Wonderful Vancouver

Canada 1200 Burrard Street, Vancouver, BC V6Z 1Z5

Vancouver

Vores tur i det sydvestlige Canada starter i Vancouver, hvor vi hjemmefra havde fået anbefalet Samesun Hostel af nogle venner, og her bookede vi os så ind på et 4 sengs værelse. Hostellet er af en ganske fin standart, men fornuftige værelser, opdelte bade, fællesarealer og køkken. Det eneste negative om værelset, var at der ikke var aircondition da vi var der, hvilket gav nogle meget varme nætter når dagstemperaturen er omkring 33 grader (hvilket også er lidt højt for en canadisk sommer). I stueplanet af hostellet var restauranten “The Beaver”, som lavede udmærket mad til fornuftige priser, og hvor mange af hostellets gæster nød en øl eller to til sport på storskærmen eller til fælles aktiviteterne. Det er også her, at den gratis morgenmad serveres hver morgen. Der er også gratis Wi-Fi på hostellet. Der bliver også arrangeret daglige aktiviteter, som er ganske vel benyttet af gæsterne. Så alt i alt er det også et ganske godt hostel til fornuftige penge.

Selve byen har også en masse at byde på. Er man til shopping findes der et væld af butikker på Robson Street og i The Pacific Centre som ligger et lille stenkast derfra. Er man derimod til vandring kan man tage en gåtur til Stanley Park, som huser Canadas svar på den lille havfrue, Grouse Mountain som giver en fantastisk udsigt udover Vancouver, tilmed har Downtown også en fantastisk flot havnefront med en sti rundt hvor man på vejen kommer forbi en masse små parker hvor man kan nyde det gode vejr og se på de mange både. Derudover er den smukke gamle bydel Gastown også et besøg hver, her ligger der mange små restauranter og unikke butikker. Og er man til markeder er Granville Island Market også et besøg værd.

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

39

Kommentér

Opret profil