Siem Reap og mødet med Cambodia

Siemreab-Otdar Meanchey, Cambodja National Highway 6

Planen var at vi efter en overnatning i Bangkok skulle direkte videre til Siem Reap i Cambodia med en “Government bus”, men det gik ikke helt som planlagt. Alle busser var optaget dagen vi ville afsted og dagen efter også. Vi var begge indstillet på at vi skulle til Siem Reap hurtigst muligt og var blevet godt trætte af Bangkok efterhånden, så det resulterede i en lidt dyrere flybillet i stedet.
Det var vi begge godt tilfredse med, da den korte flytur på godt en time gjorde at vi stod på Cambodjansk jord allerede næste eftermiddag. Her havde vi bestilt tre overnatninger i Siem Reap på et lille hyggeligt Guesthouse.
Det var en dejlig følelse at komme til Cambodia, da tempoet virkede meget mere stille og roligt i forhold til Bangkoks mylder af mennesker.. Vi sluttede aften af på en lille lokal sports bar, som jeg havde lokaliseret på Tripadviser, nu da Liverpool skulle spille om aftenen og tidsforskellen tillod det. Det var en rigtig hyggelig aften i den lille sportsbar, hvor vi kunne varme op med noget Fifa på storskærm samt øl og burger inden braget mod Southhampton, som heldigvis endte med en sejr til de røde fra Liverpool. Yes!
Den første dag stod på Angkor National Museum, som skulle give os et indblik i byens kultur, religion og ikke mindst dens utrolige historie med de berømte templer i Angkor området. Herefter tog vi en tur ind til the old market, som var et rigtig hyggeligt og populært marked inde midt i byen, som havde alt hvad hjertet begærer. Kvaliteten var bedre end vi havde set i Thailand og prisen billigere, så pengene fløj lidt rundt den eftermiddag. Om aftenen så vi et lokalt cirkus, som var en rigtig fed oplevelse. Det bestod af unge mennesker, som i den organisation kunne få et bedre liv i form af en uddannelse og et job for på den måde at hjælpe sig selv og deres familie.
Dagen efter stod i templernes tegn. Vi tog af sted klokken 5 om morgenen for at nå at se solopgangen ved majestætiske Angkor Wat. En kæmpe oplevelse, som vi langt fra var de eneste til at opleve, så vi “skyndte” os videre for ikke at blive fanget i turister resten af dagen. Efter otte timers tempeljagt var vi godt trætte og tog tilbage til vores Guesthouse for at sove et par timer, så vi var klar til Night Market senere. Sidste dag gik vi lidt rundt i byen og var ude at se lokal dans om aftenen, inden vi tog natbussen til lækre strande og bountyøer i Sihanoukville nede sydpå.

Thailand

Thailand er første destination på rejsen.   | Læs mere

Visninger

62

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg