Hiking ind i Nyika nationalpark

Northern, Malawi T305

Min rejsekammerat Kasper og jeg sidder på vores hostel i byen Mzuzu, og planlægger vores rute til Nyika nationalpark. Ifølge vores rejsebøger bliver det en dyr affære, da de foreslår, at man bliver kørt dertil, eller benytter et safaribureau. Vi er mere til at vandre, så vi beslutter os for, at tage til en lille by nær nationalparken og spørge om andre muligheder. Vi finder et sted på en bjergskråning som hedder Mushroom Farm, et fantastisk sted hvor man kan slappe af i hængekøjer og nyde udsigten eller tage på vandreture i området. Vi får forhørt os om mulighederne for at besøge Nyika, og personalet foreslår, at vi bruger en park ranger som guide. Alt bliver arrangeret, ris og bønner til 5 dage er pakket i tasken og vores ranger står klar med taske og gevær. For at nå Nyika, skal vi igennem nogle små landsbyer og kaffeplantager. De lokale er meget imødekommende, og vi køber kaffe, som vi nyder ved siden af, de fornyeligt høstet bønner, som ligger og tørre i solen. Det er nok ikke nogen hemmelighed for dem, som kender mig, at jeg elsker kaffe, men nu hvor jeg sidder i Malawi, og nyder min kop kaffe tæt på kaffemarkerne, så bilder jeg mig ind, at kaffen bare smager bedre. På vores tur møder vi masser af dyreliv, vildsvin, antiloper, forskellige fuglearter og ikke mindst zebraer. Parken byder også på leoparder, men dem får vi desvære ikke at se. Selv om vi ikke fik set nogle leoparder, så var turen ind og rundt i Nyika national park en skøn tur, turen er hård, men meget berigede for ens eventyrlyst.

image1445762407

Visninger

19

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg