Me gusto La Paz

Bolivia Nuestra Señora de La Paz

Ambitionen med bloggen er jaevnligt at give en update paa, hvordan det gaar her i det store udland, men den ambition er vist gaaet floejten… Der har simpelthen vaeret SAA meget at opleve, at der ikke ogsaa har vaeret tid til at saette sig ved tasterne. Men nu er der langt om laenge en ledig stund, saa den vil jeg benytte til at give en update.

Siden sidst har vi bl.a. aflagt Titicaca-soen et besoeg. Verdens hoejstbeliggende sejlbare soe. Foruden en sejltur ud til en af de 81 berygtede Uros-oeer, som er lavet af siv, har vi haft et homestay i tre dage hos nogle lokale paa oeen Taquile. Her er forholdene primitive, men der mangler bestemt ikke hjerterum, idet vi bliver budt hjerteligt velkommen i den lille families hjem. Paa Taquile lever de fortsat efter de tradtioner, som de altid har levet efter – og det saerlige er, at man faar indtryk af, at de goer det for deres egen skyld og ikke turisternes! En af traditionerne dikterer, at maendene skal gaa med hue. Der er tre slags huer, hvilken en man skal gaa med afhaenger af en ens civilstatus. Roedmoenstret = gift, lyseroedmoenstret = dater samt roed og hvid = single. Meget praktisk system. Og til orientering kan jeg fortaelle, at det er maendene selv, som strikker deres huer! Ogsaa naturen paa Taquile er vaerd at skrive hjem om, der er virkelig smukt!

Efter vores ophold paa Taquile krydser vi graensen til Bolivia. Her starter vi med at aflaegge La Paz et besoeg. La Paz er verdens hoejstbeliggende (administrative) hovedstad, idet millionbyen ligger knap 4000m over havets overfalde. Vi forelsker os begge hovedkulds i byen – maaske fordi byen ligger saa smukt klemt inde mellem snedaekkede bjerge, at man naesten ikke tror sine egne oejne. For turisternes skyld har de anlagt et par svaevebaner, saaledes at man kan nyde byen fra oven – og hold op, det er en smuk (og billig) fornoejselse.

I La Paz kommer vi endnu engang i karambolage med et praesidentvalg, og det betyder, at vores ophold i La Paz bliver lidt laengere end ventet. I forbindelse med valget er alt lukket, det er forbudt at drikke alkohol i flere dage op til valget, og det er ulovligt at koere paa vejene. Sidstnaevnte er aarsag til, at vi maa forlaenge vores ophold i byen. Ogsaa alkoholforbuddet faar (ikke overraskende) indflydelse paa vores ophold. Alkoholforbuddet skyldes, at der tidligere har vaeret problemer med, at valgets kandidater har inviteret til storstilede drukfester, mod at man gav dem sin stemme – saa egentlig er det ganske fornuftigt med et forbud! Hvis saadanne drukfester ogsaa fandt sted paa de hjemlige breddegrader, er jeg ikke i tvivl om, om jeg helst ville drikke roedvin hos Gucci-Helle eller Lille Lars!

Et must i La Paz som dansker er naturligvis at aflaegge Bolivias bedste restaurant, Gustu, et besoeg, idet den er et af Claus Meyers mange projekter. Restauranten er desuden blevet forgyldt med en Michelinstjerne. Vi nyder fem udsoegte retter med tilhoerende juicemenu (ingen alkohol til os pga. alkoholforbuddet)i restauranten. Maden er virkelig laekker – og det samme er prisen (350dkr alt inkl.)! Efterfoelgende faar vi den helt store rundvisning i restauranten samt en snak med en af de danske kokke. Gustu er virkelig et sympatisk projekt. Udsatte bolivianere kommer ind i restauranten og faar her en kokke- eller tjeneruddannelse. Der er samtidigt soerget for, at de dagligt faar engelskundervisning. Samtidigt stoetter Gustu 2 lokale skoler (og der er flere skoler paa vej). Der er flere ansatte tilknyttet Gustu end restauranter hjemme. Den danske kok Jesper fortaeller, at han dagligt laver personalemad til 60! Lidt sjovt er ogsaa, at der ikke er ansat opvaskere i restauranten – det er et faelles projekt. Claus Meyer har lige vaeret i restauranten et par uger forinden os, saa ham krydser vi desvaerre ikke.

I La Paz aflaegger vi ogsaa det lokale heksemarked et besoeg. Her kan man koebe alverdens magi og naturmedicin. Overalt haenger der her afdoede lamaer i vinduerne, et ret makabert syn maa jeg tilstaa. En af “heksene” forsikrer mig om, at ingen lamaer er blevet slagtet til formaalet, men alle har haft en naturlig doed. De lokale koeber lamaerne for at laegge dem under deres hus, hvor de braender dem af som et offer til moder jord, mod at hun passer paa deres hus samt dets beboere.

I La Paz tager vi ogsaa turen ned ad dead road, verdens farligste landevej, paa cykel. Turen er ca. 50 km lang og gaar gennem junglen. Turen starter i 4600 meters hoejde og slutter i 1200 meters hoejde. Det betyder, at det kun ganske faa gange er noedvendigt, at jeg selv traeder i pedalerne. Herligt! Turen er paa grusvej, der er dybe skraenter, og til tider er vejen ganske smal, men turen er ogsa ualmindelig smuk! Og i min optik er turen mere smuk end farlig, hvis man cykler forsvarligt, vel at maerke.

Bolivia boed naturligvis ogsaa paa en tur til Salar de Uyuni. Vi brugte tre dage paa at koere rundt i det store omraade, hvor naturen forandrer sig radikalt for hver kilometer, man koerer. Og hold nu op en natur – SAA uforglemmelig smukt! Vi har set saltoerken, gejsere, et hav af lagooner (herunder en roed og en groen), vulkaner, koreller, grotter, en gravplads, klippeoer midt i saltoerkenen, hot springs og bjerge, som ligner noget der er taget ud af et Dalí-maleri samt meget, meget mere. Virkelig storslaaet! Bolivia bliver ogsaa landet, hvor jeg faar min foerste lama-boef – og den er faktisk ikke saa ringe endda! Bolivia er med andre ord virkelig et besoeg vaerd.

Fordi turen i Salar de Uyuni slutter ganske kort fra den chilenske graense, tager vi efterfoelgende nogle dage til Chile. Her bor vi i San Pedro de Atacama, som er en lille by i oerkenen. I byen finder vi et laekkert lille hostel med pool, hvor vi slaar os ned. I San Pedro de Atacama lejer vi cykler for paa egen haand at cykle ud til Moon Valley. Det er en sjov oplevelse at gaa paa opdagelse i det fascinerende maanelandskab paa egen haand. Det er solnedgangen, som for alvor kommer til at tage pusten fra os – foruden cykelturen i det kuperede terraen under den bagende sol, naturligvis.

Nu er vi tilbage i Peru for en kort bemaerkning. Destinationen er Arequipa. I morgen skal vi ud og kigge paa kondorer. Det er jeg spaendt paa. Umiddelbart taenker jeg, at det er utroligt, at en fugl med et vingefang paa 3 meter kan flyve!

Inden jeg slutter for denne gang, vil jeg lige advare om, at jeg denne gang har vedhaeftet en frygtelig masse naturbilleder. 🙂

Jeg haaber, at I alle har det godt og nyder efteraarets mange smukke farver derhjemme.

Varme tanker fra Mette

 

 

 

 

foto (2) foto (3) foto (4) foto (6) foto (7) foto (8) foto (10) foto (11) foto 2 (4) foto 4 (1) foto 4 (3) foto foto 2 (1) foto 5 (1)

Sydamerika 2014

Efteråret 2014 tilbringer jeg i Sydamerika. Jeg skal primært rejse rundt i Peru, Colombia og… | Læs mere

Visninger

107

Kommentér

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg