5.-7. juli i Orlando

USA Orlando, FL

Så fik vi sagt farvel til Washington efter nogle super dejlige dage med masser af kulturelle oplevelser og mange kilometer i benene. Vi sluttede af med et farvel (og et solidt morgenmåltid) på Open City før turen gik til lufthavnen.

Alt gik som smurt og vi kom ½ time hurtigere til Orlando end planlagt. Her stod en KÆMPE bil og “ventede” på os. Christ all mighty – en kæmpe minivan vi fik udleveret – og vi kunne selv vælge mellem en hel stribe. Puha – svære valg….. Da vi først blev lukket ud på vejene kunne vi se, at alle kører rundt i minivans og andre tilsvarende biler i den størrelse. Børnene var helt vilde, så det bliver hårdt at komme hjem til vores “lille” Mazda for ikke at tale om Guaca :-).

Vi havde nok alle en forventning om at lande til sol og sommer i Florida. Temperaturen fejlede heller ikke noget. Vi blev ramt af en varmemur, da vi trådte udenfor, men der hang store og truende skyer over os. Det mindre gode vejr fra Washington havde forfulgt os til Orlando, og jeg skal hilse og sige, at vi kørte til vores destination i det vildeste uvejr. Det regnede så meget, at vi dårligt kunne se bilen foran, og så lynede og tordnede det som aldrig set før. Velkommen til Orlando :-/.

Vi ankom til vores lejlighed/kompleks – og wow det var en formildende omstændighed. Nøj for en dejlig lejlighed og et fedt område. Noget af en kontrast til det vi kom fra i Washington – som var en temmelig slidt lejlighed. Dette er noget ganske andet – 3 værelser, 2 badeværelser, stue, køkken og altan – og lækkert poolområde :-). Det blev dog ikke til aftenbadning ved ankomst pga. uvejret. Til gengæld var vi klar til pool mandag morgen, hvor vi vågnede op til sol og sommer. Vi strøg ned til poolen og nød vejret og den varme pool indtil solen blev for streng.

Vi besluttede at tage et lille smut ud til et outlet, for at kigge lidt på butikker – bare lige et par timer…… Ha ha ha – det var meget sjovt – som om man kun kan bruge et par timer sådan et sted…. Det var jo en hel by, med så mange fede butikker…… Jeg tør næsten ikke skrive det, men vi var der i 8 stive timer med glødende credit cards og en masse poser rigere, da vi vendte næsen hjem…..Børnene klarede det i stiv arm, trods meget ventetid, og mange timers mere eller mindre intensiv shopping…. Og stakkels stakkels Luna – som synes shopping er det kedeligste i hele verden – tog det helt fantastisk. Hun gik også helt kold på vej hjem i bilen (kl. 22.00…….) – need I say more??? Vi fik købt os fattige bl.a. i Ralph Lauren, Banana Republic, Nike og GAP – og vi er slet slet ikke færdige……

Tirsdag var egentlig planlagt til en tur i Disney, men vejrguderne er ikke helt på vores side, og forudsigelserne var helt forfærdelige for tirsdag. Så vi startede med et par timer ved poolen, hvor vi både så, indtil mange, firben og fik badet i den dejlige pool indtil det trak sammen og begyndte at regne (igen…).

Det blev dog ikke helt så slemt som forudsagt, men nu er det for alvor begyndt at buldre og brage udenfor. Faktisk rigtig godt shoppingvejr….. Vi forelagde forslaget for Luna og hun kiggede på os og sagde – “Nej helt ærligt – skal vi derud igen?….. Jeg trænger sådan til at slappe af i dag og være klar til Disney i morgen”…..Det kan man vist ikke sige ret meget andet til end, RESPEKT og FORSTÅELSE. Det ville være så synd, hvis hun ikke er frisk til en kæmpe stor dag med tonsvis af oplevelser i Disney.

Konklusion: Tine og Luna blev hjemme og spillede spil på terrassen, læste Brødrene Løvehjerte og tegnede i Mandala-malebog, og nu står den på renvaskning af svesken i badekaret, så hun kan være ren og lækker, når hun skal ud og møde Mickey, Elsa og mange flere :-). Imens er Martin, Mathilde og Freja taget afsted igen på flere shoppingeventyr. Ikke helt tryg ved at sende dem af sted. Vi har stadig 2 uger endnu, og vi skulle gerne have lidt penge tilbage til Miami og NY….. :-).

De kom dog heldigvis hjem uden at have givet bilen i pant – diverse poser rigere. Citat Martins: “Nu skal jeg heller ikke købe mere…tror jeg :-)”. Det er så absolut Martin, der står for størsteparten af indkøbene. Hvad sker der! – han er af sted med 4 piger – og han står stadig for flere indkøb end os andre 4 tilsammen….. Hvem sagde ligestilling eller hvad vi nu skal kalde det??!!?!

Nå godnat – og klar til en ny og dejlig dag i Disney – vi glæder os 🙂

IMG_0841 IMG_0842 IMG_0843 IMG_0847 IMG_0848 IMG_0850 IMG_0853 Tine_mandala IMG_1577 IMG_1579 IMG_1580 IMG_1584 IMG_1587 IMG_1589 IMG_1591 IMG_1600 IMG_1605 IMG_1609 IMG_1610 IMG_1613

USA

Cirkus Sigaards tur til US | Læs mere

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

78

Kommentér

Opret profil