Sydney og Spot X

Woodburn, Australien Pacific Highway

Sydney 2. – 5. september 2014:

Efter mange timer siddende i super lækre fly hos Emirates startede vi onsdag morgen med en løbetur. Derefter uden en plan for dagen endte vi tilfældigt hos et bureau, hvor vi bookede tre ture op ad kysten. Efter en god time hos bureauet gik vi mod Darling Harbour og videre over mod Operahuset og Sydney Harbour Bridge. En god gåtur i regn og blæst, så vi var egentlig trætte, da vi kom tilbage på hostelet. Vi endte dog med at sidde med folk fra værelset og spille kort og drikke den super lækre billige hvidvin Goon. Efter en god aften sov vi længe torsdag morgen, inden vi tog mod Codgee Beach, hvor vi skulle gå langs kysten op til Bondi Beach. Vi endte med at gå den sammen med en pige fra Skotland, der boede sammen med os. Det var en rigtig hyggelig og god tur. Da vi skulle tidligt op fredag med bussen mod Spot X, var vi bare på værelset om aftenen og pakkede osv. Alt i alt nogle gode dage i Sydney, men byen sagde os ikke så meget, så to dage var passende for os 🙂

Spot X Surf Camp 5. – 10. september 2014:
Efter en laaaang bustur fra Sydney til Arrawarra Beach ankom vi endelig til campen. Vi havde egentlig ikke nogle forventninger til det, der ventede os. Uden forventninger blev vi alligevel overraskede over, hvad det var. Vi skulle bo i en lille hytte med otte andre, og der var ikke noget toilet tilknyttet, vi skulle derimod ud og gå for at komme på toilet og i bad. Vores “overraskende” tanker blev dog hurtigt erstattet med en positiv indstilling og en form for kærlighed til stedet. Det viste sig at være så hyggeligt der, specielt fordi vi ankom med et par fra Holland og en svensk pige, som vi bare har tilbragt al tid med der. Vi havde to lektioner hver dag – en om morgenen og en om eftermiddagen. Surfing er virkelig svært, men vi endte da i sidste time med at fange en såkaldt green wave, hvilke i sig selv var en bedrift for os – yeeeeew!! Udover surfing tullede vi bare rundt med de andre, raftede på havet, spillede golf med vilde kænguruer omkring os. Det har været et vildt godt ophold på Arrawarra Beach. Nu er vi på vej mod Byron Bay, hvor resten af “gruppen” i morgen vil komme også. Vi tænker på alle jer derhjemme, men I skal ikke bekymre jer om os, for vi har det rigtig godt!

Knus fra Nina og Rebecca

image1410345964 image1410345976 image1410345990

Australien, NZ og Thailand 2014

Rejseplan: 1. september – København – Sydney 17. oktober – Hobart – Auckland 16. november… | Læs mere

Visninger

127

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg