vi havde håbet at have rystet regnen af os på vejen til Miami, men det lykkedes ikke. Vi droppede Everglades som ellers havde været vores plan. Dels fandt vi ud af, at årstiden er rigtig slem myggetid, dels var vejret bare ikke super og ungerne var ikke specielt begejstrede…..Og set i bakspejlet var det nok meget godt. Det havde ikke været sjovt at blive ædt op af myg på en air boat……Det bliver en anden god gang – jeg er sikker på, der bliver en anden gang….men måske om foråret…..

I Miami fandt vi rimelig nemt vores hotel på 18th street. En væsentlig anden standard end vi kom fra både i Orlando og i Sanibel. Vi blev installeret i en lille lejlighed, hvor der ikke var redt op til mere end 2 og der manglede en sengeplads. Luna fik en feltseng som Martin måtte samle (godt han er vant til IKEA møbler :-)) og Mathilde og Freja sloges lidt på Futon’en i stuen :-). Desværre er det ikke et hotel med pool – BIG MISTAKE – nogle meget skuffede børn….Vi satsede dog ikke på, at der var behov for pool, når nu vi boede så tæt på stranden. Men stranden er ikke helt så fantastisk som håbet.

Vandet er dog ret skønt, men en del tang inde ved strandkanten. Vejret viste sig heller ikke de første dage fra den ret gode side. Da vi vågnede torsdag var der igen overskyet, men stadig dejlig varmt. Vi startede dagen med en dejlig brunch inden vi gik en lang tur langs stranden. Det er en bred strand og noget af en strandpromenade. Der er masser af fede biler, smukke mennesker, sindssyge butikker bl.a. med vilde sko. Der er noget Martin og jeg er gået glip af – det må blive i næste liv 🙂

Vejret blev der til gengæld rådet bod på den sidste dag, hvor det blev til en skøøøøn stranddag, indkøb af to Penny Boards og afslutning på stranden med let aftensmad, leg og et fantastisk kig dels på Miamis night skyline (et lysorgie) og i horisonten var der mange og flotte lyn at se på, alt i mens vi sad i en skøn aftentemperatur på stranden og sugede det sidste Miami til os.

Så var det hjem og pakke det sidste og i seng – klar til turen til New York lørdag.

Billederne fra Miami kommer på snarest 🙂

IMG_1141 IMG_1147 IMG_1152 IMG_1157 IMG_1160 IMG_1163 IMG_1170 IMG_1184 IMG_1185 IMG_1193 IMG_1197 IMG_1211 IMG_1213 IMG_1219 IMG_1915 IMG_1932 IMG_1936 IMG_1962 IMG_1968 IMG_1220 IMG_1222

USA

Cirkus Sigaards tur til US | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

88

Kommentér

Opret profil