Ankommet til Irkutsk

Så er jeg ankommet til Irkutsk efter 4 dage med tog fra Moskva. Det har været en helt speciel oplevelse. Mit første indtryk af min kupe var, at den virkede lidt snusket, men det skulle vise sig ikke at være så galt. Kupeen rummede 4 køjesenge og med plads til bagage under og over sengene. Jeg delte fra starten af kupe med en russisk kvinde på 69. Vi forstod ikke hinanden ( russere taler virkelig dårligt engelsk), men med fagter og gestikuleren gik det fint. Hun gav både frugt og chokolade. I kupeen ved siden af mødte jeg tre hollændere – en mor og hendes to voksne døtre. De var simpelthen så søde og gæstfrie og dem hyggede jeg mig virkelig med.

Det er en meget særlig fornemmelse at køre med tog non-stop i fire dage. Man kan tre ting: Sove, spise, læse/kigge ud af vinduet. OG nej, der var ingen internet.  :). Det har faktisk været ekstremt afslappende og jeg har virkelig koblet af mentalt. Det er kommet bag på mig hvor meget skov og grønne marker der har været – havde faktisk troet der ville være flere golde områder, men de er nok mere i der nordlige Sibirien.

Toget lavede flere stop undervejs, hvor man kunne komme ud trække frisk luft. Ved mange af stationerne stod der russiske kvinder og solgte mad, brød, russiske pandekager, røget fisk, frisk frugt og grønt. Jeg havde købt en masse æggenudler med og der var fri adgang til varmt vand.

En ting jeg skal vænne mig til er, at jeg i løbet af de sidste fem dage er kørt igennem fem forskellige tidszoner. Klokken er lige nu 10 om formiddagen her i Ikutsk, men kun 5 om morgenen og Moskva hvor jeg tog fra for fire dage siden. Føler næsten jeg har lidt mini-jetlag.

I toget var der også en lille restaurant hvor man kunne sidde, og jeg sad der en aften med hollænderne og drak eT par øl.

Optur: Er ret udhvilet. Et gået i gang med at læse “Alkymisten” af Paolo Coelho. Virkelig god bog.

Nedtur: Skal vænne sig til toiletter i toget, hvor skylle ud betyder at man træder på en pedal under toilettet og kan se al indhold fra toilettet ryge direkte ned ved siden af skinnerne. Men når man tænker over det er måske egentlig meget smart.

Fik jeg sagt at jeg er klam og lugter af gnu??

Nu venter 3 dage ved Bajkal-søen.

Later aligator(s).

Visninger

111

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg