Farvel Orlando – goddag Sanibel

USA Sanibel, FL

Vi var tidligt ude af døren (det er vi faktisk blevet ret gode til :-)…) og startede med at finde et sted hvor vi kunne få morgenmad. Herefter skulle vi liiiiige et smut til Premium Outlets, da primært Tine havde nogle ting, der lige skulle ordnes. Vi var der da de åbnede og bevægede os hurtigt og sikkert igennem (godt at have nogle erfarne med……). Med 4 hjælpere, en tidsgrænse på 2 timer (det havde vi lovet Luna) og ingen køer, som følge af tidspunktet, fik Tine (og lidt “løst” til børnene) købt hvad skulle købes. Og SÅ var vi klar til at stikke næsen vestpå mod Sanibel.

Med et dejligt smil på læben blev gps’en indstillet og så var det bare foden på pedalen mod Sanibel ved den Mexikanske Golf. Meget af turen var som en forladt landevej i Jylland. En del af det vi kørte igennem var noget trøstesløst. Ikke sådan fattigt på den måde som man kan se mange andre steder – bare lidt trist og øde. Det var som taget ud af en amerikansk film med masser af pick-up trucks på vejene og slidte, kedelige fast-food steder langs vejen. Vi håbede på at der var noget bedre i vente….. Og endelig begyndte det at lysne, da vi nærmede os Fort Myers.

Vi nåede Sanibel sidst på eftermiddagen – en dejlig ø, hvor alt nærmeste ligger på stranden. Vi bor også nærmest på stranden – den ligger kun ca. 100 meter fra hotellet. Det er stedet, hvor naturen er i højsæde. Strandende er ikke så “raffinerede” som mange andre steder i omegnen, da der værnes utrolig meget om det helt naturlige dyreliv. Et eksempel er, at alle vinduer der vender mod havet, henstilles til, at gardinerne trækkes for kl. 21.00, for ikke at tiltrække dyrene i vandet til kysten via unaturligt lys. Derudover bejles der til, at sandslotte og sandvoldgrave, huller mv, der er bygget i løbet af dagen, jævnes igen inden afgang fra stranden, for at sikre at skildpadder og andre dyr ikke dumper ned i hullerne og dehydrerer.

Og jeg skal love for at vi har set dyreliv her. Man kan nærmest ikke gå ud i vandet uden at træde på “sand dollar” – ligner en rund søstjerne. De er over det hele. Derudover er der krabber og fisk – Martin svor på han også så en rokke. Ret fantastisk, men også lidt grænseoverskridende for nogen i familien, der skræmmes af alt hvad der rører på sig, og bestemt ikke bryder sig om at træde på ukendte objekter…..Det hjalp en hel del med badesko, som hurtigt blev indkøbt i det lokale supermarked 🙂

Luna synes til gengæld stranden var en fest. I går spendere hun nok i omegnene af 3 timer – uden pause – siddende i vandkanten og grave efter muslinger og andet. Der sad nogle damer ved siden af hende, som helt sikkert havde prøvet det før. Dem “hægtede” Luna sig på, selvom de slet ikke forstod hinanden. Det er “the international shell language” :-). De fandt diverse skaller – både med og uden levende dyr i og viste til hinanden. Alle skaller mv. med levende indhold ryger ud igen – det er STRENGT forbudt at fange noget med levende væsner i. Vi har en hel spand virkelig flotte skaller, konkylier og muslinger med hjem – helt fantastisk 🙂

Vi har også brugt rigtig meget tid i poolen – hvilket har været super dejligt og meget afslappende for os alle. Vi har virkelig alle sammen haft meget behov for ro og afslapning og det har vi virkelig fået. Her sker ikke en skid i Sanibel – og det er helt perfekt 🙂 Vi har også hygget i vores hyggelige lejlighed med Triominos på terrassen og højtlæsning ligesom der er blevet spillet iPad og læst/hørt lydbøger. Det er ikke blevet til så meget skriveri på bloggen – den har også holdt lidt ferie 🙂

Vi er faktisk endt med at blive her en dag længere end planlagt – men i morgen (15. juli) går turen videre til Miami, som vi også glæder os rigtig meget til alle sammen. Vi synes vi har oplevet utroligt meget allerede, men synes samtidig også at tiden er fløjet af sted. Nu har vi 1 uge igen – så vi skal huske lige som hidtil, at nyde hvert sekund 🙂

IMG_1072 IMG_1076 IMG_1086 IMG_1107 IMG_1110 IMG_1117 IMG_1119 IMG_1125 IMG_1126

USA

Cirkus Sigaards tur til US | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

85

Kommentarer (1)

  1. Profile Photo Ole

    Lyder sørme helt OK – vi er blevet inspireret så nu mangler vi bare at vinde i Lotto 🙂

Kommentér

Opret profil