Koh Tao!

Siemreab, Cambodja Street 20

Efter både fly, bus og færge nåede vi endelig til den smukke ø, Koh Tao tidlig morgen. Her skulle vi bo og tage Open Water dykkercertifikat hos Coral Grand Divers i løbet af 4-5 dage.
Første dag startede vi med lækker morgenmad nede på stranden og brugte resten af eftermiddagen på at ligge på den lækre sandstrand og bade i det tyrkisblå hav. Om aftenen startede vi med den første omgang teori i form af nogle film, hvorefter hjemmearbejde var at svare på spørgsmål. Allerede her stillede vi os spørgsmålet om det var det hele værd, da vi havde brugt omkring 3-4 timer på teori og mest af alt havde brug for at slappe af på stranden og bade. Vi var jo ikke taget ud at rejse for at lave lektier? Og Gud forbyde tanken om at det hele mundede ud i en eksamen senere på ugen!
Dagen efter blev vi dog allerede positivt overrasket, da vi startede med de praktiske timer i et svømmebasin med fuld udstyr. Allerede der blev der rykket nogle grænser og sådan blev det ved igennem hele forløbet igennem.
På tredjedagen skulle vi for første gang dykke på åbent vand, og det var noget af en oplevelse! Det var en helt anden verden at komme ned i med så mange flotte farver og fisk i det 28 grader varme vand, samt en helt speciel følelse at kunne bevæge sig i fuldstændig vægtløshed! Den fjerde dag stod det på det dybeste dyk på 18 meter, som gik helt som planlagt og nu manglede kun teoriprøven før vi kunne kalde os Padi Open Water Divers! Teoriprøven gik som den skulle og vi var begge rigtig glade for at få denne oplevelse med i bagagen og få flyttet nogle grænser.
Vi var begge indstillet på at de næste tre dage skulle foregå på en lækker strand med ren afslapning, et sted hvor tempoet var lidt mere i ro, så vi tog længere sydpå på øen.
Her fik vi tid til dejlig mad, massage, at ligge på den lækre stand og køre øen rundt på en ATV vi lejede hos en af de lokale.
Den sidste dag var vi begge indstillet på at vi var klar på et nyt eventyr, så vi tog turen op til Bangkok, inden vi sagde farvel til Thailand og tog længere mod øst til Cambodia, mere nøjagtig Siem Reap.

image1424860561 image1424860488 image1424860553

Thailand

Thailand er første destination på rejsen.   | Læs mere

Visninger

70

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg