Inspirationstur til Obesity Week i Nashville

USA 2817 Gear St, Nashville, TN 37216

Til november skal jeg igen deltage i den årlige konference Obesity Week, som i år foregår i Nashville, USA. Konferencen omhandler fedme, og der er bl.a. et hav af indslag om forskning og nye studieresultater præsenteret af mange af de førende eksperter indenfor fedmeforskning.

Jeg ser meget frem til at samle ny viden og inspiration som jeg kan anvende i mit daglige arbejde med mine klinter. Som altid er der en masse brugbar viden som jeg bl.a. direkte inkorporerer i mine online programmer Kostplan til vægttab og Vægttabsprogrammet.

Udover selve konferencen glæder jeg mig også til at opleve Nashville, jeg har nemlig hørt meget godt om byen. Jeg har allerede lavet en to do liste med steder jeg skal besøge. Noget af det jeg glæder mig aller mest til er bare at gå rundt og “suge” indtrykkene i byen til mig. Ofte når jeg besøger en ny by, går jeg nogle lange ture gennem gader og kvarterer, på den måde synes jeg man oplever stemningen bedst.

Jeg skal i alt være afsted i 12 dage, så der bliver masser af tid til lidt sightseeing. Jeg har lejet en bil i hele perioden jeg er der, og vil bl.a. køre en tur til Memphis og se Elvis Presleys hus Graceland. Derudover håber jeg at få tid til at besøge nationalparken Great Smoky Mountains, som er rig på smuk natur og dyreliv.

Visninger

8

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg