From Istanbull with Love – da jeg blev fri for briller

Tyrkiet Istanbul

Jeg elsker at rejse og jeg ser altid frem til det men hvis der er én bestemt rejse som er værd både at fremhæve og ikke mindst at skrive om, samt anbefale til andre, så er det min tur til Tyrkiet i 2010. Det var nemlig her at jeg endelig blev fri for at gå med briller. Men lad os tage det fra enden af.

Jeg har altid gået med briller – lige siden jeg var 2 år – og jeg hadede det fra dag 1. Derfor havde jeg altid set frem til at kunne slippe af med dem og bruge linser istedet. Men det skulle vise sig at jeg ikke kunne få nogle linser som passede mig ordentligt og som kunne bruges til sport. Derfor besluttede jeg mig meget tidligt for at jeg skulle have en såkaldt laseroperation. Og der fandt jeg hurtigt ud af at det ikke kunne betale sig at få lavet det herhjemme i Danmark og efter en kort omgang research på nettet fandt jeg frem til at Tyrkiet og nærmere bestemt Istanbul var det bedste sted at tage hen. Derfor satte jeg mig i 2010 en fredag eftermiddag i flyveren og tog til Istanbul. Jeg havde betalt knap 15.000 kroner hvilket inkluderede fly t/r fra Billund til Istanbul samt et lækkert 4-stjernet hotel og ikke mindst en operation på hvert øje med den seneste nye teknologi. Herhjemme havde jeg nok betalt 20.000 kroner per øje – og det er endda uden transportomkostninger.

Da jeg kom frem blev vi hentet i lufthavnen og kørt direkte til hotellet hvor det gjaldt om at få noget søvn inden at vi skulle til forundersøgelse den følgende morgen. Desværre var senge på mit værelse ganske dårlig og derfor endte jeg med at sove på en sovesofa på værelset i stedet. Den var til gengæld ganske bekvemt. Dagen efter vågnede jeg tidligt, skyndte mig at få tøj på og spise morgenmad og så kørte bussen os igennem byen til en klinik i centrum hvor vi alle skulle undersøges. Det var ligesom at være på en fabrik. Alt fik hurtigt, alt var standardiseret og alle fik et positiv oplevelse. Det kunne det danske sundhedsvæsen lære meget af.

Mange havde ellers været forundret over at jeg ville tage til Tyrkiet og selvom der er mange ting galt i Tyrkiet navnligt idag så er der sundheds system på mange måder lysår foran vores og priserne er langt lavere end vi er vant til herhjemme. Blandt andet ved jeg at mange danskere også tager til Tyrkiet for at gå til tandlæge for at få lindret deres tandpine hvad enten der er tale om rodbehandlinger eller kroner, eller broer der skal laves. Og det samme gælder øjenlægerne.

Efter forundersøgelserne var det så tid til frokost, hvilket sikkert var god selvom at jeg har fortrængt det, da jeg var så spændt og så gik der under en time til at vi skulle ind. Da jeg hedder Jensen skulle jeg ikke ind som nogle af de første men det varede dog ikke længe da det ikke tager mere end 10 minutter i alt at få sådan en operation.

Da jeg selv lå på bordet nåede jeg ikke at blive nervøs selvom man har øjnene åbne hele vejen igennem. Man kigger op på en rød prik, så bliver det rødt og så pludselig lægger de et stykke vådt plastik over dit ansigt og gør det samme med det andet øje. Efter det var slut har man lukkede øjne og er meget sensitiv over for lys da man lige har fået skåret det yderste lag af hornhinden af, så derfor blev man ført ud til et venteværelse hvor man blev bedt om at ligge og slappe af. Da alle var færdige blev vi kørt tilbage til hotellet hvor jeg igen måtte indfinde mig på min sovesofa i et rum der var helt mørk da man som sagt ikke kan tåle lys. Men heldigvis var sovesofaen så bekvemt at jeg hurtig faldt i søvn. Næste dag blev man kørt tilbage til klinikken hvor man skulle igennem de samme test som dagen før – hvorefter de heldigvis kunne sige at mine briller var en saga blot.

Samme aften spiste og drak vi som vilde vikinger, alle euforiske over at briller og linser var noget der hørte fortiden til. Dagen efter gik turen tilbage til Danmark og jeg kunne møde på arbejde og til min chefs store overraskelse var mine briller væk. Han troede jeg havde taget pis på ham da jeg sagde at jeg tog sydpå for at blive fri for dem. Den der ler sidst ler bedst. Jeg ville anbefale alle at gøre det samme som jeg gjorde. Desværre får man ikke set meget af Istanbul på sådan en tur men man kan dog se det man ser med sine egne øjne.

 

Visninger

28

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg