Tre dage i Mongoliet

Så har jeg været tre dage i Mongoliet og sidder lige nu på mit hostel i Ulaan Batoor inden min afrejse til Beijing i morgen tidligt.

Jeg ankom til Ulaan Batoor for tre dage siden med toget fra Irkutusk i Rusland. Toget var det samme type som det jeg kørte med fra Moska. Jeg delte kupe med nogle flinke tyskere. Eneste minus var den lange ventetid på grænsen mellem Rusland og Mongoliet. Der var lang ventetid på begge sider af grænsen hvor alt og alle skulle tjekkes. Og når man som jeg lider af utålmodighed bliver det ret anstrengelsende – og JA, sikke dog nogle store problemer det jeg har at kæmpe med. 🙂 Nogen der vil bytte? 🙂

I Mongoliet blev jeg kørt nordøst på. Hovedstaden er overraskednde  moderne med biler, indkøbscentre og vestlige restautaner, men da vi kom ud af byen, kunne man straks se at det blev mere primitivt. Det varede et par timer at køre op til i en nationalpark der hedder Terjel. Der var meget smukt landskab derop med masser af heste og køer. Mongoliet har kun ca. 3 mil. indbyggere og er det gammelt nomadeland. Derfor betyder heste meget for dem. Der er et gammelt ordsprog der siger, at en mand uden en hest er som en fugl uden vinger.

Jeg blev indlogeret i en lille landsby og hos et ældre ægtepar de boede i et lille træhus. Ude i deres forhave havde de tre jurter, en slags runde telte, med plads til 4 senge i hver. Og der var elektricitet, så man man kunne lade sin telefon op. 🙂 Tolilettet var et skur i hjørnet af haven – selvfølgelig kun en spand. Hvis jeg gik blot 500 meter ud af byen kom jeg til bjerge og bakker med masser af grønt og fantastisk udsigt. Jeg satte mig en aften derude på en bakke med en bog og ellers bare kiggede. Heste, køer, får, yakokser gik rundt i flokke i miles omkreds uden indhegning. Det slog mig at der var enormt roligt. Folk der bor her skal ikke stresse hver dag på arbejde for af tjene en masse penge til dyre materielle ting. De lever i et med naturen, og virker på mig ganske tilfredse. Maden konen lavede i huset var ganske udemærket. Suppe kogt på lam med nudler og ris.

Anden dagen var der lagt en ridetur ind. Nu lider jeg af en mindre fobi for heste, så jeg var ikke så tændt på det. Det var en ung dreng på 12-13 år der var min guide og han red på sin egen hest ved siden af. Min hest var rolig, men hans var ustyrlig og han nåede at falde af den tre gange, og den ene gang så han virkelig ud til at slå sit ben. Set i bakspejlet var jeg egentlig overraskende rolig, mens jeg sad på min. Jeg betalte ham gode drikkepenge bagefter. Det synes jeg han havde fortjent.

Er nu ankommet til Ulaan Batoor igen og det var ret kaotisk at finde mit hostel. Men på vejen mødte jeg en hollænder, der bor her og lever af at bygge jurteier ude i landsbyerne. Han inviterede mig indenfor hos sig selv til en kop kaffe. Han var sådan en slags Hollands svar på Troels Kløvedal – en rigtig eventyer i hippietøj der lever en anderledes livsstil end i Vesten. Han hjalp mig med at finde mit hostel – TAK! Har virkelig mødt mange hjælpsomt folk på turen.

Optur: Har lært at selv om jeg er i et land, hvor de ikke kan et ord engelsk går alting med fagter, pegen, smil og latter. Kan man kalde det et slags universel rejsesprog?

Nedtur: Valutaen her i landet er så høj at jeg virkelig føler det er Matador-sedler jeg går rundt med og overveje at tage nogle af dem med hjem hjem til mit eget Matadorspil. Men det er vel ikke at vise respekt for et lands penge og kultur – er det?

 

Next stop China/Beijing.

Visninger

89

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg