Vandsportsmekka

USA Fort Myers, Florida

Under vores søgen på aktiviteter i Fort Myers faldt vi hurtigt over firmaet Black Water Adventures. Grunden var simpel, der var mulighed for at kombinere fart, adventure, vandaktivitet og selv at sejle en båd i én aktivitet.

Vi mødte op på adressen kl. 10.00 og her ventede lidt af en overraskelse, efter at have snakket kort med guiden og set båden vil skulle sejle fik vi at vide, vi var de eneste der skulle med på turen – What??

Hvad der plejede at være en tur på 4-6 både, var nu privat kun for os, nice!

Vi hoppede i båden og begyndte vores tur gennem mangroven, som i sig selv er både spektakulær og smuk, mens Kevin lærte båden at kende. Efter 7-12 minutters stille opstart kom vi ud i lidt mere åbent vand, og så fik den gas. Rundt om mangroven, fra side til side og op på de ca. 50 km’t som guiden sagde var maks. lige indtil en fisker gemte sig omkring et hjørne og tydeligvis ikke var imponeret over vores båd og opførsel. Svinget efter var han dog glemt.

Afsted det gik op langs kysten indtil vi nåede halvvejs på turen, hvor det egentlig var meningen vi skulle have været ud i den Mexicanske Gulf. Det blæste dog så meget i dag, at vores guide ikke synes det var en god ide. Vi byttede plads og René overtog roret og tilbage det gik. Efter kort tid stoppede vi dog, da en flok delfiner kom op på siden af båden for at se os an. De lagde og legede omkring os i et godt stykke tid, inden de forduftede. Vi forsætte ind i mangroven til fri leg inden vi efter 3 timer, kom tilbage til docken og turen var forbi. Mega fed oplevelse!

Bestemt anbefalelsesværdig for alle legesyge vandhunde med hang til lidt action.

Vi tog tilbage på hotellet, skiftede tøj, pakkede tasken og tog afsted mod dagens næste aktivitet, jetski.

Da vi ankom sagde guiderne, vi var sindssyge da havet var ved at bruse op og bølgerne høje – det betød dog også vi havde stranden for os selv 🙂

Efter et kort sikkerhedskursus hoppede vi på jetskiene og susede ud i bølgerne.

Vi havde bestilt en time på jetskiene, og hold nu op den time gik hurtigt.

Vi fik nogle gode hop i bølgerne, farten godt op og lige ved og næsten oplevelser, men ingen af os faldt i.

Vi blev dog godt ømme i knæene, så godt der kun var 4,2 kilometer hjem til hotellet.

Efter at have spist ude mange dage i træk, bestemte vi os for selv at lave mad i aften. For at holde det lidt i den amerikanske stil, blev det til bbq og burgere. Bedst som vi havde fået gang i grillen, åbnede himlen sig og regnen strømmede ned og man kunne høre torden i baggrund. Rigtig hyggeligt grillvejr!

Visninger

20

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg