Disney World – Magic Kingdom

USA Orlando, Florida

Så kom den store dag, hvor turen gik til Disney World – Magic Kingdom. Vi var alle meget spændte og var alle indstillede på, at denne dag var Lunas store dag. Og det blev det såsandelig også 🙂

Vi startede hjemmefra kl. 8 så vi var klar til kl. 9 når parken åbnede. Det var ekstremt organiseret med at få parkeret bilen – transitbus til indgangen – transitfærge til parken – det hele kørte bare som smurt. Vi fik købt en autografbog til Luna og så var vi klar sammen med MANGE MANGE andre 🙂 Hold nu op hvor var der mange mennesker – det væltede bare ind med mennesker. Jeg tror aldrig jeg har set så mange barnevogne samlet på ét sted 🙂

Der var parader, teater, dans og musik hele dagen – det var ét stort teaterstykke. Ret fantastisk. Alle levede sig fuld og helt ind i rollerne og gjorde det ret fantastisk – selv i 35 graders varme – puha det var virkelig en varm dag. Der blev drukket mange flasker vand og søgt i skyggen når det var muligt.

Forlystelserne var også sjove, og vi var meget glade for at vi havde fast-passes til nogle af forlystelserne – ellers havde vi ikke nået at prøve ret meget. Luna fik autografer fra en del af disney prinsesserne / figurerne og var i den syvende himmel – og alle tre piger fik krammere og taget billeder med prinsesserne. Vi kunne desværre ikke få fast-pass til Elsa og Anna fra Frost, så der måtte vi stå i kø i 1½ time….. Men det var det hele værd. Både Freja og Luna var lykkelige (Martin og Mathilde var ude og prøve andet imens).

Vi spiste frokost på en restaurant, hvor Plys, Tigerdyr, Grisling og Æslet kom forbi bordene og krammede og gav autografer. Det var ret sjovt – specielt Tigerdyret, der var helt vild med Mathildes hestehale 🙂

Vi sluttede af med et flot flot fyrværkeri kl. 22. Det var værd at vente på, selvom vi alle var ret trætte og havde ømme fødder. Og så var det ud sammen med de MANGE MANGE andre mennesker igen. Men hatten af for deres planlægning og logistik. Det gik som smurt, og hurtigt var vi ved bilen og tre piger gik helt om kuld på bagsæderne – efter en lang og fantastisk dag 🙂

IMG_0859 IMG_0875 IMG_0912 IMG_0918 IMG_0921 IMG_0973 IMG_0992 IMG_1009 IMG_1020 IMG_1645 IMG_0962 IMG_1627 IMG_1677

USA

Cirkus Sigaards tur til US | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

61

Kommentér

Opret profil