Det undervurderede Vestaustralien

Westaustralien 82 Aldridge Road, Booragoon WA 6154

Når folk tænker, taler eller hører om rejser i Australien, er det, for de flestes vedkommende, storbyerne Sydney, Adelaide og Melbourne, Østkystens turistmekka, det spektakulære golde landskab omkring Alice Springs og Uluru eller stedet hvor kronprinsessen Mary kommer fra, nemlig Tasmanien, det drejer sig om.

Landet er enormt, ligeledes er udvalget af steder som er værd at besøge, hvorfor mange vælger den vestlige del af Australien fra. Og det er en skam! Regionen repræsenterer på mange måder landets store oplevelsesudvalg på bedste vis.

Naturmæssigt finder man her et utroligt frodigt område syd for millionbyen Perth, hvor området Margaret River byder på et utal af vin-, olie- og frugtgårde som glædeligt åbner dørene således at turister kan komme og smage på alle mulige lækkerier. Der er mange gårde og mange der udbyder ture i området, så det er altid muligt at booke en tur efter ens smag, hvis man vil nyde en afslappende dag og ikke tænke på selv at skulle køre. Ligeledes har området en stor chokoladefabrik, som har et stort udvalg til den søde tand, derudover er det muligt at komme på tur på fabrikken, og lade sig inspirere af diverse kogebøger osv. Foruden diverse lækkerier til ganen og maven, er Margaret River også stedet, hvor mange surfere tager til for at fange de gode bølger på vestkysten, hvormed det også man være stedet man som turist kan lære at surfe. Er man mere til at opleve hvaler og andet liv under vandet, udbydes der også en del hvalsafarier og dykkerture her i området.

Følger man highway 1 længere sydøst på, kommer man forbi diverse national parker som er værd at besøge, blandt disse kan eksempelvis Walpole national park anbefales. Området er kendt for sine ekstremt høje Karri træer, som let bliver op til – og over 50 meter høje. I Valley of the giants er der mulighed for at komme op og nyde udsigten og den specielle oplevelse, det er at gå i toppene af de høje træer.

Fortsætter man længere østpå i retning mod Esperance, kommer man efter 50 km. til en mindre by med et dejlig klingende navn, Denmark. Stedet har dog ikke noget med Danmark at gøre, da det 1829 fik sit navn af den australske opdagelsesrejsende Thomas Wilson som opkaldte stedet efter sin mentor, Alexander Denmark. Men ikke desto mindre er stedet oplagt til en frokostpause.

Resten af vejen til Esperance skal der sættes rigeligt tid af til at stoppe og se de mange flotte strande og parker. Strandene på denne strækning er både flotte og meget eftertragtede i godt vejr!

Lidt øst for Esprance i naional parken Cape le Grand findes Hellfire Bay og Beach, og har man forvildet sig til Esperance, så er dette et must do! Stranden er af det fineste hvideste sand, som på en dag med godt vejr danne grundlag for en god stranddag, prikken over i’et kommer ved det rige naturliv som er i området, hvor koncentrationen af wallabies(en mindre kænguru) er ganske høj. Dermed skal man ikke blive bange når man om aftenen går ud af camperen, og der pludseligt springer sådan en rundt.

Kører man herefter nordpå af highway 1 og efterfølgende route 94, kommer man gennem en landskabsændring fra det frodige og over til den golde dramatiske landskab, hvilket meget godt symbolisere hvad området og byen Kalgoorlie er kendt for, nemlig minedrift. Så går man rundt med trang til at finde guld, kan det meget vel være her det skal ske. Byens store veje vidne om, at der gennem tiden har kørt store vogne og nu store maskiner som tildagligt servicere den sydlige halvkugles største “pit”, hvis formål er at finde guld. Stedet er bestemt et besøg værd, hvis man er til historiske steder og fortællinger, og hvis man selv vil begive sig i kast med at lede efter guld med små detektorer.

Alt efter længden på ens rejse, kan man herefter tage turen tilbage til Perth og nyde de sidste dage her. Et andet og langt mere oplagt alternativ er at køre stik nord-vest på, og op til ferieresortet Monkey Mia. Turen er ret lang, men undervejs kommer man gennem en del byer som vidner om det hårde liv i den australske outback, derudover skal man være opmærksom på dyreliv i form af kvæg, kænguruer og wallabies, som jævnligt krydser vejene. Tilmed møder man også en del lastbils tog, som kører et højt tempo, og ikke just er så glade for turister.

Få kilometre inden man rammer Monkey Mia, rammer man Shell Beach – og som navnet indtyder, så er det en strand fyldt med muslingeskaller. Lidt træls at ligge & gå på, men det hjælper et håndklæde meget på. Vandet her er aldeles børnevenligt, eftersom vandet ikke er særligt dybt, hvorfor det også er dejligt varmt. Når man så langt om længe rammer Monkey Mia, bliver man mødt af et fantastisk udsyn ud fra kysten. I selve resortet husere et par emuer og pelikaner, som er med til at give stedet et hyggelig touch. Stedets hovedattraktion er foruden det lækre miljø, den daglige morgen fodring af en folk delfiner som lever frit i vandet ud for resortet.

Efter besøget her er rundturen ved at nå sin ende. Kursen stikkes stik syd mod storbyen Perth. Undervejs skal man bestemt ikke snyde sig selv for at tage et stop-over i Kalbarri, som er en hyggelig lille by med en tilhørende national park, hvor Nature’s Window ofte danner rammen for diverse familie billeder – hvorfor? Fordi sceneriet og udsigten fra klippeafsatsen er usammenlignelig og intet mindre end fantastisk.

 

DSC_0855 DSC_0856 DSC_0864 DSC_0874 DSC_0892 DSC_0923 DSC_1152

Ratings

0 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 60 votes, average: 0 out of 6 (0 votes, average: 0 out of 6)
You need to be a registered member to rate this post.
Loading...

Visninger

45

Kommentér

Opret profil