Fantastisk nationalpark

Canada Banff National Park, 123 Glen Avenue, Banff, AB T1L 1A1

Destination - Website: http://www.pc.gc.ca/eng/pn-np/ab/banff/index.aspx

Banff National Park

 

Min rejsebuddy og jeg startede vores tur i Canada ud i Vancouver, hvor vi efter en lille uges storbyferie lejede en Wicked Campervan til vores tur gennem Banff, Jasper, Wells Grey, Whisler og Vancouver Island.

Første stop på turen til Banff, gjorde vi på Swan Lake RV Park and Campground i den lille by Vernon. En dejlig lille campingplads afsides hovedvejen op til en stor sø, med rig mulighed for badning eller lån af kajak eller kano. Campingpladsen har hvad en campist har brug for, nogenlunde toilet og bad faciliteter,  begrænset WiFi, god stemning og en hyggelig og behjælpelig campingfader.

Efter en overnatning her gik turen videre mod Banff. Inden vi ramte Banff by og national park, gjorde vi et stop i en af de mindre national parker i området, Yoho National Park, hvilket vi på ingen måde fortrød. Stedet bød på en hyggelig campingplads mellem skovens høje træer, godt med hiking muligheder og fantastiske naturoplevelser såsom Emerald Lake og Takakkaw Falls –  helt klart et besøg værd!

Efter et par overnatninger her, gik vores tur videre, og i første omgang forbi den billedskønne Lake Louise og videre til Banff by. Byen i sig selv er ganske hyggelig, og byder på  et bredt udvalg af caféer, hoteller og hostels, butikker og bureauer som kan krydre besøget med adrenalinpræget aktiviteter såsom river rafting, mountain biking og gode skimuligheder om vinteren. Vi benyttede os af mountain biking muligheden, og lejede sådan et bare gode cykler i en hel dag, med forventningen om at der var rigeligt at se og bruge dem til – og det var der! Med cyklerne kom et kort over de mange kilometers mountain bike trails i og omkring byen Banff, og for alle niveauer.

Foruden en god dags cykeltur, gik de fleste af vores dage i Banff med vandreskoene på. I selve byen findes der et mindre udvalg treks, hvor den lidt hårde tur op af Sulphur Mountain på bedste vis belønner en med et storslået view over Banff by, utallige sneklædte bjergkæder og enge. Er man ikke til en stejl omgang vandring (på godt underlag), kan man tage gondoler op for at nyde den fantastiske udsigt. En kort kørsel fra byen findes en anden fantastisk vandre mulighed, i Sunshine Meadows, som som navnet indikere er en samling af enge med søer i en god højde. Her er der rig mulighed for at få brugt vandreskoene, både på korte og længere ture.

Alt i alt et dejligt besøg i en hyggelig by, med masser af mulighed for at opleve mange facetter af den canadiske natur – og bestemt et besøg værd!

DSC_0179-001 20140708_061711 20140711_014449 20140712_195905 20140714_193044

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

53

Kommentér

Opret profil